PÅ MINE KNÆ BLIVER JEG STÆRK
Og han fjernede sig et stenkast fra dem, faldt på knæ og bad: Fader, hvis du vil så tag dette bæger fra mig. Dog ske ikke min vilje, men din. (Luk 22:41-42)
Bønnen som Jesus beder, viser hans ydmyghed overfor Gud og hans villighed til at gå den tunge vej, men jeg vil gerne standse ved det, at Jesus falder på knæ.
Det er midt i påsken og Jesus ved at han meget kort tid efter vil blive taget til fange, pint og dagen efter korsfæstet og han er bange!
Der er mange måder at bede på og ingen måde er mere rigtig end en anden. Men selve positionen som Jesus her indtager over for sin far, ved at falde på knæ, viser ydmyghed overfor Herren, og er på en måde med til at forstærke det inderlige i Jesu bøn og i versene kort efter skriver Lukas at Jesus er angst og i sin angst beder han endnu mere indtrængende og hans sved bliver som blodsdråber. Han behøver at være i Guds nærvær og selvom Gud styrker ham ved at sende engle, så er mennesket Jesus, stadig dødsensangst for det der skal overgå ham og derfor falder han på knæ for Herren!
Når jeg beder så har jeg brug for at blive ydmyg overfor Gud. Jeg skal ikke igennem de samme pinsler som Jesus skulle denne nat, men det at falde på knæ for Herren ændrer min indstilling til bønnen. Jeg bliver bevidst om at jeg beder til den Almægtige Gud som er langt større og mægtigere end jeg selv og jeg forestiller mig hvordan jeg træder ind for Guds trone, eller falder ned ved foden af Jesu kors. Jeg forstår ikke dybden af korset, men jeg bliver ydmyg for Herren og forstår at korsets og ikke mindst opstandelsens befriende evangelium også gælder for mig!
Bibellæseplan: Luk 22:39-71; Jos 18-19; Sl 109:20-31
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020
Post your comments