13. februar: Da skal alle erkende

andagt Jonas 13,02,15

DA SKAL ALLE ERKENDE

”Farao tilkaldte straks Moses og Aron og sagde: ”Jeg har syndet mod Herren jeres Gud og mod jer.”” (2Mose 10:16)

Farao var en hård og stædig mand. Uanset hvilke plager Gud sendte mod egypterne, så ville han ikke lade israelitterne gå. Det var udelukket. Der sker dog en interessant progression hos Farao, efterhånden som plagerne skrider frem. Først er han hård og ubøjelig, men under haglplagen sker der et skifte: Farao erkender sin skyld! Dog kun for denne gang. Den hagl og torden, Gud sender, gør et så stort indtryk på ham, at han må erkende, at det er Gud, der er den stærke og ham selv den svage. Så snart tordenen holder op, forhærder han og hans hof sig dog igen, og Gud må sende den næste plage: Græshopper.

Også denne gang har Farao en erkendelse: Græshopperne skyldes Faraos synd, han har brug for Guds tilgivelse, og han beder Moses og Aron om at gå forbøn for ham. Heller ikke denne gang varer det ved. Hans reaktion er umiddelbart forventelig, når man kender historien indtil nu, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at Farao, som ikke er en del af Guds udvalgte folk, i mødet med Guds magt alligevel må erkende, at Gud er Gud, og at Farao selv står til regnskab overfor ham. Det var en erkendelse, der til en vis grad førte til bekendelse.

Vi kan nogle gange være frustrerede over, at Gud ikke griber mere synligt ind i verden, så alle kan erkende at han er Gud. Som vi kan se med Farao, ville en sådan erkendelse ikke være garanteret eller tilstrækkelig, men der skal komme en dag, dommens dag, hvor alle skal erkende at Gud er Gud, og selv da vil nogle stadig forhærde sig ligesom Farao, og nægte at give pris til Gud. Salig er den, der i erkendelsen af, at Gud er Gud, giver pris og ære til ham.

Bibellæseplan: Matt 26:1-25; 2Mose 9-10; Sl 44

Lignende indlæg:

  • 15. februar: Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig OM SÅ ALLE ANDRE SVIGTER, SÅ SVIGTER JEG DIG ALDRIG ”Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: ”Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.” Og han gik udenfor og græd […]
  • 10. februar: Det er vel ikke mig han mener? DET ER VEL IKKE MIG HAN MENER? ”Undskyld mig, Herre, send dog en anden!” (2Mose 4:13) Moses var en stor mand. Han er en af de personer fra Det Gamle Testamente, vi kender bedst. Der er […]
  • 11. februar: Løfterne kan ikke svige LØFTERNE KAN IKKE SVIGE ”Jeg vil føre jer til det land, som jeg svor, jeg ville give Abraham, Isak og Jakob; det vil jeg give jer til ejendom. Jeg er Herren!” (2Mose […]
  • 12. februar: Mellem fortvivlelse og tillid MELLEM FORTVIVLELSE OG TILLID ”Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud.” (Sl 43:5) Det kristne […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development