Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 16-17/10 -2014

Tidernes tegn

DET STORE BABYLON (Åb 17:5)

Unge katolikker i USA accepterer homoseksuelle
En undersøgelse blandt USA’s unge katolikker viser, at langt de fleste ønsker accept af både homoseksualitet og ægteskab mellem to mennesker af samme køn. Alt i alt mener 57 % af USA’s katolikker, at ægteskab mellem mennesker af samme køn skal være lovligt. Hele trefjerdele af katolikker under 30 år støtter ægteskab mellem homoseksuelle.

ETIK & MORAL (Kol 3:5)

Hver tiende Norske præst har opført sig upassende
Omtale af fortrolige oplysninger fra prædikestolen. Sjofle vittigheder. Overforbrug af alkohol på jobbet. Én ud af ti norske præster har på den ene eller anden måde opført sig upassende på jobbet. Ifølge den norske provst Olav Rune Ertzeid er kirkens problem ikke ’problempræster’, men kirkeledere som er alt for rare, utydelige og usikre på deres egen lederrolle. Sjofle og berusede præster rammer kirkens troværdighed, siger provster i anledning af ny, norsk undersøgelse, der viser, at hver tiende præst har opført sig upassende på jobbet

Voksne viger uden om den nødvendige opdragelse
I 1968 blev de magtfulde voksne autoriteter afmonteret, og troen på opdragelse gennem dialog med det kompetente barn vandt frem. Men ifølge professor har en følgevirkning været, at mange voksne forsømmer at påtage sig rollen som den, der ved bedst

FORFÆRDELIGE TING (Luk 21:11)

Ebola udfordrer verden
Regeringschefer lover at øge indsatsen mod ebola. FN advarer om en tidobling af antallet af nye tilfælde i december.

WHO: Senegal er ikke længere ramt af ebola
Senegal er fredag officielt ikke mere på listen over de lande, der plages af den dødelige sygdom ebola. Sådan lyder meldingen fra verdenssundhedsorganisationen WHO, der begrunder det med, at der er gået 42 dage, uden at der er blevet registreret nye tilfælde med ebola. De seks uger er dobbelt så lang tid som ebolas inkubationstid. – WHO erklærer officielt ebola-udbruddet i Senegal for slut og roser landet for sin flid til at stoppe den smittende virus, siger WHO i en erklæring.

ISMAELS ARV (1Mose 16:12-13)

Irakiske piloter træner jihadister til at flyve kampfly
I en militærlufthavn nær Aleppo i Syrien bliver islamister angiveligt uddannet til at flyve jagerfly. Irakiske piloter, der har sluttet sig til den voldelige islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS) i Syrien, uddanner angiveligt jihadister til at flyve tre kampfly, som er blevet erobret fra den syriske hær. Det hævder Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der følger krigens gang i Syrien.

Han sendte hjælp til kurderne, der kæmper mod Islamisk Stat – blev truet med halshugning
“Vi lever i Hamburgistan.” – siger Daniel Abdin, imam i Al-Nour-moskeen i Hamborg. Han er gentagne gange blevet truet med halshugning, som tak for at støtte en velgørenhedskampagne for at skaffe mad og vand til kurderne i det nordlige Irak. “Som samfund må vi spørge os selv: Hvordan kan det være, at folk, der bor i Tyskland og som er født og opvokset her, er tilhængere af en brutal, umenneskelig og fundamentalistisk gruppe som IS og som angriber fredelige demonstranter med knive, stokke og macheter,” spørger Claudia Roth, næstformand i det tyske parlament.

USA angriber islamisters olieanlæg
Amerikanske kampfly har fredag angrebet seks mål nær grænsebyen Kobane i Syrien, hvor voldsomme kampe mellem kurderne og Islamisk Stat (IS) har udspillet sig de seneste uger. Ifølge Reuters har et af angrebene været på et olieanlæg, der er på IS’ hænder. IS menes at have en række olieraffinaderier i Irak og Syrien i deres varetægt, og stor del af bevægelsens finansiering kommer fra oliefaciliteterne. De har af samme grund været et mål for den internationale koalition fra operationens begyndelse. IS menes at generere indtægter for i omegnen af to milliarder kroner om året, og en del af dem kommer fra handlen med olie.

ISRAEL, HERRES ØJEÆBLE (Zak 2:12)

Den ældste jødiske bønnebog vises frem
Bønnebogen udstilles i denne uge på Bibellandsmuseet i Jerusalem. Den ligner ikke meget andet end et gammelt kladdehæfte. Men den lille 50-siders bog med hebraisk tekst er alt andet end en ubetydelig gang noter. Bogen er den ældste kendte jødiske bønnebog, en såkaldt siddur. De seneste uger og hen over den jødiske højtid sukkot i denne uge har bønnebogen været udstillet på Bibellandsmuseet i Jerusalem. Det er første gang, at verdens ældste siddur har været vist frem for offentligheden. Bogen stammer fra Mellemøsten og er stadig i sin originale indbinding. Den er godt syv gange 10 centimer og skrevet på pergament. Den er forfattet i begyndelsen af det 9. århundrede af Amram Gaon, der var en af jødernes åndelige ledere på den tid. Det var første gang, at der blev formuleret en sammenhængende jødisk liturgi, som både kunne bruges i synagogen og i hjemmene.

