Var der en kvinde ud over Eva?

var-der-en-kvinde-ud-over-eva

Spørgsmål: Jeg har læst, at der i Edens Have var en kvinde ud over Eva og at hun blev sendt ud af haven, fordi hun ikke ville underordne sig Adam. Hun blev yderligere straffet med at hendes børn døde. Er det rigtigt? Hvor kommer den information fra, da det jo ikke er fra Bibelen?

Svar:

Det drejer sig om myten om Lilit, oprindelig en babylonisk dæmon, der nævnes i Esajas’ Bog 34:14 (i den ældre oversættelse fra 1931 gengivet “natteheksen”).

Ifølge den jødiske myte var hun den første kvinde, der blev skabt til Adam, men hun nægtede at underlægge sig ham (vistnok også bogstaveligt forstået) og fløj i stedet ud i ørkenen (hun havde vinger), hvor hun havde omgang med dæmoner og fødte nye dæmoner. Selv er hun udpræget ondskabsfuld og især farlig for børn.

Der er andre og ret forskellige versioner af historien, bl.a. en, hvor hun optræder som mislykket kerub. Myters oprindelse og udvikling er altid noget, der er svært at eftergå. Men det er vigtigt at understrege, at der altså er tale netop om en myte, ikke om nogen historisk virkelighed.

Bortset fra, at dæmoner desværre er virkelige nok.

Poul Hoffmann

Kilde: Jesusnet.dk

Lignende indlæg:

  • 6. juli: Kun én du må fæstne din tillid til KUN ÉN DU MÅ FÆSTNE DIN TILLID TIL Da folk så, hvad Paulus havde gjort, råbte de højt på lykaonisk: »Guderne er i menneskeskikkelse kommet ned til os!« (Apg 14:11) Vi mennesker er […]
  • Når udenadslære er opbyggende Mange har et lidt anstrengt forhold til at skulle lære udenad. Men i Aarhus Bykirke er der en lille gruppe af mennesker, som mødes en gang imellem, for at recitere bibeltekster for […]
  • Retten til Liv: Da abort-tsunamien ramte Forleden hørte jeg det britiske, konservative parlamentsmedlem, lord Shinkwin, der er handicappet, udtale: ”Jeg har set skriften på væggen, mennesker med handicap står over for […]
  • Ambassaden flyttes kun 70 kilometer Den amerikanske ambassade i Israel skifter mandag adresse fra Tel Aviv til Jerusalem. Fredag pakkede ambassadøren og medarbejderne på den amerikanske ambassade i Tel Aviv deres […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development