Vil Gud altid helbrede? (Del II)

helbreder2

facebook - Eskild2I første del af artiklen: Vil Gud altid helbrede? Så vi på forskellen mellem den gamle og den nye pagt og at Jesu mirakler tilhørte jøderne og ‘Riget for Israel’ Vi søgte svar på spørgsmålet om hvad formålet med miraklerne i det ny testamente var? Sidste så vi bibelske vidnesbyrd på at Gud ikke altid helbrede. I denne anden og sidste del: Vil vi forsætte med nogle bibelske vidnesbyrd på at Gud ikke altid helbrede. Vi vil se på personer i kirkehistorien som Gud brugte/bruger midt i deres sygdom og handikap. Vi vil også spørge: Griber Gud så ikke ind i dag? Og sidst skal vi se på et advarende eksempel på manipulering i forkyndelsen.

I dag skal vi også passe på, at vi ikke kommer i en situation, hvor vi ikke vil tillade eller tro, at Gud kan/vil benytte sig af menneskelig svaghed og sygdom for at fremme hans sag. Hvem har f.eks. ikke hørt om kristne, som pga. deres sygdom har kunnet bringe evangeliet til nogle, som er i den samme situation, men som aldrig vil blive nået uden, at der var et redskab, som ville være villig til at blive bøjet og brugt.

I Fil 2:26-27 omtales Epafroditus’ sygdom, som har været af længere varighed. Filipperne havde tidligere fået en melding om, at han var blevet syg. Nu tilføjer Paulus, at han endda (siden) har været døden nær, men at Gud har forbarmet sig over ham. Det er vigtigt at bemærke, at hvis Paulus vidste, at det altid ville være Guds vilje at helbrede alle, så ville det fremgå af teksten. Men han skriver, at ‘Gud forbarmede sig over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulle have sorg på sorg’. Det betyder, at Paulus ikke vidste, om Gud ville helbrede Epafroditus, eller om han måske ville dø.

I 1Tim 5:23 giver Paulus følgende råd til Timotius: “Bliv ikke ved med at drikke vand alene, men brug lidt vin for din mave og dine hyppige svagheder”.

Betydningen af dette vers er ofte blevet bagatelliseret og ringeagtet af div. trosforkyndere, fordi det ifølge dem hverken er ‘trosstyrkende’ eller svarer til deres teologi, hvor ‘vedvarende’ svagheder eller sygdomme ikke passer ind i facitlisten, hvor alle skal blive helbredt. Men skal vi tage verset, som det står, så er rådet fra Paulus klar nok: Timotius skal ikke regne med at blive guddommeligt helbredt for ‘de hyppige svagheder’, men bruge lidt vin som en vedvarende kur.

I 2Tim 4:20 fortæller Paulus, at “Trofimus lod jeg blive i Milet, da han var syg”.

Hvis det altid er Guds vilje, at ingen skal være syg, som det er moderne at påstå, hvorfor blev denne medarbejder så ikke rask, så han kunne tage med Paulus ud og evangelisere?

I Matt 25:36 siger Jesus: “Jeg var syg, og I så til mig (jfr. v. 43: ‘I så ikke til mig’).

Af sammenhængen kan vi se, at Jesus her referere til ‘mine mindste brødre’, som er syge. Vi må bemærke, at der ikke står, at disse skal blive helbredt. Heller ikke, at de skal blive udfriet fra de lidelser, som også omtales, men Jesus giver ros og ris efter, hvordan omsorgen (sjælesorgen, hjælpen) overfor ‘disse små’ har været.

Også i dag er der kristne, som er syge, men som er blevet brugt af Gud på trods af – eller måske mere korrekt, på grund af. – deres sygdom. Af sangskrivere kan nævnes navne som Lina Sandell, Fanny Crosby og Charlotte Elliot (sidstnævnte skrev bl.a. sangen ‘Just som jeg er’).

Eller hvem kender ikke ‘Joni’, som brækkede nakken, men som er blevet brugt af Gud som et redskab til at nå mange handicappede med evangeliet, og som giver et mægtigt vidnesbyrd om, at Gud holder fast, uanset prøvelser og menneskelig skrøbelighed. Hvem tør sige, at det ikke er Guds vilje, at hun skal være handicappet? Hvem tør sige, at hun bare skal bede om helbredelse, fordi sygdommen ikke ærer Gud? For mig ser det tværtimod ud til, at hun med sit handicap er i Guds vilje med sit liv og ærer Ham derved.

Rolf Karlsson er en anden, som er blevet brugt af Gud og været et redskab til manges helbredelser. Men selv er han blind og kan ikke selv blive rask. Der siges følgende om ham:

“Samtidig som mørket rent fysisk tiltog, foregik der en anden udvikling i ham – en udvikling mod åndelig lys. Gud havde en plan med ham…”

Hvem tør sige om ham, at han er udenfor Guds plan, fordi han er syg? Hvem tør sige, at sygdommen ikke har været til en velsignelse for ham og gennem ham til andre?

