1 Fra Peter, Jesus’ Kristus’ Apostel, til dem som færdes i Udlændighed, adspredte i Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bitynien,
2 udvalgte, efter som Gud Fader forud kendte dem, i Aandens Helligelse til Lydighed og Stænkelse med Jesus’ Kristus’ Blod — Naade ønskes jer og Fred i fuldt Maal!
3 Lovet være Gud, vor Herres Jesus’ Kristus’ Fader, som har genfødt os, fordi hans Barmhjertighed var saa stor, til levende Haab ved Jesus’ Kristus’ Opstandelse fra de døde,
4 til en Arv, som hverken kan ødes eller skamskændes eller visne hen, godt gemt i Himlen til jer,
5 I som ved at tro bevares med Guds Vælde til en Frelse, som er tilrede og venter kun paa at blive aabenbaret i den sidste Tid.
6 Det skal I fryde jer ved, om I end for Tiden, naar det ikke kan være andet, er nedtrykte af saa mange Slags Prøvelser.
7 For saa skal jeres Tro efter at have staaet sin Prøve vise sig meget mere værd end det Guld, som forgængeligt er men dog kendes paa Ildprøven, og vinde Pris og Agt og Ære, naar Jesus Kristus aabenbares,
8 ham I har kær, skønt I ikke har set ham, ham som I nu ikke seende, men troende jubler imøde, med en usigelig og ophøjet Glæde,
9 naar I faar, hvad jeres Tro fører til, Livsfrelse.
10 Det var den Frelse, Profeterne granskede og grublede over, de som varslede om den Naade, der var jer tiltænkt,
11 og grundede paa, hvad det vel monne være for en Tid og Tidsforhold, den Salvedes Aand, som boede i dem, sigtede forud til med sit Vidnesbyrd om de Lidelser, der ventede den Salvede, og al den Hyldest, som fulgte efter.
12 Og det blev dem aabenbaret, at det var ikke dem selv, men jer, de tjente med dette, som nu er forkyndt jer af dem, der i Helligaand fra Himlen sendt bragte jer Glædesbud. Det er det Engles Lyst at faa Indblik i.
13 Saa hold jer da ædruelige og med jeres Tankegang i Tjenerdragt, og sæt jert aldrig svigtende Haab til den Naade, Jesus’ Kristus’ Aabenbarelse har at bringe jer.
14 Som Lydighedsbørn skal I ikke arte jer efter de forrige Lyster under jeres Uvidenhed,
15 men efter ham, som kaldte paa jer, og som er hellig, blive ogsaa I hellige i al jeres Færd.
16 ”Hellige skal I være, for jeg er hellig”, staar der jo skrevet.
17 Og kalder I ham Fader, som uden Personsanseelse dømmer enhver efter hans Gerning, saa maa I færdes alvorsfuldt, mens jeres Udlændighed staar paa.
18 I ved jo, det er ikke for timelige Ting, Sølv eller Guld, I er frikøbte fra det indholdsløse Liv, I havde arvet fra Fædrene,
19 men for Kristus’ kostbare Blod som et lydeløst pletfrit Lams,
20 forud kendt som saadan, før Verdens Grund blev lagt, aabenbaret nu, da Ventetiderne snart er tilende, for jeres Skyld,
21 I som kan takke ham for, at I tror paa Gud, som vakte ham op fra de døde og gav ham Højhed, saa I har i jeres Tro ogsaa Haab paa Gud.
22 I har jo med Sandhedslydigheden renset jeres Sjæle til uskrømtet Broderkærlighed. Saa vær da af Hjertet kærlige mod hverandre af al jeres Magt,
23 genfødte som I er, ikke af forgængelig men uforgængelig Sæd ved et levende og blivende Guds Ord.
24 ”For al kødelig Natur er som grønne Urter, og al dens Herlighed som Blomsten i det grønne. Det grønne visner, og Blomsten falder af,
25 men hvad Herren siger, bliver evindelig”. Det er det Ord, hvormed der er bragt jer Glædesbud.
Læs resten af Første Petersbrev
Kapitel 1/Kapitel 2/Kapitel 3/Kapitel 4/Kapitel 5/
Læs resten af oversættelsen
Matthæusevangeliet / Markusevangeliet / Lukasevangeliet / Johannesevangeliet / Apostlens Gerninger / Romerbrevet / Første Korintherbrev / Andet Korintherbrev / Galaterbrevet / Efeserbrevet / Filipperbrevet / Kolossenserbrevet / Første Thessalonikerbrev / Andet Thessalonikerbrev / Første Timotheusbrev / Andet Timotheusbrev / Titusbrevet / Filemonbrevet/ Hebræerbrevet / Jakobsbrevet / Første Petersbrev / Andet Petersbrev / Første Johannesbrev/Andet Johannesbrev / Tredje Johannesbrev / Judasbrevet / Johannes’ Åbenbaring
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
Post your comments