Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 24-25/9 -2014

Tidernes tegn

DET STORE BABYLON (Åb 17:5)

Kirkeledere i Irak bryder tusindårig fredstradition
Situationen for hundredtusindvis af flygtninge i Irak er nu så alvorlig, at de lokale kirkelige ledere frygter for kirkernes overlevelse i området på grund af Islamisk Stats fremmarch. For første gang i 1500 år opfordrer de kristne patriarker deres menigheder til at gribe til våben for at forsvare sig

ETIK & MORAL (Kol 3:5)

Stadig flere vil fryses ned for at vågne op til evigt liv
Flere og flere drømmer om udødelighed. Stiftelser sørger for at nedfryse kroppe, indtil videnskaben kan hjælpe dem ud til evigt liv, Die Welt bringer en stor oversigtsartikel over nedfrysningsindustrien, som man egentlig ikke har skænket mange tanker, siden man hørte om den, da Walt Disney lod sig nedfryse i 1966 i håb om optøning engang, når videnskaben var i stand til at genoplive ham og kurere den lungekræft, som slog ham ihjel.

Ti gange flere ludomaner siden 2006
Syv procent af danskerne er i fare for at blive afhængige af spil. Skatteminister Benny Engelbrecht er bekymret over udviklingen. En ny undersøgelse, som Center for Ludomani offentliggør torsdag, viser, at antallet af ludomaner er tidoblet siden 2006 – svarende til én procent af den danske befolkning. Det skriver metroxpress.

FORFÆRDELIGE TING (Luk 21:11)

Professor: Intensiv svineproduktion skyld i bakteriespredning
Det er den intensive svineproduktion i dansk landbrug, hvor dyrene handles på kryds og tværs og ’flokmedicineres’ med antibiotika, der både skaber og spreder smitten af svine-MRSA, siger professor og overlæge Hans Jørn Kolmos. Myndighederne har svigtet fatalt, mener han

ISMAELS ARV (1Mose 16:12-13)

Myndigheder lukker moské for homoseksuelle
En sydafrikansk moské for alle uanset køn, religion eller seksuel orientering nåede knapt at være åben i en uge. Ren intimidering, mener moskeens grundlægger.

Forargelse over shariapoliti i tyske gader
Shariapoliti er et nyt fænomen set i Tyskland, hvor selvudnævnte politimænd holder øje med overholdelse af sharia-loven. Shariapolitiet sympatiserer med de såkaldte salafister, der er en ekstremistisk organisation. Det selvudråbte shariapoliti har skabt stor forargelse. En informationsmedarbejder ved Düsseldorfs politi meddeler, at man ikke er villig til at lade nogen anden overtage politiets opgaver, og Nordrhein-Westfalens ministerpræsident, socialdemokraten Hannelore Kraft, siger til avisen Westfalen-Blatt: ”Vi tåler ikke, at et eller andet religiøst retssystem sættes over den tyske stats retssystem.”

Irak: IS planlægger angreb i Paris og USA
Irak har modtaget “pålidelige” efterretninger om, at Islamisk Stat (IS) har planer om at angribe undergrundsbaner i Paris og amerikanske storbyer, siger den irakiske premierminister, Haider al-Abadi.

IS-film skal kapre folk fra Vesten
En 55 minutter lang film med special effects og masser af våben skal fange Vestens opmærksomhed. Budskabet er klart omend todelt, lyder det fra projektforsker ved Center for Militærhistorie, David Vestenskov. “De er meget bevidste om, hvilken målgruppe de henvender sig til. Så meget kvalitet i produktionen og den engelsktalende kommentator betyder, at målgruppen er vestlige lande, men ikke kun for at skabe frygt. I høj grad også for at rekruttere,” siger han.

Britisk politi har arresteret den »største portal til terror«
Den rabiate selvudråbte prædikant Anjem Choudary er blandt de ni mænd, som britisk politi har arresteret i terrorsag. Chaudury og de otte andre mænd i alderen 22-51 år er indtil videre arresteret for at tilhøre en forbudt organisation. Politiet har i dag ransaget 18 forskellige adresser i London og en enkelt i Stoke-on-Trent.

Boko Haram-gidsel undslipper som den første i flere måneder
NIGERIA: For første gang i flere måneder er det lykkedes en af de skolepiger, der i april blev bortført af Boko Haram i Nigeria, at undslippe den islamistiske terrorgruppe. Det vakte stor international opmærksomhed, da det i april kom frem, at Boko Haram havde stormet en kostskole i delstaten Borno og bortførte næsten 300 kvinder og piger. Fem måneder efter er 276 af dem stadig hos Boko Haram, skriver The Guardian.

