20. februar: Efter Guds hjerte

EFTER GUDS HJERTE

Dengang profeten Natan kom til ham, fordi David havde været sammen med Batseba. (Sl 51:2)

Israels mægtige og mest elskede konge havde syndet, og det noget så eftertrykkeligt. David havde stået og luret på den smukke Batseba, der var gift med Urias. Han havde misbrugt sin kongelige magt til at gå i seng med hende, og efter et fejlslagent bedrag, beordrede David, for ikke at hans synd skulle afsløres, at den pligtopfyldende Urias skulle sættes forrest i linjen, hvor kampen i krigen om ammonitterne var hårdest. Urias skulle lades i stikken, så han kunne blive dræbt. Føj et usselt menneske, rendyrket ondskab i Herrens øjne (2Sam 11:2-27). Alligevel kalder Gud David for en mand efter mit hjerte (Apg 13:22). Hvordan kan han det?

Da profeten Natan kommer til David og afslører hans synd (2Sam 12:1-7), ser vi, hvilket menneske David var. Han skriver om det i salme 51: jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje. Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne! Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! (Sl 51:5,9,12) Davids dårlige samvittighed gør, at han erkender, gør op med og ønsker genoprejsning fra sin synd.

I dag prøver vi mere og mere at regulere og forhindre hinandens synd med love og overvågning, bl.a. fordi vi har gjort dårlig samvittighed til et fy ord. Du skal bare gøre, hvad der føles godt for dig, siger vi frimodigt, mens vi undrer os over, at vi handler mere og mere egoistisk og samvittighedsløst. Og det er en skam, for vi kunne få et lidt bedre samfund og slippe for en del love og overvågning ved at regulere os ind efter vores egen dårlige samvittighed (Rom 2:14-16).

Men nu var David ikke kun interesseret i at gøre sin synd god igen, derfor fortsætter han i salme 51 ’Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig! Lad mig atter frydes over din frelse, styrk mig med en villig ånd! Herre, åbn mine læber, så min mund kan forkynde din pris. (Sl 51:13-14,17) David ville tilbage i Guds frelsesplan og lovprise ham.

David så: at skulle han virkelig gøre op med sin synd og gøre den god igen, skulle han nogensinde have en chance for at blive frelst og igen kunne lovsynge Gud, så ville det kun ske ved Guds gerning og ikke ved Davids.

Bibellæseplan: Mark 1:21-45; 2Mose 22-23; Sl 51

Lignende indlæg:

31. December: Godt Nytår GODT NYTÅR Herren Jesu nåde være med alle (Åb 22:21)! Så er vi kommet til årets sidste dag og dermed også den sidste andagt i denne serie. I morgen begynder noget nyt, et nyt år. En ny […]
30. December: Guds løfte til David GUDS LØFTE TIL DAVID Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham […]
29. December: Gud skal du tilbede GUD SKAL DU TILBEDE Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du […]
28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]