Håb for Cambodjas ødelagte døtre

Det nytter noget at hjælpe tidligere prostituerede i Phnom Penh til et nyt liv. Det fortæller 35-årige Christina Palmkvist Andersen, der er udsendt af Luthersk Mission til Cambodja sammen med sin mand Kent.

Inden hun gik på barsel med parrets yngste barn, arbejdede hun for organisationen Daughters of CambodiaCambodjas døtre – der er med til at hjælpe cambodjanske kvinder ud af prostitution.

Arbejdet foregår på et modtagecenter midt i et af Phnom Penhs såkaldte “Red Light Districts” omgivet af barer og bordeller.

De kvinder, der kommer ind fra gaden og bliver tilknyttet centeret får tilbudt gratis lægehjælp, uddannelse og et arbejde til at hjælpe dem i gang. Da det er et kristent center, er der også tilbud om at deltage i gudstjeneste, smågrupper m.m.

Desuden er der en børnehave tilknyttet centeret, hvor Luthersk Mission har to volontører udsendt til at passe kvindernes børn i løbet af dagen.

LM-missionæren fortæller, at prostitution er et udbredt problem i den cambodjanske hovedstad, hvor mange piger og kvinder bliver tvunget eller ligefrem solgt til prostitution på grund af fattigdom.

“En jomfru koster 1000 dollars. Det er virkelig mange penge for en fattig cambodjansk familie, når man tænker på, at en fabriksarbejder til sammenligning får omkring 130 dollars om måneden.”

Men det har fatale konsekvenser for de prostituerede i et samfund, hvor de bliver behandlet som udstødt. “Ordet på khmer for prostitueret betyder faktisk ‘pige der er ødelagt’. Som udgangspunkt er det umuligt for disse piger at komme tilbage til deres familie og få et almindeligt arbejde, og prostitution bliver den eneste måde, de kan overleve på.”

Derfor er det så vigtigt med den kristne tilstedeværelse og praktiske omsorg, som kvinderne møder i Daughters of Cambodia, fortæller Christina Palmkvist Andersen, der har arbejdet i forbønstjenesten på centeret.

“Kvinderne lærer en masse, mens de kommer her. De får et job og tjener lidt penge til at kunne klare sig, og mange af dem bliver kristne.”

“Det er fantastisk at se deres forvandling fra mørke til lys. Det er første gang i deres liv, de oplever at høre, at de er elsket og har værdi.”

Kilde: Håb for Cambodjas ødelagte døtre | Luthersk Mission

Lignende indlæg:

  • DA31: Esajas’ Bog 521 Vågn op, vågn op, ifør dig din Styrke, Zion, tag dit Højtidsskrud på, Jerusalem, hellige By! Thi uomskårne, urene Folk skal ej mer komme ind. 2 Ryst Støvet af dig, stå op, tag Sæde, […]
  • Lovsang: Dristig Nu Mit Bange Hjertehttps://www.youtube.com/watch?v=aCPIXEpVWgI "Dristig nu, mit bange hjerte" er en salme af Brorson, som Peter Svinth fra Aarhus Bykirke har lagt ny musik til. Den blev bl.a. spillet på […]
  • Rabbiner forbyder kvinder på højere læreanstalter Første offentlige udmelding fra Israels ultraortodokse partis nye åndelige leder viser en mere konservativ linje. ’Ultraortodokse kvinder bør slet ikke få tanken om at tage en […]
  • 6. marts: Guds godhed til og over alle GUDS GODHED TIL OG OVER ALLE "Med din herlighed (ifl. grundteksten: godhed) kroner du året, dine vognspor flyder af fedme" (Sl 65:12) I denne salme er der mange udsagn, som peger på […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development