Vi er nu i vores gennemgang af beretningerne i Mosebøgerne kommet frem til beretningen om Sodoma og Gomorra. Den bibelske beretning om disse to byer kan kort beskrives således:

Sodoma og Gomorra lå i et frugtbart område ved Det Døde Hav, men blev ødelagt af Gud pga. indbyggernes ondskab, ugudelighed og usædelighed. I 1. Mos., kap. 19 beskrives det, hvordan Abrahams nevø Lot og hans familie boede i byen. En dag kom to mænd [engle] på besøg, og byens indbyggere ville forgribe sig på dem, men Lot tog som den eneste i byen gæstfrit imod dem og forsvarede dem overfor byens øvrige borgere. Disse tilrejsende engle sagde til Lot, at han straks skulle forlade byen sammen med sin familie, fordi Gud ville ødelægge denne og de omkringliggende byer med ild og svovl. Da de kom udenfor byen, sagde de: ’Det gælder dit liv! Se dig ikke tilbage.. for at du ikke skal omkomme’. Men trods dette udtrykkelige forbud så Lots hustru sig alligevel tilbage og blev forvandlet til en saltstøtte.

Lidt senere i samme kapitel læser: ”Da solen stod op over landet, og Lot var kommet til Zoar, lod Herren svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i Himlen. Han ødelagde disse byer, ja, hele Jordandalen, alle, der boede i byerne, og alt, der voksede på markerne”, 1Mose 19:23-25.

Er denne beretning historisk? Det kommer an på, hvem man spørger. Men spørger man de bibelske forfattere, som var inspireret af Guds Ånd, så er der ingen tvivl. Også denne beretning er en sandfærdig beretning. Da Moses fx i sin afskedstale taler til folket om deres fremtid, advarer han dem i den forbindelse mod at falde fra Gud og dyrke andre guder, for, siger han, så skal det gå dem som: ’Sodoma og Gomorra (og de føromtalte småbyer omkring det).. som da Herren lod dem gå under i sin vrede og harme’, 5Mose 29:16-29.

Profeterne nævner da også ofte disse byer som eksempler på folkets gudløshed i fortiden, til skræk og advarsler i deres samtid og fremtid, fx Jer. 23:14, 49:18, Amos. 4:11. Det samme gjorde Jesus, Matt. 10:15, 11:23-24.

Vi skal nu se på nogle af de historiske vidnesbyrd, som bekræfter det, der står beskrevet i bibelen om disse byer. I sagens natur kan man dog ikke forvente at gøre de sædvanlige arkæologiske fund på sådanne steder, fordi det er logisk at antage, at alt, hvad der kom i vejen for den ild og svovlregn, som beskrives i kapitlet, automatisk blev fortæret af den intense hede. Men alligevel er der rigtig mange spor i området, som til fulde bekræfter det, som bibelen fortæller.

I mange bibelatlasser er de gamle byer, Sodoma og Gomorra placeret lidt syd for Det Døde Hav. Der er dog meget, der tyder på, at disse byer har ligget lidt længere nordpå. Bibelen fortæller fx, at de lå i Jordan-egnen. I forbindelse med deres ødelæggelse står der fx således i 1Mose 19:24-25: ”Da lod Herren svovl og ild regne over Sodoma og Gomorra.. og han ødelagde disse byer og hele Jordan-egnen og alle byernes indbyggere og landets afgrøde”.

Jordan-egnen gik dengang helt ned til området omkring Masada. Historikeren Josefus, som havde afgang til kilder, som nu er gået tabt, skriver da også, at Sodoma og Gomorra lå på østsiden af ’Det Døde Hav’ og ikke langt fra bjerget Masada. Han fortæller desuden, at man (dengang han levede), stadig kunne se resterne af disse byer:

”Nu er dette land så sørgeligt opbrændt, at ingen ønsker at besøge det.. Det er blevet fortalt, hvordan det pga. indbyggernes ugudelighed blev brændt ved lyn, som følge af hvilke der stadig er rester, der minder én om den guddommelige ild, og sporene (eller skyggerne) af de fem byer er stadig synlige, sammen med aske, der vokser i deres frugter”¹.

