LØFTERNE KAN IKKE SVIGE
”Jeg vil føre jer til det land, som jeg svor, jeg ville give Abraham, Isak og Jakob; det vil jeg give jer til ejendom. Jeg er Herren!” (2Mose 6:8)
Israelitternes vej til frihed blev lang og besværlig. Bedst som Aron og Moses gik til Farao for at bede om lov til at rejse ud i ørkenen for at tilbede deres Gud, så vender situationen. Farao er hård og ud over at nægte israelitterne udrejse, så øger han deres byrder. Israelitterne vender sig mod Aron og Moses i vrede, og Moses vender sig mod Gud i fortvivlelse over at israelitternes byrder forøges. Hvor var Guds plan i alt dette? Hvad skulle de ekstra smerter til for? Vi kan læse hele historien, så vi ved hvordan det ender, men det vidste israelitterne ikke. De stod midt i det, på samme måde som vi kan stå midt i det i vores liv, når det er svært at se Guds plan, når vi føler at vores byrder bliver større.
Så er det, at Guds svar til Moses også kan give os trøst, men måske på en anden måde end vi havde forventet. For Gud forklarer ikke, hvorfor israelitternes byrder skal øges, men han bekræfter blot det løfte, han allerede har givet til Abraham, Isak og Jakob, og som også gjaldt for israelitterne. På det fundament, på løftet, gik Moses og Aron igen til Farao. I vores liv er det ikke altid, at vi får en guddommelig forklaring på, hvorfor vi oplever lidelser, men når lidelserne indtræffer, må vi se hen til det løfte vi har fået. Et løfte om en ny himmel og en ny jord forudsagt og bekræftet ved at Jesus selv stod op fra de døde og banede vejen for os. På det løfte kan vi gå i tillid til ham, der har garanteret løftet: Vores Gud.
Bibellæseplan: Matt 25:1-30; 2Mose 5:1-6:27; Sl 42
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020
Post your comments