1. februar: Og du tilgav

andagt Nicki 01,02,15

OG DU TILGAV

Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min syndeskyld. Sela (Sl 32:5)

Kong David kommer i Salme 32 med et livsgivende vidnesbyrd. David var plaget af sin egen synd og naget af sin egen samvittighed overfor Gud. Han skriver: ”Da jeg tav, sygnede min krop hen, mens jeg stønnede dagen lang. For dag og nat lå din hånd tungt på mig, min livskraft svandt ind i sommerens hede. Sela” (Sl 32:3-4)

David beskriver her en virkelighed, mange kristne efter ham kan skrive under på. Syndeskylden kan have et sådan tag i et menneskes liv, at man bliver helt lammet. Guds tunge hånd lå på David, mens Herren arbejdede med David for at få ham til at gøre op med synden, der plagede hans samvittighed, og dette varede så længe, som David holdt fast på synden og tav.

Vi ved ikke, hvor længe denne kamp i Davids indre har varet, men vi ved, at Gud vandt. David måtte give Gud ret og kalde synden ved dens rette navn. Ved denne overgivelse til Gud fandt David, at Guds sejr blev hans redning. Han skriver: ”Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min syndeskyld. Sela”

Vi kan gøre synden til intet i vores liv ved at benægte den eller ved at kalde den noget andet end synd, om det siger skriften: ”Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.” Vi kan kalde synden ved rette navn men nægte at gå ind i opgøret med den og leve vores liv med en plaget samvittighed, eller vi kan tro og følge Gud løfte: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.” (1Joh 1:8-9)

Dette løfte fulgte David, og han fandt, at løftet stod fast. Ikke fordi det var bygget på hans bekendelse, men fordi det af Gud selv var plantet på Golgata med Jesus Kristi blod. Derfor er det også et løfte, du kan havde tillid til.

Bibellæseplan: Matt 20:1-16; 1Mose 41; Sl 32

Lignende indlæg:

  • 27. januar: Kun ét ønsker jeg KUN ÉT ØNSKER JEG Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: At bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra ham i […]
  • 16. februar: Herren, der læger dig HERREN, DER LÆGER DIG Han sagde: »Hvis du er lydig mod Herren din Gud og gør, hvad der er ret i hans øjne, lytter til hans befalinger og holder alle hans love, så vil jeg ikke påføre […]
  • 31. januar: Hvem kan så blive frelst? HVEM KAN SÅ BLIVE FRELST? Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« (Matt 19:25) Jesus møder en rig ung mand, der gerne vil have Jesus til […]
  • 30. januar: Gråd og Glæde GRÅD OG GLÆDE For hans vrede varer et øjeblik, hans nåde hele livet; om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel. (Sl 30:6) I dagens moderne kristendom hedder det nok så […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development