Hvad er ret?

Foto: Stuart Seeger

“Det store spørgsmål for mange mennesker er: Hvad er det rigtige at gøre? Det er ikke altid let at blive klog på lige netop det spørgsmål. Måske er vi heller ikke altid lige interesserede i at finde ud af det. Det kunne jo gå hen at forpligte. Vi må indrømme, at det til tider kan være rart ikke at vide, hvad der er rigtigst. Ved jeg det, er jeg forpligtet på at handle derefter.”

Teksten

Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.« Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: »Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« Han sagde til dem: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder? Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget. (Matt 22:34-46)

Det store spørgsmål for mange mennesker er: Hvad er det rigtige at gøre? Det er ikke altid let at blive klog på lige netop det spørgsmål. Måske er vi heller ikke altid lige interesserede i at finde ud af det. Det kunne jo gå hen at forpligte. Vi må indrømme, at det til tider kan være rart ikke at vide, hvad der er rigtigst. Ved jeg det, er jeg forpligtet på at handle derefter.

Vi kan bruge megen tid på at diskutere ret og forkert. Så længe vi diskuterer, sker der ikke noget. Alligevel lyder det som om, vi virkelig ønsker at kende forskel på ret og forkert.

Indrømmet, det er ikke al debat, der er nytteløs. Det er heller ikke altid de forkerte motiver, der ligger til grund. Der er heller ingen af os, der ejer al visdom, så vi skulle kunne gennemskue alle ting.

Men hvad er så ret? Hvor finder vi et svar, så vi ikke er overladt til tilfældigheder? Svaret skal vi finde hos Gud, og han har åbenbaret sig i sit ord. Altså må vi gå til hans ord.

Hold loven rigtigt

At hele loven er Guds ord, var de lærde på Jesu tid ikke i tvivl om. Alle budene skulle overholdes og selvfølgelig ud fra de anvisninger, som de var kommet frem til. Ville Jesus fremhæve et bud frem for de andre, så kunne de anklage ham for ikke at tage hele Guds ord alvorligt. Modsat demonstrerede Jesus gennem sit liv og sine ord, at han ikke var enig med dem i deres tolkning.
Jesus gør begge dele. Fremhæver et enkelt bud og sætter dem alle lige. Meget ofte, når vi taler om loven og det at holde den, tænker vi på det, der kan ses. Jesus sigter på hjertet. Du har ikke holdt et eneste bud, om du ikke har gjort det af kærlighed til Gud og næsten.

Gud først

Det vil sige, at du sætter ham først af alt. Det er ene og alene for hans navns og æres skyld, at du gør, som du gør. Om så det ville betyde forfølgelse, om mennesker ville lyve dig alt muligt ondt på, ville du ikke regne det for noget.

Al anden bevæggrund for at holde loven kan der måske siges meget positivt om, men det er ikke at holde loven.

Næsten som nummer to

Der er et andet bud, der er lige så vigtigt, nemlig budet om næstekærlighed. Her er der ikke bare tale om den rare nabo, der hjælper dig, eller de venner fra missionshuset, som altid tager sig så godt af dig. Nej, også din sure nabo og de tvære missionsfolk, der kun har kritik til overs for dig. Gud har vendt sin kærlighed mod mennesket. Elsker du ikke, hvad han elsker, elsker du ikke ham.

Hele loven

Jesus sætter ikke loven ud af kraft. Hvilket vi måske kunne fristes til at tro. Det ville jo være nærliggende at mene, at et bestemt buds gyldighed skulle afgøres ud fra kærlighedens synsvinkel. Den vurdering er foretaget. Det gjorde Gud. Hvert eneste bud hviler på dette dobbelte kærlighedsbud. Det er altså os, der skal stilles ind efter dette, ikke loven. Jesu ord er en understregning af, at hele Guds lov er gyldig. Den erstattes ikke af det dobbelte kærlighedsbud, men den samles deri.

Frelsens grund

Dette siger os mere klart end noget andet, at vil vi frelses ved opfyldelse af loven, da er vi fortabte. Loven kræver jo ikke blot ydre handlinger, men forlanger, at sind, hjerte og vilje skal være 100 % med. Den kræver langt mere, end vi magter. Men det er ikke loven, der er dårlig, den hviler jo på kærligheden. Hver eneste gang, vi vil vurdere vort liv ud fra loven, så må det ende i fortvivlelse.

Men du er købt fri fra loven. Har du planer om at nå himlen ved at holde loven, eller blot det, du magter af den, er du på forkert vej. Loven er god, men den kan ikke andet end vise dig og mig vor fortabthed som syndere.

Ønsker du at blive frelst, må du være hos ham, der købte dig fri af loven. Du må være hos Jesus. Han har magt til at frelse og skabe det om i dit liv, som loven ikke kan.

Hvordan jeg skal forklare det, så det er enkelt, ved jeg egentlig ikke. Men som den tørstende, der har fundet vand og drikker det, erfarer, at kræfterne langsomt venter tilbage, sådan er det med Jesus. Den, der i troen ser ham, gennemstrømmer han og fylder med liv.

Dette sidste spurgte farisæerne ikke om. Hvorfor ved jeg ikke. Måske var det for ydmygende, de blev selv så små, når de skulle frelses. — Vil du frelses?

Kilde: IMT 41/1993

Jørgen Bloch

Lignende indlæg:

Antisemitismens bibel er rystende læsning »Denne Bog er Verdens mest læste Bog, mest omtalte Bog, fordi den er Verdens mest oplysende Bog. Den giver nemlig intet mindre end en fuldkommen […]
Lovsang: To Henderhttps://www.youtube.com/watch?v=QhEJKIX0bII Å jeg har to hender og de klappe jeg i takt med, Jeg har to føtter jeg danser inn i himmelen. Jeg har et hjerte som jeg fyller opp med […]
DNPS26: Matthæusevangeliet 11 Jesus Kristus, Davids Søns, Abrahams Søns, Saga. 2 Abraham blev Fader til Isak, Isak til Jakob, Jakob til Juda og hans Brødre. 3 Juda blev ved Tamar Fader til Fares og Sara. Fares […]
I Israel giver Gud sig til kende Det var en søndag formiddag sidst på året 1944. I en celle i Vestre Fængsel sad en ung fange. Børge Pedersen hed han. Han var frihedskæmper. Men et par måneder tidligere var han blevet […]