15. August: Om i dog ville tie

andagt eskild 15,8,15

OM I DOG VILLE TIE

“Om I (mine venner) dog ville tie stille, så I kunne regnes for vise”, (Job 13:5)

Job ved, at hans venner ikke har ret, når de hævder, at hans lidelser skyldes synd. Han ved, at Gud har ret, når han siger: “Som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end jeres og mine tanker højere end jeres”. Derfor kan de ikke bare sådan hævde, at de kender det rigtige svar på lidelsens problem. Job siger derfor: Ville I dog tie stille, så I kunne regnes for vise? Men i stedet, siger han, ‘forsvarer I Gud med uret, forsvarer ham med svig’, v. 7. Det er det værste, mennesker kan gøre ved hinanden. At tale imod det, Gud har åbenbaret i sit ord. Det sker fx, når velmenende kristne siger til den, der lider: Det er din synd, som gør, at du er syg, eller mangler Guds velsignelse. I nogle situationer kan det være sandt, men det betyder ikke, at det altid er det.

Det er derfor nødvendigt, at vi hver især kender Guds ord, og hvad der (også) står skrevet, så vi kan hjælpe dem, der på forskellig måde er i nød. Ifølge bibelen kommer lidelser fx ofte over den, som lever Gud nær, og som er under hans velsignelse, se eksempelvis 1Pet 1:6-7. Kristus efterlod jer et forbillede, tilføjer han, da han led for jer. Vi forstår ikke lidelsens problem, men vi ved dog, at Jesu lidelse og død blev til stor velsignelse for hver og en af os. En dag vil alle andre kristne, der lider på jorden, også kunne se og sige det samme. Og det oplevede Job også, da han kom ind for Gud og så, hvordan det hele hænger sammen, Job 42:2-6.

Bibellæseplan: Rom 15:1-13; 1Krøn 9; Job 13

Lignende indlæg:

  • 20. December: Her er jeg HER ER JEG "Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: Her er jeg", (Es. 58:9) Dette udsagn er et gennemgående tema i bibelen. Den almægtige Gud i himlen har aldrig lagt […]
  • 19. December: Bibelens kernebudskab BIBELENS KERNEBUDSKAB "Så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er 'Hellig': I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede, for at kalde de bøjedes ånd og […]
  • 18. December: For vore øjne FOR VORE ØJNE "Dette er Gud Herrens ord, han, som har samlet Israels fordrevne. Jeg vil føje flere til dem, der allerede er samlet", (Es. 56:8) Denne tekst har jeg taget fra […]
  • 17. December: Gud er Gud GUD ER GUD "Som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end jeres og mine tanker højere end jeres", (Es. 55:9) Vi vil ofte gerne forstå det, der sker omkring os, og alle har […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development