Efterord til Den Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk

Efterord

Den Nye Aftale — Det Nye Testamente på nudansk er en oversættelse af Det Nye Testamente fra den græske grundtekst, som den foreligger i den 27. udgave af Nestle-Alands Novum Testamentum Graece.

Med udgivelsen af Den Nye Aftale har Bibelselskabet nået et længe ønsket mål. Helt tilbage i 2001 blev der nemlig taget initiativ til et pilotprojekt der skulle undersøge muligheden for at lave en oversættelse af Det Nye Testamente med et mere enkelt og nutidigt ordforråd. Ikke som et alternativ til den autoriserede oversættelse, men som et supplement. Professor Kirsten Nielsen var den drivende kraft i pilotprojektet, og konklusionen blev at det både ville være muligt og en god idé at gå videre og gøre pilotprojektet til et egentligt projekt. I den periode fik Bibelselskabet ny generalsekretær, og derfor kom man frem til august 2004 før oversættelsesprojektet blev skudt i gang.

Formålet har været at få en oversættelse af Det Nye Testamente som man kan forstå uden særlige forudsætninger, og som derfor kan være et godt sted at begynde når man vil vide noget om kristendom.

Præmisser og grundlag for oversættelsen af Det Nye Testamente til nudansk har været:

det skat være en videnskabelig oversættelse af den græske grundtekst;
den skal holdes i et enkelt og mundret dansk der kendes af de fleste, og kun i begrænset omfang bruge hvad man kan kalde fagsprog;
oversættelsen skal være meningsbaseret.

Et mundret nutidigt dansk

Luther sagde at når man skal oversætte Bibelen, skal man lytte til manden på marken og konen i køkkenet. Det sprog de — og vi — taler, skal man oversætte Bibelen til, for det er det sprog og de ord man kender fra sin dagligdag.

Sproget ændrer sig hele tiden og især dagligsproget som vi taler med hinanden. Den Nye Aftale afspejler ikke det sidste nye inden for sproget. Derfor bruger vi ikke slang eller f.eks. sms-sprog. Vi bruger et almindeligt, ligefremt sprog i et dagligdags toneleje.

For eksempel siger vi ikke >befaler<, for i dag er det stort set kun generaler der befaler. Derimod kan man godt forestille sig at man i dag giver nogen en ordre eller siger til andre at de skal gøre sådan og sådan. Vi siger heller ikke >sky<, men >undgå<. Vi siger >ked af det<, ikke >bedrøvet< og >gravid<, ikke >med barn< for nu at nævne et par eksempler. Man kan sige at vi forsøger at gøre sproget så upåfaldende som muligt, så det ikke er det man lægger mærke til eller undrer sig over, men indholdet.

Hvor Luther gik på marken og i køkkenet for at lægge øre til dagligsproget, er vi i højere grad gået på nettet. Her kan man slå ord og begreber op på Google og meget hurtigt se hvor meget de bliver brugt, og ikke mindst i hvilken sammenhæng ordene bruges. Det er en god strømpil for hvad der er nudansk, og hvad der ikke er.

Her kan man også opdage at f.eks. ord som >retfærdig< og >retfærdighed< stort set kun findes i rent juridiske sammenhænge, eller at de bruges tit at betegne en ligelig fordeling af noget. To til dig, og to til mig osv. Derimod bruger man i dag ikke ordet >retfærdig< hvis man vil sige om nogen at de opfører sig som de skal — at de har en ret færd. Men det er faktisk det ordet >retfærdig< betyder i den græske grundtekst for Det Nye Testamente. Det vil sige at hvis man skal have den betydning frem som ligger i den græske grundtekst, så er man nødt til at oversætte det græske ord >retfærdig< på en anden måde på dansk. Vi har oversat det til >gøre som man skal<, >opføre sig som Gud vil have det< og tilsvarende.

Det gælder også en række andre ord, som på sin vis er blevet hvad man kan kalde bibelsk fagsprog. Altså ord og begreber som man kender hvis man kender Bibelen og er vokset op med den. Så ved man at >retfærdig< også betyder >at opføre sig som Gud vil have det<, og at f.eks. >testamente< ikke alene er noget man skriver før man dør, men også en aftale, eller med et andet bibelord, en pagt.

