1 Fra Kristus Jesus’ Tjenere Paulus og Timoteos til alle de hellige i Kristus Jesus, som er i Filippi, med Tilsynsmænd og Medhjælpere.
2 Naade være med jer og Fred fra Gud vor Fader og Herre Jesus Kristus.
3 Jeg takker Gud, saa tidt jeg tænker paa jer,
4 og altid i hver Bøn, jeg beder, beder jeg for jer allesammen, med Glæde
5 over at være fælles med jer om Glædesbudskabet lige fra den første Dag og til nu.
6 For det tør jeg lide paa, at han, som gjorde Begyndelsen i jer til god Gerning, han skal nok føre den igennem lige til Jesus-Kristus-Dagen,
7 som jeg jo har Lov til at tænke om jer alle, fordi jeg har jer i mit Hjerte, naar jeg bærer min Lænke, og naar jeg taler Glædesbudskabets Sag og gaar i Borgen for det. Og alle er I fælles med mig om Naaden.
8 For Gud kan vidne for mig, hvor jeg længes efter jer alle, hjerteligt som Kristus Jesus.
9 Og min Bøn er, at jeres Kærlighed maa vinde mere og mere rigelig Indsigt og Skønsomhed
10 til at veje det ene mod det andet, for at I til Jesus-Kristus-Dagen kan være jer selv bekendt uden Last og Lyde
11 rigt-bærende til en Høst af den rette Art, den del kommer ved Jesus Kristus Gud til Ære og Lov.
12 Det er mig om at gøre, at I skal vide, Brødre, at, som det gaar mig, er det snarest blevet til Fordel for Glædesbudskabet,
13 saadan at det er blevet klart for hele Krigsmandskabet og alle andre med, at jeg bærer mine Lænker i Kristus.
14 Og mit Fangenskab har gjort Flertallet af Brødrene i Herren tillidsfulde nok til saa meget mere frygtløst at vove sig til at bringe Gudsordet paa Tale.
15 Somme forkynder vel Kristus af Misundelse og Stridslyst, men somme ogsaa af en god Vilje.
16 Paa den ene Side gør de det af Kærlighed. De ved, at det er min Opgave at føre Forsvaret for Glædesbuddet.
17 Andre forkynder Kristus til egen Fordel, ikke af rene Bevæggrunde, men i den Tro, at de kan gøre mig Vanskeligheder ud af, at jeg er fangen.
18 Ja hvad er det andet end, at paa enhver Maade, enten skinhelligt eller ærligt, bliver dog Kristus forkyndt, og det er jeg glad ved.
19 Ja jeg skal nok blive glad, fordi jeg ved, det skal ende med Redning for mig gennem jeres Forbøn og med Bistand af Jesus Kristus’ Aand,
20 som jeg da venter og haaber, at jeg i ingen Henseende skal blive til Skamme, men i al Frimodighed nu som altid skal højlove Kristus med mit Legeme, enten det saa er i Liv eller Død.
21 For at leve betyder for mig Kristus, og at dø vinder jeg kun ved.
22 Men naar det at leve legemligt for mig betyder Udbytte af Arbejde, hvad skal jeg saa vælge? Jeg ved det ikke,
23 men jeg er i Forlegenhed med begge Dele, fordi jeg har Lyst til at bryde op og være med Kristus. Det er jo meget bedre.
24 Men at blive i Legemligheden er mere nødvendigt for jeres Skyld.
25 Og da jeg nu er overbevist om det, ved jeg, at jeg bliver og bliver ved at være hos jer af Hensyn til jeres Fremgang i Troen og i Glæde
26 af den, for at I kan have saa meget mere at rose jer af mig for i Kristus Jesus, ved at jeg igen er tilstede hos jer.
27 Kun dette: I maa føre jeres Borgerliv, som det er Kristus’ Glædesbudskab værdigt, for at, enten jeg kommer og ser jer eller bliver borte og hører, hvordan det gaar jer, det maa være det, at I staar fast i en Aand og kæmper af en Sjæl Side om Side med den Tro, I har faaet Glædesbud om,
28 uden at lade jer skræmme med nogetsomhelst af Modstanderne. Det er Kendetegn fra Gud for dem paa Undergang og for jer paa Frelse.
29 For jer blev den Gave givet : For Kristus! Ikke blot at tro paa ham men ogsaa at lide for ham,
30 idet I har den samme Strid at bestaa, som I saa, jeg havde, og nu hører, jeg har.
Læs resten af Filipperbrevet
Kapitel 1/Kapitel 2/Kapitel 3/Kapitel 4/
Læs resten af oversættelsen
Matthæusevangeliet / Markusevangeliet / Lukasevangeliet / Johannesevangeliet / Apostlens Gerninger / Romerbrevet / Første Korintherbrev / Andet Korintherbrev / Galaterbrevet / Efeserbrevet / Filipperbrevet / Kolossenserbrevet / Første Thessalonikerbrev / Andet Thessalonikerbrev / Første Timotheusbrev / Andet Timotheusbrev / Titusbrevet / Filemonbrevet/ Hebræerbrevet / Jakobsbrevet / Første Petersbrev / Andet Petersbrev / Første Johannesbrev/Andet Johannesbrev / Tredje Johannesbrev / Judasbrevet / Johannes’ Åbenbaring
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023