Der er meget, som vi ikke ved vedr. sygdom og guddommelig helbredelse. Derfor er det ikke en sund bibelsk forkyndelse, når man underviser om, at der nærmest findes en færdig facitliste, en åndelig lov, som altid fungerer, og hvor man ignorerer de eksempler, som omhandler lidelse og sygdom. Orla Lindskov skriver endda, at hvis en kristen mener, at det “ikke er Guds vilje at helbrede… så forplumrer vi billedet af Gud som den kærlige far” (Udf. nr. 15-16/2000).

Det er farligt at bygge billeder op af Gud, som ikke stemmer med Bibelens åbenbaring af ham, selvom vi ikke mener, at det stemmer med vores tanker og meninger. Når vigtige bibelske sandheder ignoreres, så bliver resultatet en falsk forkyndelse. Dette sker, når OL ikke underviser om:

  • at der kan være et åndeligt formål med lidelse eller sygdom,
  • at bønnesvar kan udeblive,
  • at Gud kan være med i sygdommen eller lidelsen,
  • at mennesker ofte er kommet nær mere til Gud gennem lidelse, syg dom og modgang,
  • at alting samvirker til det bedste for den, som elsker Gud.

Bibelen siger gang på gang, at Gud tillader det, som sker, for at det skal tjene et bestemt formål. Det er nemlig ikke altid det vigtigste at få det, som vi tror, vi har mest brug for. Selvom vi altså ikke altid kan se det, så forvandler Gud situationen til det bedste for os. Men Gud lader sig ikke manipulere af vores tanker, vilje eller tro. For troen er ikke en egen præstation, men skænkes os af Ham, som er troens begynder og fuldender (Heb 12:2). Derfor er det unyttigt at forsøge at regne ud, hvad Gud vil gøre, men når vi beder om, at Hans vilje må ske, så kan vi være trygge. Så vil han give os visdom og den tro, som er nødvendig for at vandre i Hans vilje. Når der f.eks. er to, som beder til Gud om ledelse og om at blive brugt af Ham, så bliver den ene måske helbredt, mens den anden er lænket til en sygdom. Men Gud vil, at de begge skal tjene Ham fra hver deres position.

Vi tror måske, at vi ved, hvad der er det bedste for os. Vi forstår derfor ikke altid Guds handlemåde, og kan måske hverken se fornuften eller planen med den. Men vi ved, at vi ikke kan kræve Gud til regnskab for, hvorfor han danner det ene kar til ære og det andet til vanære (Rom 9:20-21). Det er jo Gud, som har skabt os, som kender os, og som bedst ved, hvad der tjener os bedst. Vi ved, at der ikke er noget menneske, som kan sige sig fri fra synden, døden og djævelens indflydelse, selvom Jesus har overvundet den på Golgata. Alle kristne er ramt af denne indflydelse, uanset hvor hellig man er.

Griber Gud så ikke ind i dag?

Skal vi så ikke regne med, at Gud gør mirakler i dag? Jo, for Han er miraklernes Gud, også selvom de fysiske mirakler ikke nødvendigvis har den prioritet, som vi synes, de burde have. Men gang på gang har jeg oplevet, hørt om og været vidne til, at Gud har grebet ind, også med fysiske helbredelser. Nogle steder i verden griber Gud ind, så der endda sker usædvanlige undergerninger! Men alligevel hverken kan eller skal vi sammenligne de undere (eller mangel på dem) med den gang, da Jesus vandrede midt iblandt sit folk. Vi laver en bommert i vores tolkning af skriften, hvis vi søger at tilrive os de velsignelser, som hørte ‘Riget for Israel’ til, eller hvis vi negligerer de forskelle, der er mellem det fysiske rige, som blev tilbudt jøderne i evangelierne og så det åndelige rige, som tilbydes os alle i brevene.

Jesus som forbillede og eksempel

Bibelen siger, at vi må have det samme sindelag, som er i Jesus Kristus (Fil 2:5). Derfor skal Jesus være vores forbillede og lære af ham, også når det drejer sig om at forstå, hvordan vi skal forholde os til lidelse, sygdom og død. Jeg vil tage et enkelt eksempel frem:
Matt 26:42 Jesus vidste, at Ham måtte tage verdens synd på sig og overgives til døden. Han havde/har alt magt, men alligevel bad han i sit livs sværeste stund til Faderen: ‘Min fader, HVIS denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje’. Hvis nogen skulle blive bønhørt, så måtte det da være Jesus, som i tæt fællesskab med Faderen kun gjorde Hans vilje. Gang på gang læser vi om, at Han blev bønhørt (Joh 11:42). Alt, hvad han bad om, skete.

Jesus ønskede at blive fri for det, som lå forude – og han kunne blive fri! Hvis han bad om det, så ville Gud ‘med det samme sende ..mere end 12 legioner engle’ (Matt 26:53). Men Han blev ikke fri, fordi Hans højeste ønske var at gøre (være i) faderes vilje. Hvad var da Guds vilje? Ville Gud af kærlighed til Sønnen bønhøre ham og fri ham fra at ‘tømme kalken’? Nej, vi ved, at det måtte ske, for ellers kunne vi ikke blive frelst. Alligevel står der, at Gud bønhørte ham. Han blev ikke fri for at gå korsets vej, men Gud GAV HAM NOGET ANDET, som han behøvede for at kunne klare det, som lå foran ham (Heb 5:7).