Fagsprog er vigtigt af mange grunde. Det gør det nemmere at få nuancer frem og at udtrykke sig præcist i faglige sammenhænge, ligesom det er med til at fastholde en forbindelse bagud til traditionen. Men fagsprog har det problem at man skal kende det og bruge det jævnligt for at få glæde af det. Ellers har det den modsatte virkning — det får teksten til at virke fremmed. Derfor har vi i oversættelsen af Det Nye Testamente til nudansk valgt at bruge almindeligt kendte ord og formuleringer når de findes. Der er dog nogle få fagord som vi har valgt at lade blive stående. Det gælder først og fremmest tidshistoriske begreber som f.eks. >disciple<, >farisæere<, >saddukæere < og >denar<, som der ikke umiddelbart findes et almindeligt kendt dansk ord for. Nogle af dem bliver forklaret i ordlisten.

Meningsbaseret

I en meningsbaseret oversættelse lægger man vægt på at meningen med teksten kommer frem — den mening som de første læsere/lyttere har hørt og læst. Med et banalt eksempel: Når den græske grundtekst skriver at folk blev døbt i Jordan, har datidens læsere vidst at der var tale om Jordanfloden. Men det kan man ikke være sikker på at læsere i dag ved. Derfor tilføjer vi i den nudanske oversættelse >floden< så det bliver helt tydeligt at der er tale om en flod og ikke f.eks. et land.

Et andet eksempel er fortællingen om >en fremmed fra Samaria< (som nogle vil kende som >lignelsen om den barmhjertige samaritaner<). De første der hørte Jesus fortælle den historie og siden læste den, vidste at der var et modsætningsforhold mellem jøder og samaritanere på grund af nogle religiøse stridigheder, og at jøderne ikke havde respekt for samaritanerne. Derfor er det en overraskende pointe at det netop er en samaritaner, en fremmed, der stopper op for at hjælpe den mand der bliver overfaldet. Men den pointe er det svært at få fat i hvis man ikke kender til det negative forhold mellem jøder og samaritanere, og det gør en læser i dag sandsynligvis ikke. Som man kan se, skriver vi >en fremmed fra Samaria< selv om der i den græske grundtekst kun står >en fra Samaria<. Vi tilføjer altså >fremmed< i forsøg på at få den pointe og mening frem som de første lyttere og læsere har hørt i historien.

Enhver oversættelse, også bibeloversættelse, er i en eller anden grad meningsbaseret fordi en direkte ordret og ord til ordoversættelse ikke ville være til at forstå. Men med oversættelsen af Det Nye Testamente til nudansk går vi længere i retning af det meningsbaserede end traditionelt i danske bibeloversættelser. Det gælder som sagt i ordvalget, og vi er også mere tilbøjelige tit at bryde den græske sætningskonstruktion op og sætte flere punktummer — hele tiden ud fra det overordnede formål: at teksten skal være mundret og kunne forstås også selv om man ikke er vokset op med kirke og Bibel. Den meningsbaserede oversættelse går på den måde længere i sin tolkning end en mere ordret oversættelse gør. Hvis der er flere tolkningsmuligheder, har vi valgt at følge den mest sandsynlige og gængse.

Det er værd at understrege at formålet med en meningsbaseret oversættelse netop er at få meningen med teksten frem, også de steder hvor man måske synes det er en mening man har svært ved at forstå eller forholde sig til i en moderne sammenhæng. En meningsbaseret oversættelse er altså ikke en oversættelse der vil undgå at støde nogen. Tværtimod er formålet at man skal forstå det der står, så godt at man netop kan støde sig — på indholdet! Eller sagt anderledes: Hvis man skal støde sig skal det være på indholdet, ikke fremmedartede sproglige formuleringer.

En videnskabelig oversættelse af den græske grundtekst til nudansk

Først et par ord om den tekst, der er oversat. Her har vi fulgt Nestle-Alands vurdering af hvilke af de ældste håndskrifter der hører med til grundteksten. Kun de steder hvor der >mangler< hele vers i de ældste græske håndskrifter, har vi inddraget de foreslåede yngre håndskrifter og oversat versene derfra. Der er kun én undtagelse fra denne regel, nemlig oversættelsen af fadervor fra Matthæus’ fortælling kapitel 6 vers 13. Her mangler de ældste håndskrifter sidste del af vers 13: »For du er Gud, du har magten, og vi vil altid hylde dig. Amen«. Selv om der ikke er tale om et helt vers, har vi taget det med alligevel og oversat det. Vi mener at det er en så integreret del af fadervor at det ville blive savnet hvis det ikke blev oversat.

