Migrantpræst indvier ny kristen menighed i Vissenbjerg

Den nye kirke i Vissenbjerg er en kristen valgmeninghed under folkekirken, der prædiker om Guds kærlighed. Kirkens præst, 47-årige Massoud Fouroozandeh, der sammen med sine kone og to døtre bor i Assens Kommune, har længe set frem til indvielsen. Under sin prædiken for over 80 fremmødte kaldte han dagen for “historisk”.

– Nu er rummet og menigheden etableret som officiel kirke i Vissenbjerg, derfor er det en vigtig dag for os, siger Massoud Fouroozandeh efter indvielsen om det hårde arbejde han og menigheden siden i sommers har lagt i at omdanne det tidligere bibliotek i Vissenbjerg til et kirkerum.

Church of Love har tre andre kirker i København, Odense og Aarhus, men i et års tid har kirken været på udkig efter et nyt hovedkvarter, der både kunne rumme en ny kirke og menighedens bogforlag og tv-produktion til internetkanalen Youtube. Da menigheden fik øje på biblioteket i Vissenbjerg gik arbejdet i gang. Og at flytte kirken og dens 80 menige medlemmer fra de større byer og til en mindre skræmmer ikke Massoud Fouroozandeh.

– Jo, det er da en sjov vej at gå. Men Guds vej er uransagelig, og vi er derfor ikke bange for at gå de utraditionelle veje, sådan har det været lige fra starten, der må være en god mening med det hele, siger Massoud Fouroozndeh.

Kilde: www.fyens.dk

Lignende indlæg:

  • De kristne friskoler får flere eleverLandets 35 kristne friskoler har sammenlagt fået 12 procent flere elever de seneste fem år, og det på trods af, at elevtallet i grundskolerne er faldende. Det skriver […]
  • Vidnesbyrd bragt i IMT Uden Jesus ville jeg stadig være punker - Nicki mødte Gud i en sump af alkohol og stoffer. Nu forkynder han om Jesus i København - Interview Af Anette Ingemansen   Som […]
  • 9. November: Vor sande ypperstepræst VOR SANDE YPPERSTEPRÆST Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, (Heb 5:8) Jesus er vores sande ypperstepræst. I starten af Hebr. 5 anføres det, at Jesus er større […]
  • Er det et mirakel eller er det bluff? Fra svensk TV4 dok. udsendelse ’Mirakel eller bluff’ den 19/3 03 oversat og redigeret af Eskild Særkjær Den grundlæggende kraft bag mirakler og helbredelser har været den samme i […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development