Tysklands præsident: Vi har et historisk ansvar over for jøderne, som »ikke har nogen ende for efterkommere og ikke er nogen undtagelse for tilflyttere«

Da muslimske demonstranter brændte israelske flag med den karakteristiske davidsstjerne af i Berlin sidste weekend, vakte det ubehagelige minder for mange.

Demonstrationerne var en reaktion på den amerikanske præsident Donald Trumps anerkendelse af Jerusalem som israelsk hovedstad, men afbrændingen af davidsstjernen var noget, som mange tyskere håbede, at man endegyldigt havde sagt farvel til med Anden Verdenskrigs afslutning.

Men problemet med antisemitisme findes i Tyskland, og det vokser, lyder det fra tyske jøders centralråd. Formanden, Josef Schuster, siger til Die Welt, at de antijødiske holdninger kommer fra både den ekstreme højrefløj og fra muslimsk hold.

Han anerkender, at repræsentanter fra muslimske foreninger har taget afstand fra antisemitisme.

»Men problemet er, at de muslimske foreninger kun når en lille del af moskeemenighederne. Og her ser man desværre, at mange i disse menigheder ikke går imod antisemitismen, men faktisk spreder deres forbehold mod jøder og Israel, og imamerne prædiker også derefter,« siger Josef Schuster.

I en tale på den israelske ambassade i Berlin var forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier heller ikke i tvivl, om at der er grund til at advare om antisemitismen, »som viser sit onde ansigt i mange forskellige afskygninger.«

Samtidig understregede han ifølge Süddeutsche Zeitung, at Tyskland har et historisk ansvar over for jøderne, som »ikke har nogen ende for efterkommere og ikke er nogen undtagelse for tilflyttere.«

Kilde: jyllands-posten.dk

Lignende indlæg:

  • Havde Jesus et ubehageligt udseende? Spørgsmål: Jesus fremstilles ofte som en smuk mand med et mildt, omsorgsfuldt udseende. Men i Esajas' Bog 52-53 møder vi en helt anden beskrivelse af Jesus: ”– så umenneskeligt ussel […]
  • To måder at læse det gamle testamente på Det Gamle Testamente er gammelt. Rigtig gammelt. De ældste dele går 3.500 år tilbage i tiden. Det vil sige til samme tid, hvor vi i Danmark havde den ældre bronzealder med solvognen. […]
  • Tusindårsriget 01https://www.youtube.com/watch?v=Us4r1HBjy9s Det er første undervisningsblok ud af tre om Tusindårsrige. Underviseren er generalsekretær i Ordet & Israel: Ole Andersen. I denne […]
  • Israel vil have forklaring på svensk Palæstina-udmelding Israel reagerer med vrede på, at Sveriges nye regering vil anerkende staten Palæstina. Den svenske ambassadør har fået ordre til at stille i det israelske udenrigsministerium mandag […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development