4. januar: Ikke af brød alene

andagt Nicki 04.01.15

IKKE AF BRØD ALENE

Men han [Jesus] svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « (Matt 4:4)

For at leve må man have noget at spise, det er sandt legemligt, og det er sandt åndeligt. Talrige er de kristne der kan bevidne om, at man begynder at lide åndelig hunger, hvis man går i længere perioder uden at læse eller høre Guds ord. I værste fald kan man dø åndeligt og falde fra troen.

Skriften er ”ord, der udgår af Guds mund”. Over 200 gange siger den hellige skrift: ”så siger Herren”. Bibelen er Guds ord til dig, ord du kan stole på og leve af, det har millioner og atter millioner gennem tiderne erfaret og oplevet.

Naturvidenskabsmanden Galilei sagde engang: “Den hellige skrift kan aldrig lyve eller tage fejl. Dens budskab er absolut og urokkeligt sandt. Den hellige skrift og naturen stammer begge fra det samme guddommelige ord. Den ene fordi den er indgivet af Helligånden, den anden fordi den udfører de guddommelige befalinger”.

Winston Churchill har sagt: “Vi tror, at det mest videnskabelige standpunkt og fornuftige indstilling er, at man tager bibelens beretninger bogstaveligt. Vi kan være sikre på, at alle disse ting skete, som de er fremstillet i den hellige skrift. Vi hviler trygt på skriftens uovervindelige klippe”.

Da en afrikansk høvding som på et officielt besøg i England fik foretræde for dronning Victoria for snart 150 år siden, stillede han dronningen en række spørgsmål, og et af dem lød: “Hvad er hemmeligheden bag Englands storhed?” Dronningen overrakte ham da en smuk indbundet bibel med ordene: ”Denne bog er hemmeligheden bag Englands storhed”.

Du må hver dag leve af bibelen, den kan nemlig: ”give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus.” (2Tim 3:15) Derfor har denne andagt serie en bibellæseplan delt op i tre stykker. Hvis du følger den (evt. ved at læse et stykke morgen, middag og aften sammen med dit måltid), vil du på et år komme igennem hele bibelen.

God appetit.

Bibellæseplan: Matt 4; 1Mose 8-10; Sl 4

Lignende indlæg:

  • 31. januar: Hvem kan så blive frelst? HVEM KAN SÅ BLIVE FRELST? Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« (Matt 19:25) Jesus møder en rig ung mand, der gerne vil have Jesus til […]
  • 26. januar: Gud åbenbarer sig GUD ÅBENBARER SIG Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. (Matt 16:17) Jesus og disciplene var […]
  • 17. februar: Hvem er jødernes konge? HVEM ER JØDERNES KONGE? Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: »Det er Jesus, jødernes konge«. (Matt 27:37) Da man korsfæstede Jesus, lavede Pilatus en indskrift […]
  • 22. februar: Ind i midten IND I MIDTEN Og han sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og kom ind i midten!« (Mark 3:3) Jesu fjender holdt øje med ham og en mand med en vissen hånd, for hvis Jesus ville […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development