Bibelselskabets generalsekretær: Det skal være lettere at læse i Bibelen

Bibelselskabet skal have et lille ansigtsløft. I hvert fald på den digitale front. Det var et af budskaberne, da Bibelselskabet i går afholdt årets repræsentantskabsmøde ved Kalvebod Brygge i København.

2017 bliver året, hvor Bibelselskabet får en ny hjemmeside. Det fortalte generalsekretær Birgitte Stoklund i sin årsberetning i går.

”Målet er at gøre det lettere at læse i Bibelen, hvor som helst og når som helst, at forbedre søgefunktionen i Bibelen Online. En ny hjemmeside skal få flere til at købe bøger og øge andelen af online-donationer. Det er et helt nødvendigt udviklingsområde i en tid, hvor postvæsenet drosler ned, så man kan frygte, at folk helt holder op med at kigge i postkassen, hvor vores breve og blade ligger,”

Derudover lagde generalsekretæren også vægt på Bibelselskabets igangværende oversættelse af Bibelen til nudansk i sin årsberetning i går:

”Lige nu arbejder vi mest bag kulisserne på oversættelsen af Det Gamle Testamente. Det går fremad, og det går godt. Men vi har også brug for jeres hjælp,” sagde Birgitte Stoklund henvendt til de fremmødte og tilføjede:

”Oversættelse er en proces. Luther fortsatte hele livet med at arbejde videre på de oversættelser, der allerede var udgivet. Der var en levende tekstredigeringsproces i årene frem til Luthers død, hvor den så desværre gik i stå – ligesom også bevidstheden om, at en oversættelse er og bliver et forsøg. Det bedste man kan nå frem til, men stadig et forsøg. Vi ser frem til at indbyde jer til at læse med på det, der er oversat fra Det Gamle Testamente,” sagde Birgitte Stoklund Larsen.

Kilde: Bibelselskabets generalsekretær: Det skal være lettere at læse i Bibelen – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • 13. December: Laodikea menigheden LAODIKEA MENIGHEDEN Og skriv til menighedens engel i Laodikea: »Så siger han, som er Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skaberværks ophav (Åb 3:14). Laodikea menigheden er den […]
  • Årets løvhyttefest er indledt Onsdag aften indledte jøder i Israel og over hele verden fejringen af sukkot, løvhyttefesten. Løvhyttefesten er dels en høstfest og dels en mindefest for begivenhederne for mere end 3000 […]
  • Kirkesamfund varsler Israel boykot Den presbyterianske kirke i USA, en protestantisk trosretning med næsten 2 millioner medlemmer, har besluttet at boykotte virksomheder, der er aktive i de israelskokkuperede områder på […]
  • Religiøse ses som dumme i svensk undervisningPå svenske gymnasier præsenteres religion som et fortidslevn, der appellerer til uoplyste mennesker. Særligt eleverne, men også nogle lærere, taler om religiøse som uintelligente […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development