Katolikker velsigner deres kæledyr

hæst

Hunde, katte, heste, kaniner og fisk… Kæledyr har været et flittigt brugt motiv på det sociale medie Twitter denne weekend, hvor katolikkerne har fejret helgenen Frans af Assisi og afholdt begivenheden ”Blessing of the Animals” (Velsignelse af dyrene).

Helgenen Frans af Assisi havde en stor kærlighed til alle verdens dyr. Derfor bruges fejringen af ham også som en anledning til at velsigne sit kæledyr. I en klumme i den amerikanske avis The Huffington Post har den amerikanske, katolske forfatter Jon M. Sweeney beskrevet Frans af Assisis udtalte respekt for dyr.

”Han er den, der prædikede til fuglene; velsignede fisk, der var blevet fanget og frigav dem tilbage i vandet; han kommunikerede med ulve, mæglede mellem en berømt glubsk ulv og borgerne i en by, der var rædselsslagne for den, og han brugte virkelige dyr, da han skabte det første, levende, krybbespil. Som et resultat af dette er Frans skytshelgen for dyr og miljø.”

I løbet af weekenden har mange katolikker markeret dagen ved blandt andet at tage deres kæledyr med i kirke for at få dem velsignet. I The Cathedral Service of Saint John the Divine i New York blev der også i anledning af fejringen afholdt en stille parade, hvor små og store kæledyr gik ned langs kirkegulvet.

Derudover har katolikker delt billeder af deres kæledyr på det sociale medie Twitter. – se her.


Kilde: kristendom.dk

Lignende indlæg:

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development