Lysende skyer

Gennem hele Bibelen optræder ved særlige lejligheder en lysende sky. Den fremkommer ved en sammenkobling af Guds bolig og vores. 

På Forklarelsens Bjerg opfylder Jesus sit løfte til disciplene om, at nogle af dem allerede i dette liv skal få ham at se »i hans rige« (Matt 16:28-17,8; Mark 9:1-8; Luk 9:27-36).

Ved mødet på Forklarelsens Bjerg optræder en lysende sky, som er et fænomen, der regelmæssigt forekommer, hvor den himmelske og den jordiske verden kobles sammen. Det må i den forbindelse erindres, at ordet himmel har to forskellige betydninger: dels Guds og englenes bolig, dels den meteorologiske og astronomiske himmel/ himmelhvælving.

Hverken de bibelske grundsprog eller dansk giver glosemæssigt mulighed for at se, hvornår der er tale om det ene og det andet, men det fremgår altid af sammenhængen.

Topmøde på fælles grund

Himlen = Guds og englenes bolig, i det følgende skrevet med stort H, befinder sig ikke et sted ude hinsides alle stjernetåger i vort tredimensionale univers, men i dimensioner over de tre, vi »normalt« kender (længde, højde og bredde).

Det flerdimensionale verdensalt, som nu regnes for en stor opdagelse i moderne kosmologi, har Bibelen altid opereret med som en selvfølge. Det indebærer bl.a., at den himmelske verden og dens beboere til enhver tid kan være lige ved siden af os, uden at vi »mærker« det.

En sammenkobling mellem Himmel og jord er, hvad der finder sted ved Forklarelsen på Bjerget. En flygtig stund har de to verdener et stykke fælles territorium, hvor det ejendommelige topmøde, som Jesus holder med nogle af Gamle og Ny Testamentes største skikkelser, kan finde sted.

Elias blev som bekendt taget levende op til Himlen som skildret i 2Kong 2, og dér befinder Moses sig altså også, hvordan det så skal forstås ud fra de dunkle udsagn om hans død og begra­velse i 5Mose 34:5f og Jud 9; måske er der en nøgle til forståelse i Åb 11:11f, hvor den »himmelske sky« også optræder.

En sky tog ham bort

Situationen på Forklarelsens Bjerg svarer nøje til den, der senere forelå ved Jesu Himmelfart fra Oliebjerget i Jerusalem, hvor »en sky tog ham bort« fra disciplenes øjne (Apg 1:9). Forskellen er i hovedsagen kun, at Jesus i dette sidste tilfælde blev stående i den himmelske verden, i første tilfælde i den jordiske.

På en måde synes stråleskyen at være en slags port imellem dem, men at få naturhistorisk hold på den er ikke muligt, netop fordi den er lige så hinsidig som dennesidig, lige så himmelsk som jordisk, lige så åndelig som fysisk.

Herren gik foran folket

Et spørgsmål er det, om den ligefrem har personlighed, en uigennemskuelig delagtighed i Guds Ånd. Noget af den art synes at fremgå flere af de steder i Bibelen, hvor fænomenet omtales, således i beskrivelsen af sky og ildsøjlen, der gik foran israelitterne ved udfrielsen fra Egypten (det var én og samme søjle, der tegnede sig mørk i dagslyset, men lysende i nattemørket – »skyen kom med mørke, men oplyste natten« 2Mose 14:20). Ikke blot var Herrens herlighed i den (2Mose 16:10); det hedder udtrykkelig, at det var Herren selv, der gik foran folket (2Mose 13:21).

På Sinajs bjerg sker der en sammenkobling af Himmel og jord på en måde, som aldrig er set hverken før eller siden. »Herrens herlighed tog bolig på Sinajs bjerg« (2Mose 24:16), og det havde voldsomme virkninger i det jordisk-fysiske: lyn og torden, ild og røg og jordskælv.

Det kan være svært at danne sig et præcist billede af hele dramaet, men skyen, der dækker bjerget, og som Gud taler ud fra og kalder Moses ind i (2Mose 24:15-18), kan vanskeligt være andet end stråleskyen i ekstrem vælde, og da Pagtens Ark er blevet fremstillet som et permanent sammenkoblingsaggregat (hvis man vil undskylde udtrykket) mellem Himmel og jord og anbragt i Åbenbaringsteltet, er der ikke noget at tage fejl af: Gud »viser sig i en sky over sonedækket« (3Mose 16:2) og taler med Moses »ansigt til ansigt, som den ene mand taler med den anden« (2Mose 33:11), men en sky hviler også til stadighed over hele teltet, og »om natten var der en ild i den« (2Mose 40:38). Ved den er Herrens herlig­hed altid til stede i Israels lejr og leder dag for dag folkets vandring; når den løfter sig, bryder de op og følger den (2Mose 40:34-38; 4Mose 9:15-23).