Bosættelser fremmer sympatien for palæstinenserne
I Storbritannien har underhuset i en symbolsk afstemning opfordret regeringen til at arbejde for en anerkendelse af Palæstina som en selvstændig stat. Opfordringen kommer, efter at den nye svenske regering har erklæret, at den vil arbejde for en anerkendelse, og Frankrig forventes at følge trop.”Vi ser et momentum. Noget handler om at støtte Palæstina, og noget handler om de seneste israelske bosættelser. Og den britiske debat var mere udløst af de seneste bosættelser,” siger Mattia Toalda, der er ekspert i forholdet mellem Europa og Mellemøsten ved den europæiske udenrigspolitiske tænketank European Council of Foreign Relations.Mattia Toalda ser det også som et tegn på, at der er fokus på det politiske spor i forhold til Palæstina og ikke kun det konfliktspor, som Hamas-bevægelsen har fulgt.

Israelske soldater dræbte 13-årig palæstinensisk dreng
Hospitalskilder og lokale beboere siger til Reuters, at den 13-årige dreng blev skudt i brystet, da soldaterne gik ind i landsbyen Beit Liqya nær grænseområdet til Israel. Her kylede lokale unge angiveligt med sten mod styrkerne, lyder det fra kilderne.

Rabbiner fra Jerusalem vil fortsætte med at støtte omvending af homoseksuelle via terapi.
»Seksuelle tendenser er ikke noget, der kan eller skal ændres. Seksuel orientering er en del af enhver persons identitet og skal hverken behandles eller omvendes,« siger Israels sundhedsminister, Yael German. Shlomo Aviner, en af Jerusalems fremtrædende nationalreligiøse rabbinere, kunne ikke være mere uenig. Han mener, at de homoseksuelle skal omvendes, eller som han siger, »kureres«. Han støtter den behandlingsterapi, som Israels sundhedsministerium for nylig officielt tog afstand fra, og han har nu givet anledning til fornyet debat om homoseksuelle i en stat, hvor storbyen Tel Aviv markedsføres som en af verdens foretrukne destinationer for homoseksuelle. »Vi har omvendt mænd, der nu er lykkelige, elsker deres koner og har gode normative familier,« siger Shlomo Aviner til den israelske hjemmeside Ynet. Mens sundhedsministeriet og Psykologernes Union netop hævder, at der er uetiske aspekter i at blande sig i individers seksuelle præferencer, opfatter den israelske rabbiner det som en moralsk pligt. »Hvis vi siger, at vi ikke er i stand til at ændre os selv og lader alle afvigere leve som de vil, sletter vi individets moralske pligt,« siger han.

KONGERNE FRA SOLENS OPGANG (Åb 16:12)

Muslimer og kristne i Indien går en hård tid i møde
Med Narendra Modi som indisk premierminister ser nuværende regeringsparti Bharatiya Janata Party nu muligheden for gøre deres egen hindunationalistiske ideologi til officiel indisk politik og på sigt national indisk lovgivning, mener generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen. Når den indiske premierminister Modi i dag taler om sin dybe inspiration fra FN’s menneskerettigheder, klinger det hult. For Modi er snarere inspireret af hindunationalisternes racehygiejnetænkning, skriver generalsekretær i Dansk Missionsråd Jonas Adelin Jørgensen. I Indien er der således indtil videre i 2014 rapporteret 600 voldelige overfald på religiøse minoriteter. Der er et stigende antal rapporter om manglende sikkerhed for religiøse minoriteter, manglende rettigheder for overlevende efter overfald og manglende kompensation efter interne fordrivelser og ødelagte hjem.

MAGOG (1Mose 10:2)

Putin: Ukraine kan få gas til vinter
Noget kunne tyde på, at Rusland vil åbne for gashanerne til Ukraine, når den hårde østeuropæiske vinter sætter ind. Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger nemlig, at Ukraine og Rusland er blevet enige om betingelserne for en gasaftale, der sikrer Ukraine gas til “minimum vinterperioden”

Lignende indlæg:

  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 15-16/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Mormoner erkender: Vores stifter havde op til 40 koner For første gang indrømmer mormonbevægelsen i USA, at dens grundlægger og profet, Joseph Smith, tog […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 10-14/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Kristne skal forberede sig på intelligent liv i rummet Hvad skal religion og særligt kristne gøre, når der bliver fundet intelligent liv ude i rummet? De […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 7-9/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Kirkeministeriet er politisk affaldscentral Efter en stribe af såkaldte møgsager om asyltal, nødløgn og ændringer i ministercitater flyttes […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 5-6/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Racisme kan vel ikke accepteres i folkekirken? 'Den forbudte dåb' fortæller om racistiske episoder mod indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh i kirkemiljøet […]
Tagged with:    

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development