1 Og saa I rige: Græd og klag jer for de Ulykker, der, kommer over jer,
2 Jeres Rigdom raadner op, og jeres Klæder bliver mølædte.
3 Jeres Guld og Sølv bliver irret, og at det firres, vidner imod jer, og den Ir skal som en Ild æde jeres Kød. I har samlet Penge i Sidstningsdage.
4 Den Løn, som Arbejderne, der har høstet jeres Marker, ikke har faaet af jer — hør hvor den raaber, og Høstfolkenes Klageraab har naaet Herre Sebaots Øre.
5 I har nydt Livet paa Jorden i Overdaadighed og Ødselhed. I har gjort jer tilgode paa Slagtedagen.
6 I har dømt den skyldig, som havde Ret, og myrdet ham. Han gør jer ingenting imod.
7 Hav da Taalmodighed, Brødre, til Herrens Hidkomst. Se Bonden venter paa Jordens dyre Frugt og har Taalmodighed med den, til den faar tidlig Regn og sildig Regn.
8 I skal ogsaa have Taalmodighed, væbne jer med faste Hjerter; for Herrens Hidkomst nærmer sig.
9 Klag ikke over hverandre, for at I ikke skal blive dømte. Nu er Dommen for Døren.
10 Tag jer til Forbillede, hvor Profeterne maatte lidt ondt, og hvor taalmodige de var, de som talte i Herrens Navn.
11 Se nu, hvor vi priser dem lykkelige, som holdt ud. I har hørt, hvor Hjob holdt ud, og ved, hvad Herren lod det ende med. For Herren har dyb Medfølelse, og barmhjertig er han.
12 Fremfor alt, mine Brødre, maa I ikke sværge, hverken ved Himlen eller Jorden eller nogen anden Ed. Men lad jeres Ja være et Ja og jeres Nej et Nej, for at ingen skal faa noget at dømme jer for.
13 Hvis nogen iblandt jer lider ondt, saa bed. Hvis nogen er vel tilmode, saa syng Lovsange.
14 Hvis nogen iblandt jer er syg, saa hent Menighedens Ældste, saa skal de salve ham med Olie i Herrens Navn og bede for ham.
15 Saa vil troende Bøn helbrede den syge, og Herren vil rejse ham af Sygelejet, og har han gjort sig skyldig i Synder, skal han faa Tilgivelse.
16 Saa bekend da jeres Synder for hverandre, og bed for hverandre, for at I kan faa Lægedom. En from Mands Bøn kan udrette meget, naar den er inderlig.
17 Elias var et Menneske som vi, og han bad en Bøn om, at det maatte lade være at regne, og saa regnede det ikke paa Jorden i tre Aar og seks Maaneder.
18 Og saa bad han igen, og saa gav Himlen Væde og Jorden sin Grøde.
19 Mine Brødre, hvis nogen hos jer farer vild fra Sandheden, og en omvender ham,
20 saa skal han vide, at den, der omvender en Synder fra den Afvej, han er kommen ind paa, redder en Sjæl ud af Døden og dækker over mange Synder.
Læs resten af Jakobsbrev
Kapitel 1/Kapitel 2/Kapitel 3/Kapitel 4/Kapitel 5/
Læs resten af oversættelsen
Matthæusevangeliet / Markusevangeliet / Lukasevangeliet / Johannesevangeliet / Apostlens Gerninger / Romerbrevet / Første Korintherbrev / Andet Korintherbrev / Galaterbrevet / Efeserbrevet / Filipperbrevet / Kolossenserbrevet / Første Thessalonikerbrev / Andet Thessalonikerbrev / Første Timotheusbrev / Andet Timotheusbrev / Titusbrevet / Filemonbrevet/ Hebræerbrevet / Jakobsbrevet / Første Petersbrev / Andet Petersbrev / Første Johannesbrev/Andet Johannesbrev / Tredje Johannesbrev / Judasbrevet / Johannes’ Åbenbaring
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
Post your comments