Josefus kunne altså stadig se sporene [i form af nogle skygger] af de nævnte fem byer, der nævnes i 1Mose 19. For at noget kan kaste skygge, må det i sagens natur være højere end deres omgivelser. Når man besøger ’det døde hav’ omkring bjerget Masada, er det i dag let at se, at der udover de mange forvitrede sandstensformationer i området også er noget andet, der hæver sig over det ellers flade område og kaster skygger – og det er resterne af de fem byer, som Josefus omtaler. I dag ses de som nogle forhøjninger i landskabet, som ligner nogle forvitrede sand- eller askeskulpturer. Men går man tættere på, kan man se, at der er nogle solide sten i lige rækker og i forskellige mønstre – et vidnesbyrd om, at det er rester af nogle gamle bebyggelser – som muligvis kan stamme fra byerne Sodoma og Gomorra. Siden dengang er disse rester som overfor nævnt stort set blevet dækket af sand, forvitret sten og mange forskellige mineraler.

Hele dette område, som er på ca. 6 km², er desuden dækket af en tung aske eller cementlignende substans, som er drysset over med grus og mindre sten af forskellige størrelser. Analyser viser, at det, der ligner cement og aske, i virkeligheden er kalksten, som har været udsat for brændende svovl, som har forvandlet jordens overflade til gips. Og det, som ligner grus og sten, er i virkeligheden utallige små svovlklumper, som varierer i diameter fra en cm. til otte cm – og som er blevet indkapslet af et tykt lag mineralskal. Hvad årsagen er til dette, vil jeg komme tilbage til om et øjeblik. Det er dog ikke kun på jorden, at svovlet har gjort sin virkning, for de findes også i stor mængde i de omkringliggende klipper.

Årsagen til, at de er havnet der, er denne:

Undersøgelser, som er foretaget på stedet, har nemlig vist, at det, som bibelen fortæller om Sodoma og Gomorras ødelæggelse, på alle måder virker troværdig. På et tidspunkt er der kommet en regn af ild og svovl, som ødelagde disse byer. Dette er dokumenteret med mange fotos fra stedet. På en del af disse kan man fx se, hvordan den intense varme fra de nedfaldne svovlklumper har brændt sig vej ind i klippen, ligesom man i gamle dage pressede glødende kulstykker ind i en snemand som øjne. De brændende svovlstykker er dog kommet længere ind, og da stenmassen kølnedes, faldt den sammen, hvorefter kanalen lukkedes igen. Og da svovlet, ligesom alt andet ikke kan brænde uden ilt, gik ilden ud, og efterlod på den måde en del ikke-brændte svovlklumper i klipperne såvel som i den mineralholdige jordoverflade.

Lidt anderledes er det med de mange tusinde ‘svovlkugler’ eller klumper, der ligger på jorden i området, indkapslet af et tykt lag mineralskal. Se billedet til venstre. Årsagen hertil skyldes, at da området blev udsat for den brændende svovlhagl, blev de omkringliggende mineraler presset og brændt af den intense hede, og dannede nogle hårde mineralskaller omkring dem – og de er forholdsvis modstandsdygtig overfor erosion.

At det virkelig er svovl kan man forvisse sig om ved at åbne sådanne kugler og sætte en tændstik til. En dr. Lennart Möller, beskriver i sin bog Exodus, hvorfra ovenstående fotos er hentet, at ”Kuglen brød straks i brand, da en lighter blev holdt hen til den. Kuglen brændte så med en stærk lugt af svovl under afgivelsen af en intens varme”².

Dette ses på to ledsagende billeder, hvor det første viser svovlkuglen på sin plads i klippefladen, og det næste viser den samme svovlkugle i brand³. De nævnte fund på stedet er dermed et vidnesbyrd om, at beretningen om Sodoma og Gomorra er troværdig og sand, selvom de selvfølgelig ikke kan få mennesker til at tro, hvis de har valgt ikke at gøre det. For så vil selv tusinde beviser ikke gøre nogen forskel.

Andre fund fra området, som understøtter bibelens beretning.

I det samme område som beskrevet ovenfor, er der fundet fast jern, som ved høj temperatur er smeltet og løbet ud over en kant og størknet igen. På fotos fra området ses, hvordan det faste jern er smeltet sammen med underliggende sten⁴. At der i det hele taget er den slags jern i området, viser, at der har været menneskelig aktivitet, før den brændende svovlregn pludselig faldt ned over den.

Men, kunne det ikke tænkes, at jernet var smeltet på anden måde? Nej! Jern er godt nok et grundmetal, som forekommer i naturen og er et uundværligt stof for alle organismer (f.eks. planter og dyr). Men det jern, vi kender som fast jern, er igennem tiden blevet aktivt udvundet fra jernmalm af mennesker, for at blive brugt til fx smykker og redskaber. Nogle af de ældste jerngenstande, som er fundet, går helt tilbage til 2500 år f.Kr., hvor man i det østlige middelhavsområde begyndte at udvinde og bruge jern, mens man til sammenligning først begyndte på det i Danmark og Norden ca. 600 år f.Kr.⁵. Sådanne fund beviser altså, at der har boet mennesker i dette område, og udvundet jern til smykker eller redskaber, før det hele blev ødelagt af den brændende ild og svovl, som smeltede alt det, der ikke staks blev fortæret af ilden.

