FREDSFORMANING
Så sendte han sine brødre af sted og sagde til dem: »Lad nu være med at skændes undervejs.« (1Mose 45:24)
Så er brødrene endelig blevet forsonet! Komediespillet er overstået. Josef forklarer at det er Gud som har sendt ham i forvejen for at redde slægten, og for at bruge hans egne ord ” Gud har sendt mig i forvejen til livets opretholdelse.” Der er altså ikke noget imellem dem længere, og Josef tøver heller ikke med at sende dem hjem efter deres far Jakob, for at hente ham til Egypten, og her støder vi på noget interessant. Josef har rent menneskeligt set ingen grund til at ønske noget som helst godt for sine brødre. De solgte ham som slave, og han har været væk fra sin familie i så mange år.
Alligevel formaner Josef sine brødre på en helt fantastisk måde idet han sender dem afsted. ”Lad nu være med at skændes undervejs”, er en sætning vi hurtigt kan læse forbi uden at bide mærke i den, men prøv at tænk over hvad den fortæller. Den fortæller for det første at Josef kendte sine brødre, og vidste at de kunne strides på sådan en tur, men langt vigtigere, den fortæller at Josef elsker sine brødre. Han ønsker ikke at de skændes undervejs hjem, men at de må kunne enes i broderkærlighed. Josef kendte hele familiesammenhængen, den var kompliceret og hadfyldt, og hans formaning til sine brødre står derfor så meget stærkere. Lad nu være med at skændes undervejs.
Tag den formaning med ind over jeres vandring med kristne brødre og søstre
Bibellæseplan: Matt 22:1-22; 1Mose 45:1-46:27; Sl 36
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Deportation og fængsling af otte kristne iranere på Kærshovedgård - 17. april 2018
- Danmark forfølger skam ikke kristne! - 17. april 2018
- Anders Vistisen: Hetz mod Israel er trættende - 17. april 2018
- Er Herren nær? – De sidste tings A.B.C. - 17. april 2018
- Omskæringens ground zero - 11. april 2018
Post your comments