Vi må ligesom Ham også søge Guds vilje i alle ting, så vi ikke beder imod Hans planer med os. Vi forstår ikke, hvorfor nogle bliver raske, mens andre forbliver syge. Gud ønsker, at vi bringer alt frem for Ham i bøn, og måske vil Gud give helbredelse til en, mens det ikke vil ske for en anden. Men vi skal passe på, at vi ikke som OL misbruger Bibelen, for så kan vi få den til at sige hvad som helst.

Et eksempel på manipulering i forkyndelsen

Jeg har påvist, at trosforkyndere ikke forkynder et helt evangelium. Forkyndelsen af evangeliet om frelsen ved Jesu blod må altid have den højeste prioritet. Sådan var det også dengang. Og derfor forbød Jesus ofte dem, som var blevet helbredt, om at fortælle det videre, fordi mennesker så vil søge ham pga. de helbredelser, som de så eller hørte om. Jesus gjorde aldrig helbredelsen til et mål i sig selv. Men i dag ser man gang på gang forsøg på manipulation af den bibelske tekst, så at helbredelsens nærmest bliver et mål i sig selv og dens sammenhæng med et dybereliggende budskab forsvinder. Vi kan se et eksempel på dette i Udfordringen nr. 13/2000, hvor Orla Lindskov underviser om manden ved Betesda dam, som er blevet helbredt:

“Jesus træffer ham .. og giver ham nogle gode ord til hans liv og helbred. Jesus siger: ‘Se nu er du blevet rask. Synd ikke mere, for at ikke noget værre skal ramme dig'” (Joh 5:14).

Gang på gang slår Jesus fast, at kernen i evangeliet er ‘syndernes forladelse ved Jesu blod’ (jfr. Mark 2:10-11, Joh 8:11). Og derfor er det vigtigt for Jesus at understrege overfor den helbredte mand, at der er noget, som er endnu værre end sygdom – og det er fortabelsen. Derfor kommer Han med formaningen: “Synd ikke mere!”.

Dette er bibelens budskab. Men Orla Lindskov mener, at ordene ‘synd ikke mere’ har en anden (vigtigere?) betydning. Han giver udtryk for, at det er nødvendig at ‘udvide syndsbegrebet’ for at forstå disse ord bedre, og kommer derpå med følgende tolkning af verset: “skift levevis for dit legemes skyld, for at ikke noget værre skal ramme dig”.

Af sammenhængen fremgår det klart, at det, der ifølge Orla Lindskov er værre, er, at man ikke fastholder helbredelsen, men tillader sygdommen i at komme tilbage. Han sammenligner dette ‘værre’ med det menneske, der i Matt kap 12:43-45 er blevet udfriet fra en ond ånd, men hvor den kommer tilbage med syv ånder, som er ‘værre end den selv’. Og OL konkluderer: “Det forholder sig på nøjagtig samme måde med fysisk såvel som med psykisk sygdom”.

Det er intet mindre end en katastrofe, Når Orla Lindskov og andre trosforkyndere på denne eller lignende måde manipulerer med Skriften for at få den til at stemme med en forudfattede meninger, så vil det uvægerligt føre til vranglære. Gud har advaret os mod at følge sådanne. I GT kan vi læse, at Gud var vred på Jobs venner pga. en bestemt årsag: “Min vrede er blusset op mod dig og dine to venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min tjener Job” (Job 42:7).

Må vi tale rettelig om dig, Herre, og må vi tilbagevise dem, som fremkommer med usandheder om dig og dit ord. Må dit Ord være en lygte for vor fod og et lys på vor sti. Amen

Eskild Særkjær

Lignende indlæg:

  • Vil Gud altid helbrede? (Del I) I første del af artiklen: Vil Gud altid helbrede? Vil vi se på forskellen mellem den gamle og den nye pagt og at Jesu mirakler tilhørte jøderne og 'Riget for Israel' Vi skal søge svar […]
  • Hvad står der i bibelen om englene? (Del II) Vi forsætter vores gennemgang om: Hvad står der i bibelen om englene. Vi ser på nogle eksempler i det nye testamente og i kirke historien, desuden kommer Eskild med sit eget […]
  • Den kristne og sabbatten Hvordan skal den kristne forholde sig i forhold til dem, som mener, at vi pga. Guds lov er forpligtet til at holde sabbatten som helligdag? Sabbatten – et pagtstegn. Intet er […]
  • Gud bevidner sit ord for os! Når det gælder så store ting, som at være med til at bestemme, hvor vi skal tilbringe evigheden, må vi være vågne og ikke forkaste noget, før vi tilbunds ved, hvad det er vi […]

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development