10. November: Hærskarers Herre er hans navn

HÆRSKARERS HERRE ER HANS NAVN

Han, der udfrier dem, er stærk, Hærskarers Herre er hans navn. Han fører selv deres sag; han skaffer jorden ro og får Babylons indbyggere til at skælve. (Jer 50:34)

Kapitlerne i Jer 49 og 50 er en samling profetord om hedningefolkene omkring Israel. Ord, som fælder dom over alle hedningefolkene. Teksten har en geografisk rækkefølge: Der startes med Ægypten i vest og sluttes med Babylon i øst. Ind imellem domsordene er der dog også ord om genrejsning efter dommen, i hvert fald for nogle af folkene. Rækkefølgen er: Ægypten, Filisterland, Moab, Ammon, Edom, Damaskus, Kedars og Hasors riger, Elam og altså til slut Babylon.

Visse steder i teksten påpeger at det meste af disse profetiske ord er nedskrevet før Jerusalems fald og ødelæggelse i 586 f. Kr. I 46 vers 2 er den første profeti om Ægypten dateret nøjagtigt til 605 f.Kr. I andre af profetierne afspejler profetierne hændelser som kan tidsfæstes til Babylons konge Nebukadnesers togter i 604 f.Kr. frem til lige efter Jerusalems fald.

Et hovedtema i alle domsprofetierne er Guds herredømme over alle folkeslag på jorden. Dommene over folkeslagene, mest tydeligt over Babylon, afspejler desuden, at Gud nok havde brugt disse folk til at afstraffe hans eget ejendomsfolk Israel, men at disse folk også selv skulle straffes for deres hedenskab samt deres skadefryd over Israels og Judas ulykke.

I vore dage er vore samfund tiltagende afkristnede og folkene i vores vestlige verden har vendt sig til forskellige former for hedenskab på ny. Vi har måske ikke afguder i form af ting, udskåret i træ eller andet, men vi har nu til dags andre former for afguder.. En afgud er enhver ting som er helligt for et menneske, når sådanne ting bliver det centrale i vore liv og prioriteres før alt andet, inklusive Gud selv. Det kan være vores arbejde eller det, vi ejer, eller andet. Vi må hver især gøre op med os selv, om der er noget i vore liv, der har fået afgudsstatus og er blevet vigtigere for os end Gud. Ellers kan det ende med at vore afguder fører os væk fra Gud.

Bibellæseplan: Heb 6:13-20; Jer 49-50; Sef 1

Lignende indlæg:

15. November: En ny, levende vej EN NY, LEVENDE VEJ Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit […]
14. November: Herrens engel HERRENS ENGEL Råb også: Dette siger Hærskarers Herre: På ny skal alt godt strømme i mine byer, på ny trøster Herren Zion, på ny udvælger han Jerusalem. (Zak 1:17) Afsnittet kapitel 1:7 […]
13. November: Det alvorlige er DET ALVORLIGE ER Jeg vil få alle folkene til at skælve, så de kommer med deres skatte; jeg fylder dette hus med herlighed, siger Hærskarers Herre. (Hag 2:7) Haggai var profet for de […]
12. November: Frygt ikke, Zion FRYGT IKKE, ZION På den dag skal det siges til Jerusalem: »Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! (Sef 3:16) Sefanias bog kan opdeles i tre afsnit: 1. en advarsel om dommens dag, […]