Der er som sagt tale om en videnskabelig oversættelse. Det betyder at der er brugt de redskaber og metoder, historiskkritiske, analytiske og sproglige, der anvendes i en videnskabelig oversættelse. Det kræver at man som oversætter behersker kildesproget, græsk; man skal være bibelvidenskabeligt skolet og trænet; man skal kunne vurdere forskellige mulige oversættelser ud fra sammenhæng og baggrund, og man skal have teologisk indsigt og forståelse. Desuden skal man kunne dansk; ikke bare til husbehov og på det niveau som de fleste af os kan vores modersmål; man skal have dansk som sin spidskompetence fordi det er dansk der er målsproget. Eller sagt med andre ord: Man skal kende det danske sprog og dets mange nuancer så man kan finde lige netop de ord og begreber der skal til for at få meningen med den græske tekst frem på dansk. Man skal have sprogøre og sans for gode formuleringer og >godt sprog< der kan hjælpe læseren i forståelsen, og man skal kunne det mundrette og rammende sprog.

Så mange kompetencer opgav Bibelselskabet at finde i én person. Derimod fandt vi flere personer der hver især havde én eller flere af disse kompetencer, og satte dem sammen i oversætterteams, konsulentgruppe og redaktionsgruppe for at sikre at der på alle niveauer i oversættelsen har været de nødvendige kompetencer til at sikre oversættelsens kvalitet.

Processen

I foråret 2004 godkendte Bibelselskabets bestyrelse grundlaget og præmisserne for en oversættelse af Det Nye Testamente i et mere enkelt, nutidigt og alment anvendt og kendt ordforråd. I august samme år blev der nedsat to oversættergrupper der hver bestod af tre personer for at få de nævnte kompetencer repræsenteret. Arbejdsgangen i oversættergrupperne var lidt forskellig, men det var fælles for dem at de danskkyndige og de græskkyndige/eksegeterne har været placeret i centrum af oversættelsen og konstant har udfordret hinanden. Så snart de græskkyndige har oversat et kapitel til dansk, har de danskkyndige fået det. De har arbejdet oversættelsen igennem for at få meningen frem så klart som muligt og har derefter givet oversættelsen tilbage til de grEeskkyndige. Deres reaktion har så typisk været at oversættelsen da sikkert lød bedre nu, men det var bare ikke helt det der stod på græsk. Hvilket har fået de danskkyndige til at sige: »Så fortæl os hvad der står i den græske tekst.« Det har de græskkyndige så gjort — mens de danskkyndige har grebet ordene og foreslået: »Kan man sige det sådan eller sådan?« Efterhånden har man sammen fundet frem tit den danske formulering der bedst muligt udtrykker meningen med den græske tekst. Sådan er vi gået frem ord for ord, vers for vers, kapitel for kapitel, skrift for skrift!

De græskkyndige er på den måde blevet udfordret til ikke at falde ind i traditionelle formuleringer, men har virkelig skullet overveje og udtrykke hvad der står i teksten. Og tilsvarende er de danskkyndige blevet udfordret til ikke alene at lave en god og flydende dansk tekst, men en oversættelse. Det har været en bunden opgave hvor der skulle findes danske ord og formuleringer for at oversætte nuancerne i den græske tekst.

Konsulenter, lektører og redaktion

Efter at oversættergrupperne havde afleveret deres første udkast til oversættelsen, så konsulentgruppen på den for at give grupperne et kvalificeret modspil på både det græskfaglige, eksegetiske og det danskfaglige felt. I konsulentgruppen var kompetencer inden for både græsk, teologi, eksegese og dansk altså også repræsenteret.

Når oversættergrupperne havde tygget på konsulentgruppens kommentarer og arbejdet oversættelsen igennem igen, gik den til eksterne lektører, som fra hver deres vinkel (græsk, teologisk, bibelvidenskabelig, dansksproglig, bruger, skole mv.) læste oversættelsen og kommenterede den.