Islamkritikere beskyldes for at udnytte sag om indvandrerpræst
Den omstridte indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh bruges som bannerfører for en urimelig hård linje over for islam, mener kritikere. Latterlig kritik, lyder det fra tidehvervsk teolog. Islams ideologi er antikristelig og antidemokratisk, siger Massoud Fouroozandeh

ISRAEL, HERRES ØJEÆBLE (Zak 2:12)

Palæstinensisk samlingsregering tager over i Gaza
Fatah og Hamas er på et møde i Kairo nået til enighed på “alle områder” i striden om en længe forsinket palæstinensisk samlingsregering, som nu med øjeblikkelig virkning “tager kontrol over Gaza”. De to rivaliserende palæstinensiske grupper nåede frem til en “omfattende aftale” efter to dages forhandlinger i den egyptiske hovedstad, siger forhandlere fra begge sider. Fatah og Hamas indgik i juni en aftale om at danne en samlingsregering, men den blev aldrig reelt indsat blandt andet som følge af fortsatte stridigheder og konflikten mellem Hamas og Israel hen over sommeren.

De dræbte teenagers drabsmænd fundet og dræbt
En tre måneder lang menneskejagt sluttede i går, da israelske sikkerhedsstyrker fandt frem til de hovedmistænkte i kidnapningen og drabet af de tre teenagere; Gilad, Eyal og Naftali. Sikkerhedsstyrkerne og gjorde det af med dem under en skududveksling nær et hus i udkanten af Hebron.

Israel får fjerde tysk-byggede ubåd
Efter en 8000 km rejse fra Nordsøen, gennem Atlanterhavet og Middelhavet er Israels nyeste ubåd nået frem til sit fremtidige hjem i Haifa, hvor den blev budt velkommen af statsminister Benyamin Netanyahu, præsident Reuven Rivlin, forsvarsminister Moshe Ya’alon og generalstabschef Benny Gantz. Ubåden har navnet “Tanin” (hebraisk for “krokodille”), og den sejlede en stor del af rejsen til Israel fra Tyskland i neddykket tilstand. Under den sidste del af den lange rejse var det israelske flag hejst i stedet for det tyske.

KONGERNE FRA SOLENS OPGANG (Åb 16:12)

Indien har sendt rumfartøj i kredsløb om Mars
Det er natten til onsdag dansk tid lykkedes for Indien at sende et rumfartøj i kredsløb om Mars, oplyser landets premierminister, Narendra Modi. Rummissionen har kostet omkring 74 millioner dollar (428 millioner kroner), og det betegnes som småpenge, når man taler om rumfart. Med et rumfartøj i kredsløb om Mars slutter Indien sig til USA, Rusland og Europa, der med succes enten er landet på Mars eller er kommet i kredsløb om den røde planet.

Medie: Kina står bag massiv spionage af dansk forsvarsindustri
En fremmed stat har i en årrække overvåget flere danske virksomheders indre liv og mest fortrolige forhold, beretter DR Nyheder. Der er tale om virksomheder inden for forsvarsindustrien, som har været udsat for massiv spionage fra 2008 og nogle år frem. Flere eksperter og kilder mener, at Kina står bag spionagen. »Der var tale om et angreb, som var avanceret, målrettet, og som foregik over en længere periode,« siger Thomas Lund Sørensen, der er chef for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), til DR Nyheder.

MAGOG (1Mose 10:2)

Rusland truer med at indefryse udenlandske aktiver
Rusland rasler for alvor med sablen over for Europa og de sanktioner, som EU har indført over for landet i forbindelse med Ukraine-krisen. Russiske politikere pusler således med en lov, der vil tillade Rusland at indefryse samtlige udenlandske aktiver i landet. Det skriver Bloomberg News med henvisning til Market News International.

RIGET AF JERN & LER (Dan 2:42)

Arbejdsløshed er en af verdens største udfordringer
Et ord går igen og igen under FN’s generalforsamling i New York: arbejdspladser, især til de unge. Kun, hvis der bliver skabt nok anstændige arbejdspladser og social retfærdighed, kommer der mere fred og sikkerhed

Obama opfordrer til langt mere massiv indsats mod ebola
Alle skal yde langt større bidrag nu, siger USA’s præsident om bekæmpelsen af ebola-epidemien i Vestafrika. Præsident Barack Obama siger i en FN-tale, at USA prioriterer at få stoppet ebola, og at sygdommen “kan føre til en humanitær katastrofe hen over hele regionen”

FN vil stoppe jihadister
Blandt 15.000 udenlandske krigere i Islamisk Stat er 2.000 europæere og 100 amerikanere. 100 er danskere. Nu vil et enigt FN stoppe dem.

Lignende indlæg:

  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 15-16/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Mormoner erkender: Vores stifter havde op til 40 koner For første gang indrømmer mormonbevægelsen i USA, at dens grundlægger og profet, Joseph Smith, tog […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 10-14/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Kristne skal forberede sig på intelligent liv i rummet Hvad skal religion og særligt kristne gøre, når der bliver fundet intelligent liv ude i rummet? De […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 7-9/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Kirkeministeriet er politisk affaldscentral Efter en stribe af såkaldte møgsager om asyltal, nødløgn og ændringer i ministercitater flyttes […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 5-6/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Racisme kan vel ikke accepteres i folkekirken? 'Den forbudte dåb' fortæller om racistiske episoder mod indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh i kirkemiljøet […]
Tagged with:    

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development