20. februar: Efter Guds hjerte

andagt nicki 20,02,15

EFTER GUDS HJERTE

Dengang profeten Natan kom til ham, fordi David havde været sammen med Batseba. (Sl 51:2)

Israels mægtige og mest elskede konge havde syndet, og det noget så eftertrykkeligt. David havde stået og luret på den smukke Batseba, der var gift med Urias. Han havde misbrugt sin kongelige magt til at gå i seng med hende, og efter et fejlslagent bedrag, beordrede David, for ikke at hans synd skulle afsløres, at den pligtopfyldende Urias skulle sættes forrest i linjen, hvor kampen i krigen om ammonitterne var hårdest. Urias skulle lades i stikken, så han kunne blive dræbt. Føj et usselt menneske, rendyrket ondskab i Herrens øjne (2Sam 11:2-27). Alligevel kalder Gud David for en mand efter mit hjerte (Apg 13:22). Hvordan kan han det?

Da profeten Natan kommer til David og afslører hans synd (2Sam 12:1-7), ser vi, hvilket menneske David var. Han skriver om det i salme 51: jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje. Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne! Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! (Sl 51:5,9,12) Davids dårlige samvittighed gør, at han erkender, gør op med og ønsker genoprejsning fra sin synd.

I dag prøver vi mere og mere at regulere og forhindre hinandens synd med love og overvågning, bl.a. fordi vi har gjort dårlig samvittighed til et fy ord. Du skal bare gøre, hvad der føles godt for dig, siger vi frimodigt, mens vi undrer os over, at vi handler mere og mere egoistisk og samvittighedsløst. Og det er en skam, for vi kunne få et lidt bedre samfund og slippe for en del love og overvågning ved at regulere os ind efter vores egen dårlige samvittighed (Rom 2:14-16).

Men nu var David ikke kun interesseret i at gøre sin synd god igen, derfor fortsætter han i salme 51 ’Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig! Lad mig atter frydes over din frelse, styrk mig med en villig ånd! Herre, åbn mine læber, så min mund kan forkynde din pris. (Sl 51:13-14,17) David ville tilbage i Guds frelsesplan og lovprise ham.

David så: at skulle han virkelig gøre op med sin synd og gøre den god igen, skulle han nogensinde have en chance for at blive frelst og igen kunne lovsynge Gud, så ville det kun ske ved Guds gerning og ikke ved Davids.

Bibellæseplan: Mark 1:21-45; 2Mose 22-23; Sl 51

Lignende indlæg:

  • 16. februar: Herren, der læger dig HERREN, DER LÆGER DIG Han sagde: »Hvis du er lydig mod Herren din Gud og gør, hvad der er ret i hans øjne, lytter til hans befalinger og holder alle hans love, så vil jeg ikke påføre […]
  • 27. januar: Kun ét ønsker jeg KUN ÉT ØNSKER JEG Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: At bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra ham i […]
  • 1. februar: Og du tilgav OG DU TILGAV Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min syndeskyld. Sela (Sl 32:5) Kong […]
  • 22. februar: Ind i midten IND I MIDTEN Og han sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og kom ind i midten!« (Mark 3:3) Jesu fjender holdt øje med ham og en mand med en vissen hånd, for hvis Jesus ville […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development