I området er der desuden fundet noget, som man mener, er stykker af delvise kremerede skeletter af både mennesker og dyr. Billedet tv. har underteksten: ‘højst sandsynligt et delvist kremeret skelet af et pattedyr. Resterne svarer til dele af rygraden, bækkenet og lårbenene’⁶. Billedet th. har denne undertekst: ‘Detaljer af det formodede hofteled, dækket af et lag af mineraler⁷.

Årsagen til, at de ikke er brændt fuldstændig til aske, er muligvis, at den faldende aske har beskyttet nogle af skeletdelene. Når et skelet opvarmes til høje temperaturer, er det ifølge eksperterne ryghvirvlerne og bækkenet, der holder sig længst i varmen, mens andre dele af skelettet hurtigere bryder sammen til pulver. Dette er blevet påvist ved forsøg på at kopiere forhistorisk kremering. Under den intense hede, som kommer under en kremering, ‘springer ryghvirvlerne på en karakteristisk måde’, og giver nogle cirkelformede revner. Denne beskrivelse passer fuldstændig på de skeletdele, der er fundet i det ovenfornævnte område på de 6 km2, som har været udsat for den brændende svovlregn.

Men kan stadig se, at visse knogledele har haft en hul struktur. Der er desværre ikke noget organisk materiale tilbage til en mulig analyse, da skeletdelene er forstenede. De er desuden dækket af et lag mineraler, som gør det svært præcist at vide, om de stammer fra et menneske eller et dyr.

Men er der så tale om skeletdele? At det ligner, betyder ikke nødvendigvis, at de også er det. For at bekræfte eller afkræfte, om det er organisk eller ’bare’ formet af naturen, er der foretaget en kemisk analyse af mineralernes sammensætning i disse fund, og sammenlignet dem med de forskellige klippearter i området. Her viser resultatet, at de ikke har samme oprindelse. Fx indeholder de omgivende klippearter store mængder kvarts og aluminiumoxid, mens det ikke er tilfældet med skeletdelene, som har meget lavere værdier. Et andet mineral er fluor, som findes overalt i naturen, men først og fremmest i knogler og tænder. De fund, der menes og ser ud til at være skeletdele, har således også et højt indhold af flour, i sammenligning med de omgivende stenarter. Det samme resultat kommer man frem til, når man undersøger mængden af Calcium og Magnesium, osv. osv.⁸. Ud fra de forskellige kemiske analyser kan man fastslå, at der er så store kemiske forskelle mellem de formodede skeletdele og de omgivende stenarter, med stor sandsynlighed også er det.

Konklusion: Den dom over Sodoma og Gomorra, som bliver omtalt i 1Mose 19, bliver altså bekræftet af de fund, der bliver gjort i det nævnte område nær det døde hav. Som beskrevet kan man påvise, at området har været udsat for en voldsom regn af brændende svovl, som har fået selv jern til at smelte og kremeret alt levende, og har på den måde kun efterladt sig spor af en svunden civilisation. Alt sammen noget, man kan forvente at finde i et område, som har været udsat for det, der beskrives i bibelen. De arkæologiske fund vidner således om, at bibelen også på dette punkt må beskrives som troværdig og sand. Som om vi har været i tvivl om dette.. Jeg har ikke…!

Kildehenvisninger:

1. Flavius Josefus: The Wars og the Jews, bind 4, kap. 8
2. Dr. Lennart Möller: Exodus – udvandringen fra Egypten, side 41.
3. Se billede og tekst fra samme bog som ovenfor, side 42.
4. Se billede og tekst fra samme bog som ovenfor, side 46.
5. http://www.vilaverjern.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=105:jernets-historie&catid=37:teknologihistorie&Itemid=56
6. Dr. Lennart Möller – udvandringen fra Egypeen, side 47.
7. Samme, side 47.
8. Dr. Lennart Möller: Exodus – udvandringen fra Egypten, s. 47.

Kilde: Jesuslever.dk

Eskild Særkjær

The following two tabs change content below.

• Profil
• Nyeste indlæg

Skriften

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)

• Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
• Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
• Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
• Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
• Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023