Abort-modstandere beordret til at fjerne 20.000 klistermærker i Aarhus

De skal væk, og det skal gå stærkt.

Sådan lyder beskeden til abortmodstanderne i Retten til Liv, der i weekenden har sat 20.000 klistermærker op i Aarhus.

Den klare besked har dog ikke noget med klistermærkernes budskab at gøre, understreger Kim Gulvad Svendsen, chef for Byens Anvendelse.

– Det gør vi generelt, når nogen bruger vores byinventar på en uhensigtsmæssig måde, siger han og tilføjer:

– Vi vil ikke have klistermærker på vores ting, og når vi kan se, hvem der sætter dem op, så tager vi fat i dem. De får et stykke tid til at fjerne deres ting – 48 timer i dette tilfælde – ellers gør vi det for deres regning.

I Retten til Liv mener landssekretær Ellen Højlund Wibe ikke, at Aarhus Kommune har noget juridisk grundlag for at kræve klistermærkerne fjernet.

– Vi har ikke anbragt genstande på vejarealet. Vi har placeret klistermærker på de genstande, der er der i forvejen. Vi skal nok fjerne dem, hvis de har en paragraf, der tydeligt viser, at vi gjort noget forkert, siger hun.

Kilde: Abort-modstandere beordret til at fjerne 20.000 klistermærker i Aarhus | Østjylland | DR

Lignende indlæg:

  • DA31: Haggajs Bog 21 På den een og tyvende Dag i den syvende Måned kom HERRENs Ord ved Profeten Haggaj således: 2 Sig til Judas Statholder Zerubbabel, Sjaltiels Søn, til Ypperstepræsten Josua, Jozadaks […]
  • DNPS26: Romerbrevet 161 Jeg anbefaler jer vor Søster Foibe, som gør Menighedstjeneste i Kenkreai. 2 Hende skal I modtage kristeligt, som det sømmer sig for hellige, og være hende til Hjælp med det, hvori hun […]
  • Bibelselskabets generalsekretær: Det skal være lettere at læse i Bibelen Bibelselskabet skal have et lille ansigtsløft. I hvert fald på den digitale front. Det var et af budskaberne, da Bibelselskabet i går afholdt årets repræsentantskabsmøde ved Kalvebod […]
  • Lovsang: Håbet er blevet tændthttps://www.youtube.com/watch?v=wMHYEx_1vtc Håbet er blevet tændt - GospelTeens, af Torben S. Callesen. Læs mere på www.gospelfamily.dk eller Facebooksiden 'gospelfamily'. Sangen er […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development