Migrantpræst indvier ny kristen menighed i Vissenbjerg

Den nye kirke i Vissenbjerg er en kristen valgmeninghed under folkekirken, der prædiker om Guds kærlighed. Kirkens præst, 47-årige Massoud Fouroozandeh, der sammen med sine kone og to døtre bor i Assens Kommune, har længe set frem til indvielsen. Under sin prædiken for over 80 fremmødte kaldte han dagen for “historisk”.

– Nu er rummet og menigheden etableret som officiel kirke i Vissenbjerg, derfor er det en vigtig dag for os, siger Massoud Fouroozandeh efter indvielsen om det hårde arbejde han og menigheden siden i sommers har lagt i at omdanne det tidligere bibliotek i Vissenbjerg til et kirkerum.

Church of Love har tre andre kirker i København, Odense og Aarhus, men i et års tid har kirken været på udkig efter et nyt hovedkvarter, der både kunne rumme en ny kirke og menighedens bogforlag og tv-produktion til internetkanalen Youtube. Da menigheden fik øje på biblioteket i Vissenbjerg gik arbejdet i gang. Og at flytte kirken og dens 80 menige medlemmer fra de større byer og til en mindre skræmmer ikke Massoud Fouroozandeh.

– Jo, det er da en sjov vej at gå. Men Guds vej er uransagelig, og vi er derfor ikke bange for at gå de utraditionelle veje, sådan har det været lige fra starten, der må være en god mening med det hele, siger Massoud Fouroozndeh.

Kilde: www.fyens.dk

Lignende indlæg:

  • WIE97: Andet Petersbrev 31 Dette, mine kære, er allerede det andet brev, jeg skriver til jer. I dem begge har jeg forsøgt ved påmindelse at vække jeres rene tanker 2 til at mindes De Ord, som de hellige […]
  • Evangeliet Kan man tale om evangeliets krav? Med fare for at blive misforstået, understreger Poul Hoffmann gennem dette profetiske budskab at evangeliet må forkyndes så radikal at ingen kan være […]
  • DNPS26: Jakobsbrev 41 Hvoraf kommer det, at der kriges og holdes Ufred hos jer? Mon ikke af de Lyster, som holder Striden staaende i jeres Lemmer? 2 I higer og har ingenting. I myrder og misunder, men kan […]
  • Når Jesus gør ondt »Jesus er vores glæde og fred« er det meget normalt at synge i missionshuse og andre steder. Derfor kan overskriften måske virke en anelse upassende, men alligevel er det […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development