Jordbundet eller himmelvendt?

himmel

facebook - Jørgen Bloch2Jørgen Bloch deler et budskab fra bibelen om den rige bonde og spørger: Hvordan står det til med os der lever i materialismens tidsalder? Er vi rige, fattige? Hvor er vores skat? Kære læser, er DU Jordbundet eller himmelvendt?

Og en mand i folkeskaren sagde til ham: »Mester! sig til min broder, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede ham: »Menneske! hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand; hans mark havde båret godt. Han tænkte ved sig selv: ›Hvad skal jeg gøre? jeg har jo ikke plads til min høst.‹ Og så sagde han: ›Sådan vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods; og jeg vil sige til min sjæl: sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!‹ Men Gud sagde til ham: ›Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig?‹ – Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.« (Luk 12:13-21 [DA48])

»Jeg har ret til,« sådan er det ikke ualmindeligt at høre det udtalt. Det er måske heller ikke så ualmindeligt for os at tænke sådan? Vi er jo mennesker i en tid, hvor vi har lært at kæmpe for vor ret. De fleste ting, vi kunne nævne, ville være gode og rigtige at kæmpe for. Men — for der er et ganske alvorligt »men« i dette. Det er, når denne kamp for rettigheder bli­ver kampen for min ret. Det bliver i den situation ofte til, at det bliver mig og ikke retten, der bliver det centrale.

Jordbundet

I denne tekst møder vi en mand, der føler sig snydt i en arvesag. I arvesager møder vi ofte menneskers sande jeg, og der er nok ingen tvivl om, at manden her er blevet forurettet af sin broder. Men Jesus hjæl­per ikke. Tværtimod får man­den en tilrettevisning. Skuffel­sen over at være gået forgæves til Jesus må have været stor. Men var han nu gået forgæ­ves? — Nej, langtfra. Jesu Ord til ham kunne få langt videre konsekvenser end en arv, hvor stor den så end måtte være.

I denne tekst retter Jesus ikke blot sit svar til manden, men til dem, der var samlet omkring Ham. Dermed bliver svaret et svar, der også har adresse til os. — Hans svar er lignelsen om den rige bonde.

Hvor har vi let ved at komme til at ligne ham.

Han levede for fremtiden. Han hørte ikke til de ugidelige, men var flittig og stræbsom. Ikke nogle dårlige egenskaber, men de blev hans fald. Hans mål var engang at kunne sætte sig tilbage i lænestolen og nyde sit velfortjente otium. Dette mål levede han for, og det var hans ulykke. Er det da forkert at tænke på sin fremtid, at forberede sig, så vi kan få mest mulig glæde ved den? — Ja, det er forkert, hvis det er alt, hvad vi lever for. Hvis det er vort livs mål. Da bliver vore tanker og vort sind bundet til disse ting. Vi er blevet jord­bundne. Når jeg bliver færdig med uddannelsen, når jeg når lederposten, når min forret­ning er bygget op osv., osv. Ja, vi kan måske endda også bilde os ind, at vi glæder os til denne fremtidens dag, for så bliver der også tid til at gå ind i en åndelig tjeneste.

Uden ejendom

Manden nåede sit mål — næsten. Pludselig endte hans liv, netop som han skulle til at glæde sig over det. Intet af dét, han havde gemt til senere glæ­de, kunne han få med. Hele hans rigdom tilhørte ikke ham selv, men denne verden. Han fik besked på at forlade ver­den, og den rige bonde var i et nu den fattigste sjæl. End ikke livet havde han mere. Vender vi lignelsen imod os selv, føler vi måske, at den er mere aktuel end nogen sinde.

Vi lever i ordets bogstavelig­ste forstand i materialismens tidsalder. Hele vor hverdag er bygget på forbrugsgoder, der er skabt til at skulle fornys og forbedres. Kan det overhove­det lade sig gøre at leve uden at være bundet til disse ting, uden at være jordbundet?

Ja — men det kræver nåde og kamp.

At blive rig

Vi må først og fremmest erkende, at vi ikke har krav på noget i denne verden. Alt, hvad vi skulle besidde, er blot til låns.

Dernæst må vi erkende, at vi har brug for Jesu hjælp, ikke til at få vor ret, men til at frelse os fra vort sind.

Det gælder her, som i alle øvrige situationer i vort liv, at vi ikke forestiller os eller und­skylder vor synd over for Gud.

Der, hvor vi bekender vor synd åbent og ærligt over for Gud, erfarer vi nåden i Kristus og bliver rige i Gud. Ganske enkelt kan vi sige, at forskellen på at være rig eller fattig i Gud er forskellen på at leve i beken­delse eller undskyldning af sin synd.

Amen

Kilde: IMT 24/1990

Jørgen Bloch

Lignende indlæg:

  • En kvist fra Isajs stub Ud fra teksten i Esajas 11:1-10 vil vi spørge: Er Jesus virkelig på tronen? Når vi slår op i dagens avis, konstatere mange af os jo at det stadig er ondskaben der regere, og så må man […]
  • Hoseas’ Bog: Guds elskede hustru – Israel Profeten Hoseas havde et dramatisk liv. I denne artikel fortæller Jørgen Bloch Jensen om Hoseas og hans bog. Op igennem historien har Gud på mangfoldige måder talt og illustreret […]
  • Stilhed skal søges Vi har brug for stilheden, hvis vi skal nå det, Gud kalder os til Effektivitet, aktion, hurtige forandringer. Begreber, som vi kender i vores hverdag. Uafbrudt konfronteres vi med, at […]
  • Livet venter! Tænk dig at have livet foran sig. Det er, som om verden ligger for ens fødder. Ja - livet venter netop på dig! Der er så meget spæn­dende, skønt og tillokkende. Det gælder om at nå så […]
The following two tabs change content below.

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development