1 Herrer! I skal yde jeres Trælle, hvad Ret og billigt er, da I ved, at I selv har en Herre i Himlen.
2 Hold jer fast til Bønnen, aarvaagne i den med Taksigelse.
3 Og bed for os om, at Gud vil med en Indgangsdør for Ordet aabne os Adgang til at tale om Kristus’ Hemmelighed — for hvis Skyld jeg endog er bunden —
4 for at jeg kan aabenbart tale om den, som jeg bør.
5 Skik jer viselig overfor de udenforstaaende, og køb den gunstige Tid for det, den koster.
6 Jeres Ord skal altid være tiltalende, krydret med Salt, saa I ved, hvordan I har at svare hver især.
7 Tykikos den kære Broder og trofaste Hjælper, som tjener sammen med mig i Herren, vil meddele jer alting om, hvordan det gaar mig.
8 Jeg sender ham til jer for det samme, for at I skal faa alting at vide om os og faa af ham den Opmuntring, I hjerteligt trænger til,
9 og med ham den kære troende Broder Onesimos, som er en af jeres De skal lade jer vide, hvordan alt staar til her.
10 Jeg skal hilse jer fra min Medfange Aristarkos og fra Barnabas’ Søskendebarn Markus, om hvem I har faaet Breve — kommer han til jer, saa tag vel imod ham —
11 og fra Jesus, som de kalder Justus. Af Omskærelsen er disse de eneste af mine Medarbejdere for Guds Rige, der har oplivet mig.
12 Saa skal jeg hilse jer fra Epafras, som er en af jeres og tjener Kristus Jesus, mens han altid strider for jer i sine Bønner, for at I maa staa fast uden at slaa af paa Fuldkommenheden eller mangle noget i Oplysning om, hvad der er Guds Vilje.
13 For det Vidnesbyrd giver jeg ham, at han gør sig megen Ulejlighed for jer og for dem i Laodikia og Hierapolis.
14 Jeg skal hilse jer fra den kære Lukas, Lægen og fra Demas.
15 Hils Brødrene i Laodikia og Nymfas og Menigheden der, hvor de bor.
16 Og naar Brevet er oplæst hos jer, sørg saa for, at det ogsaa bliver oplæst i Menigheden i Laodikia, og at I ogsaa faar det fra Menigheden i Laodikia oplæst.
17 Og sig saa til Arkippos: Se vel til, at du passer den Tjeneste, du har overtaget i Herren.
18 Egenhændig Hilsen fra mig, Paulus. Glem ikke mine Lænker. Naaden være med jer!
Læs resten af Kolossenserbrevet
Kapitel 1/Kapitel 2/Kapitel 3/Kapitel 4/
Læs resten af oversættelsen
Matthæusevangeliet / Markusevangeliet / Lukasevangeliet / Johannesevangeliet / Apostlens Gerninger / Romerbrevet / Første Korintherbrev / Andet Korintherbrev / Galaterbrevet / Efeserbrevet / Filipperbrevet / Kolossenserbrevet / Første Thessalonikerbrev / Andet Thessalonikerbrev / Første Timotheusbrev / Andet Timotheusbrev / Titusbrevet / Filemonbrevet/ Hebræerbrevet / Jakobsbrevet / Første Petersbrev / Andet Petersbrev / Første Johannesbrev/Andet Johannesbrev / Tredje Johannesbrev / Judasbrevet / Johannes’ Åbenbaring
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023