Lovsang: Et barn er født i Bethlehem

Et barn er født i Bethlehem – Fællessang fra programmet: Danmark synger julen ind.

Mel.: 15. årh. / Lossius 1553
Tysk visemelodi omkring 1600 / A.P. Berggreen 1849

1 Et barn er født i Betlehem,
thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja!

2 En fattig jomfru sad i løn
og fødte Himlens kongesøn.
Halleluja, halleluja!

3 Han lagdes i et krybberum,
Guds engle sang med fryd derom:
Halleluja, halleluja!

4 Og Østens vise ofred der
guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, halleluja!

5 Forvunden er nu al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja, halleluja!

6 Guds kære børn vi blev på ny,
skal holde jul i Himmel-by.
Halleluja, halleluja!

7 På stjernetæpper lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, halleluja!

8 Guds engle der os lære brat
at synge, som de sang i nat:
Halleluja, halleluja!

9 Da vorde engle vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja, halleluja!

10 Ham være pris til evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, halleluja!

Latin 14. årh. Tysk 1545. Dansk 1544. 1569.
N.F.S. Grundtvig 1820 og 1845.

Lignende indlæg:

  • Josef i Egypten Ligesom bibelkritikere generelt har svært ved at tro på, at det er Gud, som har skabt verden og alt liv på den, eller på beretningen om syndfloden, babelstårnet såvel som dommen over […]
  • DA07: Første Johannesbrev 11 Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have set med vore Øjne, det, vi skuede og vore Hænder følte paa, nemlig om Livets Ord; — 2 og Livet blev aabenbaret, og vi […]
  • Josef, Jesus og mig – Del 8: ”… Til Lammets Milde Natur!” https://www.facebook.com/203715176311014/videos/698216037673772/ Dette er Josef-seriens 8. og sidste del.Vi er nået til seriens klimaks, Josef mødes med sine brødre og senere sin […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 151 Alle Tolderne og de syndefulde Mennesker holdt sig til ham for at høre ham. 2 Og det tog Farisæerne og de Skriftlærde ham ilde op. Han omgaas slette Mennesker og holder Maaltid med […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development