1 I skal ikke være mange om at blive Lærere, mine Brødre, for I ved nok, at saa faar vi en strengere Dom?
2 For vi fejler allesammen i saa meget. Er der en Mand, der ikke fejler i Ord, saa er han fuldkommen og i Stand til at holde ogsaa hele sit Legeme i Tømme.
3 Naar vi giver Hestene deres Bidsler i Munden, for at de skal lystre os, saa vender vi ogsaa hele deres Legeme.
4 Se til Skibene ogsaa, saa store som de er og drevne frem af stærk Blæst, de vendes af et usseligt Ror derhen, hvor Styrmanden har bestemt, at han vil hen.
5 Saadan er Tungen ogsaa kun et lille Lem, men stor paa det. Se hvor lille en Brand og hvor stor den Skov, som den kan sætte Ild paa.
6 Tungen er Ild. Blandt vore Lemmer sidder Tungen som den falske Verden og sætter sine urene Mærker paa hele Legemet, ja sætter hele Tilværelsens Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.
7 For alt, hvad der er af Naturliv i firføddede Dyr, Fugle, Krybdyr og Fiske lader sig tvinge og er undertvunget af Menneskenaturen.
8 Men Tungen er der blandt alle Mennesker ingen, der har det i sin Magt at kue, et ustandseligt Onde, fuld af dødbringende Gift.
9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi de Mennesker, der er skabte i Guds Billede.
10 Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Det er ikke sømmeligt mine Brødre, at det gaar saadan til.
11 Springer vel Kilden af et og samme Væld med sødt og surt?
12 Kan vel, mine Brødre, et Figentræ bære Oliven eller en Vinranke Figen? En salt Kilde giver hellevikke fersk Vand.
13 Er nogen af jer vis og forstandig, saa lad ham af sin gode Livsførelse vise, at Visdom har gjort hans Gerninger sagtmodige.
14 Men har I Hjertet fuldt af arg Misundelse og Rænkespind, saa skal I ikke rose jer tvertimod Sandheden og lyve.
15 Den Visdom er ikke kommen ovenfra, men jordisk, aandløs, af Troldeart.
16 For hvor der er Misundelse og Rænkespind, der er Forvirring og alslags Uvæsen.
17 Den Visdom derimod, som er ovenfra, er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Medfølelse og andre gode Frugter, upartisk og uden Skrømt.
18 Men den Sæd, hvoraf Retten gror, saas i Fred for dem, som holder Fred.
Læs resten af Jakobsbrev
Kapitel 1/Kapitel 2/Kapitel 3/Kapitel 4/Kapitel 5/
Læs resten af oversættelsen
Matthæusevangeliet / Markusevangeliet / Lukasevangeliet / Johannesevangeliet / Apostlens Gerninger / Romerbrevet / Første Korintherbrev / Andet Korintherbrev / Galaterbrevet / Efeserbrevet / Filipperbrevet / Kolossenserbrevet / Første Thessalonikerbrev / Andet Thessalonikerbrev / Første Timotheusbrev / Andet Timotheusbrev / Titusbrevet / Filemonbrevet/ Hebræerbrevet / Jakobsbrevet / Første Petersbrev / Andet Petersbrev / Første Johannesbrev/Andet Johannesbrev / Tredje Johannesbrev / Judasbrevet / Johannes’ Åbenbaring
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
Post your comments