1. februar: Og du tilgav

OG DU TILGAV

Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min syndeskyld. Sela (Sl 32:5)

Kong David kommer i Salme 32 med et livsgivende vidnesbyrd. David var plaget af sin egen synd og naget af sin egen samvittighed overfor Gud. Han skriver: ”Da jeg tav, sygnede min krop hen, mens jeg stønnede dagen lang. For dag og nat lå din hånd tungt på mig, min livskraft svandt ind i sommerens hede. Sela” (Sl 32:3-4)

David beskriver her en virkelighed, mange kristne efter ham kan skrive under på. Syndeskylden kan have et sådan tag i et menneskes liv, at man bliver helt lammet. Guds tunge hånd lå på David, mens Herren arbejdede med David for at få ham til at gøre op med synden, der plagede hans samvittighed, og dette varede så længe, som David holdt fast på synden og tav.

Vi ved ikke, hvor længe denne kamp i Davids indre har varet, men vi ved, at Gud vandt. David måtte give Gud ret og kalde synden ved dens rette navn. Ved denne overgivelse til Gud fandt David, at Guds sejr blev hans redning. Han skriver: ”Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min syndeskyld. Sela”

Vi kan gøre synden til intet i vores liv ved at benægte den eller ved at kalde den noget andet end synd, om det siger skriften: ”Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.” Vi kan kalde synden ved rette navn men nægte at gå ind i opgøret med den og leve vores liv med en plaget samvittighed, eller vi kan tro og følge Gud løfte: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.” (1Joh 1:8-9)

Dette løfte fulgte David, og han fandt, at løftet stod fast. Ikke fordi det var bygget på hans bekendelse, men fordi det af Gud selv var plantet på Golgata med Jesus Kristi blod. Derfor er det også et løfte, du kan havde tillid til.

Bibellæseplan: Matt 20:1-16; 1Mose 41; Sl 32

Lignende indlæg:

31. December: Godt Nytår GODT NYTÅR Herren Jesu nåde være med alle (Åb 22:21)! Så er vi kommet til årets sidste dag og dermed også den sidste andagt i denne serie. I morgen begynder noget nyt, et nyt år. En ny […]
30. December: Guds løfte til David GUDS LØFTE TIL DAVID Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham […]
29. December: Gud skal du tilbede GUD SKAL DU TILBEDE Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du […]
28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]