GØR DETTE TIL IHUKOMMELSE AF MIG
”Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde ”Dette er mit legeme som gives for jer, gør dette til ihukommelse af mig.” (Luk 22:19)
Det er påske i Israel og Jesus er samlet med sine disciple for at spise påskelammet. Jøderne fejrede påsken for at mindes dengang Herren udfriede dem fra slaveriet i Egypten. Det var også formålet med det måltid som Jesus og hans disciple var samlet omkring.
Han tager brødet, og giver det til disciplene med ordene dette er mit legeme som gives for jer. Verset lige efter beskriver hvordan Jesus tager bægeret med vin og siger: dette er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer. Dermed opfylder Jesus profeten Jeremias ord om at Herren vil stifte en ny pagt. En pagt hvor Herren siger: ”Jeg vil være deres Gud og de de skal være mit folk… Jeg tilgiver deres skyld, og husker ikke længere på deres synd” Jer. 31 v. 33 og 34.
Så husk det når du går til nadver og præsten tager brødet, bryder det og deler det rundt. Husk på hvordan Herren blev forrådt, hvordan han blev pint, og naglet til et kors. Husk hvordan hans blod løb ned ad korset da han råbte ”Det er fuldbragt.”
Husk at han gjorde det for dig. Han tog dine synder op på korset, og han gjorde det for at de synder ikke skal tælles med i Guds regnskab når han gør det op på den yderste dag. Da må du, på grund af det Jesus gjorde i påsken stå renset i hans blod.
Bibellæseplan: Luk 22:1-38; Jos 15-17; Sl 109:1-19
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020
Post your comments