9. November: Vor sande ypperstepræst

andagt Jørgen 09,11,15

VOR SANDE YPPERSTEPRÆST

Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, (Heb 5:8)

Jesus er vores sande ypperstepræst. I starten af Hebr. 5 anføres det, at Jesus er større end ypperstepræsten som vi hører om i gamle testamente. I 4:1-4 hører vi om, hvad det vil sige at være en ypperstepræst: Han må være et menneske, som er kaldet til tjeneste af Gud selv. Præsten repræsenterer folket og derfor må han identificere sig med mennesker, men han repræsenterer også Gud overfor mennesker, og derfor er det helt nødvendigt at han må være kaldet af Gud. Aron var som den første kaldet af Gud og han blev efterfulgt af en lang række ypperstepræster, som også alle var kaldet af Gud. Aron står som en repræsentant for den gamle pagts præsteskab.

Kristus kaldte ikke sig selv til ypperstepræst selvom han jo er guddommelig selv. Gud Fader kaldte ham (5:5) – Salme 2:7 og Salme 110 viser hen til den evige natur ved Jesu præstedømme. Han vil være mellemmand mellem Gud og mennesker for altid. Disse forhold viser os at Jesus er større end den gamle pagts ypperstepræst.

Og som den eneste ypperstepræst, der har været, kunne han bringe et fuldkomment offer for menneskers synd. De dyr, der blev ofret af GTs ypperstepræst var kun ufuldkomne forbilleder på det fuldkomne offer som måtte bringes for at sone synden hos mennesker.. Ingen synd kan sones uden at der udgydes blod, står der i GT. Jesu blod blev udgydt for os på Golgatas kors. Han bragte dermed det fuldkomne offer for synd, der var nødvendigt. Kun han har levet det fuldkomne liv i lydighed mod Gud, som vi skulle have levet (5:8). Hans offer gælder for alle mennesker til alle tider. Modsat gamle testamentes ypperstepræsters ofringer gav Jesus sig selv som offer en gang for alle. Hans offer skulle ikke gentages. Så han er vor sande ypperstepræst der efter sin død og opstandelse også er vor ypperstepræst overfor Gud i himmelen. Her går han i forbøn for os, så vi kan blive bevaret som hans børn, selvom vi synder stadigvæk.

Bibellæseplan: Heb 4:14-6:12; Jer 47-48; Nah 3

Lignende indlæg:

  • 15. November: En ny, levende vej EN NY, LEVENDE VEJ Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit […]
  • 14. November: Herrens engel HERRENS ENGEL Råb også: Dette siger Hærskarers Herre: På ny skal alt godt strømme i mine byer, på ny trøster Herren Zion, på ny udvælger han Jerusalem. (Zak 1:17) Afsnittet kapitel 1:7 […]
  • 13. November: Det alvorlige er DET ALVORLIGE ER Jeg vil få alle folkene til at skælve, så de kommer med deres skatte; jeg fylder dette hus med herlighed, siger Hærskarers Herre. (Hag 2:7) Haggai var profet for de […]
  • 12. November: Frygt ikke, Zion FRYGT IKKE, ZION På den dag skal det siges til Jerusalem: »Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! (Sef 3:16) Sefanias bog kan opdeles i tre afsnit: 1. en advarsel om dommens dag, […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development