DR: Bibelafbrænding var kunst, koranafbrænding var had

Kristeligt Dagblad har talt med Anne-Marie Dohm, direktør i DR Danmark om DR2 Dagens behandling af sagen om blasfemiparagraffen. Her følger et uddrag:

Anne-Marie Dohm, DR2 Dagen undlod at vise den koranafbrænding, der lå til grund for tiltalen af en nordjysk mand for blasfemi, hvilket var emnet for udsendelsen. Hvorfor?

Det var fordi, selve handlingen i videoen ikke var særlig relevant. Vi ville diskutere blasfemiparagraffen, fordi den sjældent bliver anvendt i Danmark. Til den diskussion behøvede vi ikke dokumentation i form af en video fra Facebook.

Men burde dét, at paragraffen bliver anvendt så sjældent, netop ikke betyde, at seerne har interesse i at se, hvad der skal til, før det bliver rejst tiltale?

Når man viser noget på tv eller i andre medier, er det som journalist og redaktør nødvendigt at overveje, om man bliver spændt for en vogn. Om man går nogens ærinde i forhold til at lægge nogen for had for eksempel. Hvis man viser optagelser som denne, er der en risiko for, at man bliver spændt for sådan en vogn.

I viste til gengæld to eksempler, hvor blasfemiparagraffen tidligere har været på tale. Deriblandt en kunstners bibelafbrænding i 1997. Hvorfor har de kristne ikke samme krav på beskyttelse af deres religiøse følelser som muslimer?

Vores til- og fravalg i dette tilfælde har på ingen måde handlet om hensyn til muslimers følelser. Når vi viser kunstneren Søren Mosegaards kunstinstallation fra 1997, hvor han brændte en bibel, var det for at vise, at blasfemi- paragraffen har sin begrænsning. Her blev der ikke rejst tiltale.

Hvad er forskellen på koranafbrændingen og Søren Mosegaards bibelafbrænding, der gør, at I kun viser den ene af dem?

Søren Mosegaards bibelafbrænding var en kunst- installation, der inviterede til en debat om, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Den havde ikke til formål at lægge kristne for had.

Læs fulde indlæg her: DR: Bibelafbrænding var kunst, koranafbrænding var had – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Filipperbrevet 31 Glæd jer saa for Resten i Herren, mine Brødre! At skrive det samme om igen til jer, giver jer Fasthed uden at falde Mig til Besvær. 2 Pas paa Hundene! Pas paa de onde Arbejdere! Pas […]
  • Politisk kaos afslutter 2018 i Israel Ayelet Shaked har sammen med Naftali Bennet stiftet partiet Det Nye Højre. (Foto: GPO) Israelerne skal til valg d. 9. april, og Netanyahu er favorit. Det er sikkert. Derudover er […]
  • Nyt arkiv kan ændre afgørende kapitler om Holocaust Titusindvis af ikke hvilke som helst dokumenter vil senere denne uge blive gjort tilgængelige for offentligheden. Wiener Library, der står bag offentliggørelsen, beretter om […]
  • Det umulige håb (Heb 6:4-6) Heb. 6:4-6 er på græsk en lang sætning og ser ud til at lære, at kristne, der falder fra, umuligt kan blive kristne igen? Problemet er vel, at vi alle på et eller andet tidspunkt i vores […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development