Så tog redaktionsgruppen fat. Hele oversættelsen blev gennemarbejdet ord for ord, lektørernes kommentarer blev inddraget; der blev foretaget konsekvensrettelser og harmoniseringer, det blev besluttet hvordan brevindledningerne skulle oversættes og sættes op osv. osv. Dertil kom selvfølgelig den almindelige korrekturlæsning så der ikke er stave- og slåfejl, og så kommaerne står rigtigt — efter Dansk Sprognævns anbefaling bruger vi i øvrigt ikke startkomma foran ledsætninger.

Det har været en lang proces som det bliver når man skal diskutere sig igennem alle ord og begreber, både hvad de betyder i den græske tekst, og hvordan man bedst muligt udtrykker det på et alment forståeligt dansk. Men vi er overbeviste om at det i sidste ende er med tit at sikre at det både er en oversættelse, og at den er på nudansk, fordi de to sæt spidskompetencer har udfordret hinanden og holdt hinanden i skak.

Nu ligger den der så, Den Nye Aftale — Det Nye Testamente på nudansk. Målet har været at oversætte til et mundret, nutidigt og enkelt dansk, så læseren får al den hjælp sproget kan give til at nå ned i teksten og ind i indholdet. Nogle vil sikkert mene at vi er gået alt for vidt fordi vi ikke bruger ord som >nåde<, >barmhjertighed<, >forkyndelse<, >nadver< og >retfærdiggørelse<. Andre vil mene at vi slet ikke er gået langt nok fordi vi bruger ord som >synd<, >hylde<, >tilbede<, >farisæer< og >rabbi<. Det er en vigtig samtale og debat som vi ser frem til og håber mange vil deltage i.

God læselyst.

Hvem har været med?

Oversættere: journalist og cand.mag. Malene Bjerre, forfatter og cand.phil. Mette Finderup, cand.theol. og ph.d. Gertrud Yde Iversen, cand.theol. og baptistpræst Raymond Jensen, cand.mag. i lingvistik og retorik Carsten Almann Levisen, sognepræst og cand.theol. & phil. Rasmus Nøjgaard og lærer og cand.theol. Frank Rechter

Konsulentgruppe: journalist og cand.mag. Malene Bjerre, forfatter og cand.phil. Mette Finderup, lektor og cand.theol. Geert Hallbäck og dr.phil. Viggo H. Pedersen

Lektører: cand.theol. og journalist Niels Thulesen Dahl, skuespiller Caspar Koch, sognepræst og cand.theol. Jørgen Børglum Larsen, cand.theol. Christina Petterson, lærer og pædagogisk konsulent John Rydahl og teologisk æresdoktor, professor Christer Asberg

Redaktionsgruppe: journalist og cand.mag. Malene Bjerre, lektor og cand.theol. Geert Hallbäck og generalsekretær, cand.theol. Tine Lindhardt

Projektkoordinator: lærer og grafiker Marianne Pedersen

Indledningstekster: sognepræst og cand.theol. Jørgen Børglum Larsen

Lignende indlæg:

Forord til Den Nye Pagts Skrifter af S. Konstantin-Hansen Almindelig Indledning. Det nye Testamente, som man har kaldt det, er en Samling af 27 meget forskellige større og mindre Skrifter af mindst ni forskellige Forfattere, som dog alle har […]
Forord til Det NYE Testamente Oversat af Anna Sophie og Paul SeidelinForord Helt fra den første nedskrift har ordene i Det nye Testamente været bestemt til at siges og høres. For det første kendte man dengang slet ikke til at læse stille, man læste højt, […]
Forord til Bibelen på hverdagsdansk af 2007Forord I 1992 udkom 1. udgave af Bibelen på hverdagsdansk, inspireret af den engelske Living Bible. Den blev en stor succes, og rigtig mange mennesker har været glade for dens ligefremme, […]
Forord til Det Gamle Testamente af Fr. Buhl & O.A.FORORD Den Opgave, som den foreliggende Oversættelse af det gamle Testamente søger at løse, er — i Modsætning til de hidtil benyttede, der havde en mer eller mindre udpræget kirkelig […]