Skyen fyldte templet

Endnu da Salomo århundreder senere har anbragt Arken i Jerusalems tempel, »fungerer« den: »Da præsterne gik ud af helligdommen, fyldte skyen Herrens tempel; præsterne kunne ikke forrette tjenesten på grund af skyen, fordi Herrens herlighed fyldte Herrens tempel« (1Kong 8:10 f.; jf 2Krøn 5:13 f). Noget er forandret; Gud taler ikke ansigt til ansigt med Salomon ved Ar­ken, som han gjorde med Moses, i stedet taler han til ham i profetiske drømme.

Men også i forbindelse med de nye tiders anderledes åbenbaringsformer optræder skyen, når Himmel og jord knyttes sammen. Under en henrykkelse til Jerusalem ser Ezekiel, hvordan »templet fyldtes af skyen, og forgården blev fyldt af stråleglansen fra Herrens herlighed« (Ez 10:4), men stråleskyen optræder også, med en vælde næsten som på Sinaj, helt ved begyndelsen af profetens visioner af Herrens herlighed ved floden Kebar i Babylonien:

»Jeg så en storm komme fra nord, en vældig sky og en flammende ild; rundt om skyen stod stråleglans, og i midten, inde midt i ilden, var der ligesom funk­lende hvidguld …« (Ez 1:4).

Uden tvivl er røgen, der fylder temp­let ved Esajas’ kaldelse (Es 6), også en betegnelse for skyen; det er »røgen fra Guds herlighed og magt«, som Johannes så i den himmelske helligdom (Åb 15:8).

Der er i det hele taget grund til at tro, at den lysende sky forekommer flere steder i Bibelen end dér, hvor den udtrykkeligt er betegnet som sådan, fx i juleevangeliet, hvor »Herrens herlighed strålede« om hyrderne ved Betlehem, og ved Paulus’ omvendelse, hvor »et lys fra Himlen skinnede« om ham, og han hørte den himmelfarne Jesus tale til sig.

Han kommer med skyerne

Den største erfaring med fænomenet har vi endnu til gode; den forestår ved Kristi genkomst. Ved Himmelfarten »tog en sky ham bort fra deres øjne«, men når han kommer igen på samme måde (Apg 1:11 – måske endda til samme sted, Zak 14:4), sker det modsatte: »Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham« (Åb 1:7). Det var, hvad Daniel skuede profetisk:

»l nattesynerne så jeg dette: Med Himlens skyer kom én, der så ud som en menneskesøn; han kom hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham. Herredømme, ære og kongerige blev givet ham; alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er et evigt herredømme, som ikke skal forgå, hans kongerige skal ikke gå til grunde« (Dan 7:13 f).

»Himlens skyer« er stråleskyer, nu i flertal, for nu drejer det sig ikke om en enkelt isoleret sammenkobling, nu forenes Himmel og jord for evigt, som de var i Begyndelsen, da Gud gik aftentur med Adam og Eva i Edens Have.

l lysende skyer skal al vor længsel stilles. »De skal se Menneskesønnen komme på Himlens skyer med magt og megen herlighed,« sagde Jesus i sin store tale om de sidste tider til disciplene (Matt 24:30; jf. Mark 13:26; Luk 21:27). »Herefter skal l se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på Himlens skyer,« sagde han til Kajfas og Rådet (Matt 26:64; jf. Mark 14:62).

Og Paulus skrev til thessalonikerne: »For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovende. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra Himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord« (1Thess 4:15-18).

Ja, må det ske snart.

Kilde: IMT 19/2003

Poul Hoffmann

Lignende indlæg:

  • Utålmodig tålmodighed Ofte forstås Johannes’ spørgsmål som et udtryk for, at han var “kommet i tvivl” om Jesus - Spørgsmålet er snarere en utålmodig opfordring: "Når du nu alligevel så åbenlyst viser dig […]
  • At kende det evige liv Vi nærmer os alle enden på livet, men i troen på Kristus ved vi også at vi nærmer os snarere begyndelsen. Det er lidt dristigt at forsøge at sætte ord på noget i forbindelse med det […]
  • Hvilke jernvogne? Spørgsmål I Dommerbogen 1:19 og Josvabogen 17:16 er der omtalt nogle "jernvogne". Der står at Juda ikke kunne fordrive dem, der bor i slettelandet; "de havde nemlig jernvogne". Jeg er […]
  • Hvor lå Edens Have? Spørgsmål: Biblen siger, at gennem Edens Have løber en flod, der deler sig i to, der hvor den forlader Haven. De to floder skulle være Eufrat og Tigris, så vidt jeg har forstået. Dvs. […]

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development