Bliver det Jødiske folk automatisk frelst?

Israel er Guds folk. Det siger både Det Gamle og Det Nye Testamente. Men hvad betyder det for frelsen?

Er jøder garanteret frelse? Har jøder en særstilling, så de automatisk er Guds børn både her og nu og i evighed?

Det mener nogle kristne. I 2015 udsendte Vatikanet et dokument, der siger: »Selvom jøder ikke kan tro på Jesus Kristus som den universelle forløser, har de del i frelsen«. Også blandt evangeliske kristne mener nogle, at alle jøder (eller i hvert fald nogle) vil blive frelst uanset deres forhold til Jesus.

Argumenterne er meget forskellige, men resultatet er det samme: Jøder har en anden vej til frelse end alle andre mennesker.

Bibelens svar

Hvis vi spørger Det Gamle Testamente, får vi et klart svar: Nej!

Man skal ikke læse meget i Mosebøgerne, Kongebøgerne eller profeterne, før man møder en dyb splittelse i Israels folk. Nogle valgte afguder, andre holdt fast ved Israels Gud. De israelitter, der fravalgte Israels Gud, fik gennem profeterne klar besked om, at de dermed havde fravalgt velsignelsen og nu var under Guds vrede og dom. Her var ingen »automatisk frelse«!

Hvis vi går til Det Nye Testamente, er svaret lige så klokkeklart. Alle mennesker uden undtagelse – jøder såvel som ikke-jøder – er syndere, der fortjener Guds straf. Men Gud har sendt Messias som en fantastisk redningsmulighed for både jøder og ikke-jøder. Alle, der tror på ham, bliver frelst. Alle, der afviser ham, har dermed afvist den eneste redningskrans, der findes, og er derfor på vej mod evig fortabelse (Rom 3:9-24).

»Ingen forskel!« Det er spidsformuleringen i Bibelen, når det gælder spørgsmålet om jøders og ikke-jøders frelse (Rom 2:11; 3:22 og 10:12).

Pas på antisemitismen!

Men der er en faldgrube, som vi kristne skal passe alvorligt på.

Bibelen har mange hårde domsord mod israelitter og jøder, der er faldet fra Gud. Det har gennem hele kirkens historie fået nogle kristne til at udvikle vanvittige teorier om, at jøder er specielt onde.

Nogle har (og det er sindssygt!) ligefrem talt om jøderne som »Djævelens børn« på en måde, der skulle adskille dem fra alle andre mennesker.

Al den slags er løgn og antisemitisme! Det må vi ikke række den mindste lillefinger.

Når Bibelen taler om israelitternes hårde hjerter, er Israels folk brugt som et eksempel på, hvordan alle mennesker (også danskere!) er og har været siden syndefaldet.

Solidaritet i samme båd

Bibelen fortæller med stærke ord, at Israels folk er syndere, der har brug for frelse – for at vi skal forstå, at ethvert menneske uanset etnisk eller religiøs baggrund er en synder, der har brug for frelse.

Bibelen fortæller, at Gud har en enorm kærlighed til Israels folk – for at vi skal forstå, at sådan elsker han ethvert menneske uanset etnisk og religiøs baggrund.

Her gælder en tværfolkelig solidaritet. Vi er i samme båd! Her er der »ingen forskel«.

Gud har i sin kærlighed sendt Messias for at frelse jøder og ikke-jøder. Det kostede Gud forfærdeligt dyrt: Hans udsendte søn, Messias, blev tortureret, ydmyget og dræbt. At afvise den kærlighed er at vise foragt for Gud.

Men Gud rækker nu sin kærlighedsgave frem til ethvert menneske – jøde og ikke-jøde – til fri modtagelse. Det er vejen til frelse.

Kilde: Ordet & Israel 7 – 2017

Ole Andersen

Lignende indlæg:

Kan vi stadig tro bibelen når 05 Fra Babel til Sodoma og Gomorra Vi foresætter gennemgangen af undervisningsserien, hvor vi stiller spørgsmålet: Kan vi stadig tro bibelen når.. Denne gang om perioden ”Fra Babel til Sodoma og Gomorra” Tror vi på det […]
Tab ikke modet Modløsheden kan let ramme os. Men Paulus kan lære os at holde modet oppe. Han så livet i evighedens perspektiv. »Tab ikke modet, du kære, for så er det dyreste tabt.» Sådan begynder […]
DA31: Ezekiels Bog 411 Derpå førte han mig til det Hellige og målte Pillerne, de var seks Alen brede på begge Sider; 2 Indgangen var ti Alen bred, dens Sidevægge fem Alen til begge Sider; og han målte dets […]
En uden tro – eller en utro kristen? Undervisning over Hebræerbrevet, kap. 11:6 "Men uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger […]