Pakistansk muslim godkendt som jøde: »Forsvind fra Pakistan. Du er tydeligvis en forræder«

De pakistanske myndigheder har i en ekstraordinær sag, givet muslimskfødte Faisal Benkhald lov til at frafalde islam og registrere sig som jøde. Nu hedder han Fishel.

Livet er for kort til ikke at være jøde. Det var den tanke 30-årige Fishel Benkhald gjorde sig, da han i 2014 begyndte en lang bureaukratisk kamp for at få lov til at registrere sig som jøde i Pakistan.

Fishel er født med navnet Faisal. Hans far var muslim, mens moren var jøde, og derfor blev han ved sin fødsel, registreret som muslim. Men til forskel fra sine søskende har han altid følt sig som jøde. Og nu har han fået de pakistanske myndigheders blåstempel på, at han kan skifte muslim ud med jøde i sine identitetspapirer.

»NADRA, Pakistans befolkningsdatabase og indenrigsministeriet har accepteret mit ønske om at skifte religion,« skriver Fishel Benkhald til Berlingske.

Mange af Fishels kristne og jødiske landsmænd nedtoner deres religiøse tilhørsforhold. Og mens det ikke officielt er strafbart at frafalde islam i Pakistan, er konvertering til andre religioner end islam ofte en handling med livet som indsats i det stærkt konservative muslimske samfund. Konvertitter eller såkaldte frafaldne forfølges, og må ofte flygte.

På Twitter har nogle personer allerede indledt et verbalt angreb mod Fishel Benkhald. »Forsvind fra Pakistan. Du er tydeligvis en forræder. Læs historie, din ignorante jøde. Du har ingen ret til at leve i mit land,« skriver en Twitterbruger til Fishel Benkhald.

Kilde: Pakistansk muslim godkendt som jøde: »Forsvind fra Pakistan. Du er tydeligvis en forræder«

Lignende indlæg:

  • S-politiker: Israel og alle “syge zionister” skal på historiens losseplads I Ib Terps socialdemokratiske kommunalbestyrelse i Brøndby er det helt okay at have ekstreme holdninger, for eksempel hvis man mener at staten Israel burde udslettes!   I […]
  • Guds åndsudgydelse over Israel Joels bog kap. 3 Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min ånd over alt kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme Drømme og eders unge skue Syner; […]
  • 23. maj: Min skyld? MIN SKYLD? Hans disciple spurgte ham: »Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?« (Joh 9:2) Når vi bliver mødt af ondskab og modgang i hverdagen, […]
  • DNPS26: Første Korintherbrev 91 Er jeg ikke fri? Er jeg ikke Apostel? Har jeg ikke set Jesus vor Herre? Er I ikke mit Værk i Herren? 2 Er jeg ikke Apostel for andre, saa er jeg det da for jer. I er i Herren […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development