1 At tro er at føle sig tryg i Haab, fuldt overbevist om Ting, man ikke ser.
2 Derom har jo de gamle faaet et godt Vidnesbyrd.
3 Ved at tro tilegner vi os det, at de Verdner, der kommer og gaar, er skabte ved et Ord talt af Gud, saa det, der ses, blev til uden noget synligt at blive til af.
4 Ved at tro bragte Abel et større Offer end Kain og fik derigennem det Vidnesbyrd, at han var from, idet Gud godkendte hans Gaver. Og derigennem taler han endnu efter sin Død.
5 Ved at tro undgik Enok at lide Døden, bortrykkedes og var ikke mere at finde, for Gud havde taget ham bort. Inden han blev tagen bort, har han jo det Vidnesbyrd, at han tækkedes Gud.
6 Men uden Tro kan man ikke blive tækkelig. For den, der træder frem for Gud, bør tro, at han er til og bliver den, der lønner dem derfor, som søger ham.
7 Ved at tro var det, at Noah, da Spaadomsordet lød om Ting, som endnu aldrig var set, fromt lod sig raade og byggede en Ark til Frelse for sit Hus, dømte derigennem Verden skyldig og vandt selv den Lod at frikendes af Tro.
8 I Tro lød Abraham Kaldet om at udvandre til et Sted, han engang skulde tage i Arv, og vandrede ud uden at vide, hvor han kom hen.
9 I Tro flyttede han til Løfte-Landet som til et fremmed Land og boede i Telte med Isak og Jakob, Medarvingerne til det samme Løfte.
10 For han ventede paa den grundmurede Stad, som havde Gud til Bygmester og Ophavsmand.
11 Ved at tro fik endog Sara selv Evne til at grunde en Slægt, endog hun havde overskredet Aldersgrænsen, idet hun stolede paa hans Trofasthed, som gav Løftet.
12 Derfor nedstammede der ogsaa fra en — ja en udlevet — saa mange som Himlens Stjerner og som Sandet paa Havets Bred, som ingen kan tælle.
13 Som det er med Tro, maatte alle disse dø uden at have faaet, hvad der var dem lovet, men de saa og hilste det i det fjerne, og de bekendte, at fremmede og hjemløse var de paa Jorden.
14 For de, som taler saadan, viser jo, at de søger et Fædreland.
15 Og mindedes de det, de var udvandrede fra, havde de vel Tid nok til at vende tilbage.
16 Men de higede netop efter et bedre, et himmelsk. Derfor holdt Gud sig ikke for god til at lade sig kalde deres Gud. Han byggede dem en Stad.
17 Troende bragte Abraham, da han sattes paa Prøve, Isak som Offer, og han som biede paa, hvad der var lovet, bragte som Offer sin enbaarne,
18 skønt det var sagt ham: „I Isak skal en Æt kaldes efter dig”.
19 Han regnede med, at Gud ogsaa har Magt til at vække op af Døde. Derfra var det ogsaa, billedlig talt, han fik ham igen.
20 I Tro gav Isak Jakob og Esav en Velsignelse for det fremtidige.
21 I Tro velsignede Jakob, da han døde, hver især af Josefs Sønner og bøjede sig i Bøn over sin Stav.
22 I Tro talte Josef døende om Israels Sønners Udfærd og bød dem, hvad der skulde gøres ved hans Ben.
23 I Tro holdtes Moses af sine Forældre skjult i tre Maaneder efter sin Fødsel, fordi de saa, hvor dejlig Drengen var. Og de lod sig ikke skræmme af Kongens Bud.
24 I Tro gav Moses, da han blev stor, Afkald paa at kaldes Faraos Dattersøn
25 og foretrak at lide ondt med Guds Folk fremfor at gøre sig tilgode med Synd, saa længe det varede.
26 At lide den Salvedes Forhaanelse holdt han for større Rigdom end Ægyptens Skatte. For han saa hen til Afregningen.
27 I Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Trusler. For han holdt fast ved ham, som ingen ser, som om han saa ham.
28 I Tro indførte han Paasken og Strygningen med Blodet, for at den, som ødte de førstefødte, ikke skulde røre dem.
29 I Tro gik de over det røde Hav, som over det tørre, hvor Ægypterne prøvede det, men druknede.
30 For Tro faldt Jerikos Mure omkredsede syv Dage i Rad.
31 Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de trodsige, idet hun modtog Spejderne med Fred.
32 Ja hvorfor sige mere? Tiden vil ikke slaa til for mig, naar jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne,
33 de som i Tro stod sig imod Riger, skiftede Ret, fik Løfter opfyldte, brød Løvers Gab,
34 dæmpede Ildens Magt, undkom fra Sværdets Od, hævedes fra Svaghed til Kraft, blev stærke i Strid, fik Hedninge-Hære til at vige.
35 Kvinder fik gennem Opstandelse deres døde igen. Men andre lod sig lægge paa Pinebænk og tog ikke imod deres Frihed for at opnaa en herligere Opstandelse.
36 Andre stod deres Prøve under Forhaanelser og Piskeslag ja dertil Baand og Fængsel.
37 De blev stenede, savede igennem, faldt ‘for Mordersværd, gik klædte i Faare- og Gedeskind under Nød og Trængsel og ond Medfart.
38 Verden var dem ikke værd, mens de flakkede om i Ørkner og paa Bjerge og i Klippehuler og Jordens Kløfter.
39 Og alle disse, som har vundet sig et godt Vidnesbyrd gennem Tro, hentede sig ikke det, der var dem lovet.
40 Gud havde med os noget bedre for Øje, og uden os med skulde de ikke naa Maalet.
Læs resten af Hebræerbrevet
Kapitel 1/Kapitel 2/Kapitel 3/Kapitel 4/Kapitel 5/Kapitel 6/Kapitel 7/Kapitel 8/Kapitel 9/Kapitel 10/Kapitel 11/Kapitel 12/Kapitel 13/
Læs resten af oversættelsen
Matthæusevangeliet / