Højsangen: Sang nr. 3: Brudgommen er blevet borte [Kap. 3:1-5]

Bruden søger ham og finder ham [kap. 3:1-4]

Brudens frygt for de ’små ræve’, som hærger vingården, viser sig at være begrundet! Tidligere har brudgommen været hende så nær, at hun har hørt ham, set ham og mærket ham. Men ikke længere. Årsagen bliver ikke nævnt, men alle kristne oplever vel sådanne situationer? Vi er måske i en periode, hvor vi forsømmer det inderlige fællesskab med ham og pludselig en dag er det, som om han er borte! Vi beder om hjælp, men det er som om, at bønnen ikke når længere end til loftet.

Sulamit gør heldigvis det eneste rigtige i denne situation: Hun står op og søger efter ham, tager ud i byen og spørger efter ham på gader og torve. Men til hendes fortvivlelse er han ikke der, og udbryder: ’Jeg søgte, men fandt ham ikke!’ Men, har Herren da ikke sagt: ’Kalder I på mig, vil jeg svare jer; beder I til mig, vil jeg høre jer; leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af hele jeres hjerte, vil jeg lade mig finde af jer..’, Jer 29:12-13? Jo, det har han sagt! Og han holder sit ord! Derfor må vi blive ved med at søge ham, indtil vi finder ham – eller rettere: indtil han lader sig finde af os.

Det er netop det, Sulamit gør! Hun kommer forbi byens vægtere, som muligvis er et forbillede på de troende, som kender Guds ord og som derfor kan vejlede de søgende. Hun spørger, om de mon har set ’ham, som min sjæl har kær’. Deres svar kendes ikke, men sandsynligvis har de givet hende den hjælp til at finde ham, som hun har haft brug for. For ’knap var jeg kommet forbi dem, så fandt jeg ham, som min sjæl har kær’, udbryder hun lige efter.

Af glæde over igen at være hos ham, siger Sulamit derefter, at hun ’greb ham og slap ham ikke, før jeg fik ham ind i min moders hus’. I orientalsk sprogbrug er hendes ordvalg synonymt med bryllup. Umiddelbart ser det ud til, at denne dag er forstående, men ud fra fortsættelsen kan vi se, at det ikke er tilfældet. Konklusionen må derfor være, at hun – som et forbillede på os – er fast besluttet på at holde fast på ham, indtil den herlige dag kommer, hvor hun for evigt skal blive forenet med sin brudgom. Noget helt andet er, at vi trods mange gode beslutninger ville gå fortabt, hvis det kom an på og vores vilje. For, som der står skrevet: ’Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg’, Rom 7:19.

Sulamit giver igen et godt råd til Jerusalems døtre [kap. 3:5]

Som tidligere giver Sulamit igen sit vidnesbyrd om brudgommen til Jerusalems døtre og giver udtryk for ønsket om, at de også vil følge ham. Igen opfordrer hun dem til, at de ikke vækker kærligheden, ’før han vil det’ [KJ], jfr. kap. 2:7. Sulamit ønsker ikke, at de skal følge ham i begejstring over det, hun har sagt at han har gjort og vil gøre, men at de derimod må få et personligt møde med ham og lære ham at kende, så de kan elske ham, som han har elsket os.

Eskild Særkjær

Kilde: Jesus-lever.dk

Lignende indlæg:

  • Hvad står der i bibelen om englene? (Del I) I denne gennemgang skal vi se på, hvad der står i bibelen om engle, og vi skal også se på nogle vidnesbyrd på disse op gennem tiden. Lad os begynde med at læse et vers fra Heb 1:14, […]
  • Hvad står der i bibelen om englene? (Del II) Vi forsætter vores gennemgang om: Hvad står der i bibelen om englene. Vi ser på nogle eksempler i det nye testamente og i kirke historien, desuden kommer Eskild med sit eget […]
  • Lys og lygte Forbløffende forskelle kan der være mellem kristne, ikke bare mellem os på den folkekirkelige Titanic og dem ude i de frikirkelige redningsbåde, men mellem missionsfolk og […]
  • De sidste tiders tegn Hvad forudsiger Bibelen om tiden frem til Jesu genkomst? Ole Andersen gennemgår Bibelens tale om "de sidste tider". Jorden er på vej mod undergang. Det er ikke kun dommedagssekter og […]
The following two tabs change content below.

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development