Har arkæologer opdaget heltekongens Alexander den Stores grav?

OK-gammel-grav-i-Makedonien

I det gamle Makedonien i Grækenland har man fundet, hvad, man tror, er den hidtil største grav nogensinde. Graven er prydet med to sfinkser, der ligger og bevogter indgangen. Den menes at være fra mellem år 325 til år 300 før Kristi fødsel.

Graven er fundet i Grækenlands nordøstlige makedonske region cirka 100 kilometer nordøst for Grækenlands næststørste by, Thessaloniki. Det er en historisk opdagelse fra den tidlige hellenistiske tid.

Endnu er der intet, der tyder på, at graven tilhører Alexander den Store, der døde i år 323 før Kristi fødsel. Arkæologerne, der begyndte deres udgravning i 2012, forventer at kunne identificere, hvem gravens ejermand er, i slutningen af måneden.

– Det ligner en prominent makedoner fra den æra, siger en ansat ved det græske kulturministerium, der ønsker at være anonym. Alexander den Store døde i Babylonien, der ligger i, hvad vi i dag kalder Irak. Hans begravelsessted er dog stadig ukendt.

Mellem de to sfinkser, der ligger og bevogter indgangen, er der en fire en halv meter bred gang, der fører ind til graven med hvide vægge pyntet med vægmalerier. Rundt om ligger en 497 meter lang marmor-mur som beskyttelse.

Man har på stedet tidligere fundet en fem meter høj skulptur af en løve, som, man mener, har stået over graven. – Det er tydeligt, at vi står foran et specielt fund. (Fortidens) Makedonien bliver ved med at bevæge og overraske os, når den afslører sine unikke skatte, siger den græske premierminister, Antonis Samara, tirsdag under et besøg på stedet.

Det ville være yderst interessant hvis denne grave tilhører Alexander den Store om ham profeteret Daniel I mederen Dareios’ første regeringsår:

Nu vil jeg fortælle dig sandheden: Se, endnu tre konger skal fremstå i Persien. Den fjerde samler sig større rigdom end de andre, og når hans rigdom har givet ham styrke nok, vil han opbyde alle mod det græske rige. Men så fremstår en heltekonge. Han skal herske med stor magt, og han gør, hvad han finder for godt. Næppe er han stået frem, før hans rige bryder sammen og deles efter de fire verdenshjørner, men ikke til hans efterkommere, og herredømmet bliver heller ikke som hans herredømme. For hans rige bliver rykket op med rode og overgår til andre. (Dan 11:2-4)

De tre konger i Persien, Daniel profetere om var Kambyses, Gaumata og Dareios I, den fjerde var den navnkundige Xerxes, som med alle sine ressourcer angreb Grækenland, men led nederlag ved Salamis 480 f.Kr.

Heltekongen, er Alexander den Store, der fører Grækenland til sejr over det medisk-persiske rige, men dør brat i Babylon kun 32 år gammel i 323 f.Kr. Ved hans død deles hans storrige mellem fire af hans feltherrer i områderne Makedonien, Lilleasien, Egypten og Syrien.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/kultur/historie/ECE6932423/arkaeologer-opdager-den-stoerste-grav-nogensinde/

Lignende indlæg:

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development