FN svigter de forfulgte kristne

FN’s Sikkerhedsråd og FN’s Menneskerettighedsråd svigter deres forpligtelse til at opretholde religiøs frihed, fremgår det af en ny rapport. Det betyder, at forfulgte kristnes lidelser over hele verden bliver forværret, skriver LifeSiteNews.

Den 27 sider lange rapport har titlen “The UN’s failure to promote and protect religious freedom” (FN’s svigt i at forbedre og beskytte religiøs frihed). Den påviser, hvordan beskyttelsen af sårbare religiøse minoriteter forsvinder i tovtrækninger mellem lande med muslimsk majoritet og forskellige grupper, som er for homoseksualitet, for fri abort og for aktiv dødshjælp.

Rapporten er udgivet af Alliance Defending Freedom International – en organisation, der “opbygger alliancer og engagerer sig i retsligt forsvar for at beskytte og forbedre religiøs frihed i Europa, Asien og Amerika”.

Rapporten kritiserer FN for ikke at kalde de kriminelle handlinger, som bliver begået mod religiøse minoriteter af Islamisk Stat (IS), for folkemord. Det ville bane vej for, at gerningsmændene kan blive retsforfulgt.

Den nævner, at FN’s Sikkerhedsråd holdt et særligt møde i 2015 om IS’s forbrydelser mod omkring 30 homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle individer. På den baggrund er det påfaldende, at der ikke er afholdt et tilsvarende møde om IS’s vold mod religiøse minoriteter, som siges at inkludere mere end 10.000 drab.

Problemet i FN’s Menneskerettighedsråd er, at det inkluderer lande som Saudi-Arabien og Kina. Af de nuværende 47 medlemslande er 13 af dem med på dette års Verdensrangliste, som er Åbne Døres oversigt over de lande, hvor kristne oplever den værste forfølgelse.

Kilde: indremission.dk: FN svigter de forfulgte kristne

Lignende indlæg:

  • DA31: Ezekiels Bog 81 I det sjette År på den femte Dag i den sjette Måned da jeg sad i mit Hus og Judas Ældste sad hos mig, faldt den Herre HERRENS Hånd på mig. 2 Og jeg skuede, og se, der var noget […]
  • Flere bliver sygeligt afhængige af porno også i kirken Behovet for professionel hjælp til afhængighed af internet-porno er så stort, at Sexologisk Center i Aalborg har været nødt til at ansætte ekstra psykolog. - Det kommer til at styre […]
  • Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? https://www.youtube.com/watch?v=C_7yM81pejU&fbclid=IwAR35MsWw94Od9DUC8bis98-owrvR3M-xxQSpRo2fxAwI_frxIaJlNhNzHdA 1 Mosebog kapitel 1 og 2 indeholder bibelens skabelsesberetning. […]
  • DA31: Ezekiels Bog 451 Når I udskifter Landet ved Lodkastning, skal I yde HERREN en Offerydelse, en hellig Del af Landet, 25 000 Alen lang og 20 000 Alen bred; hellig skal den være i hele sin Udstrækning. 2 […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development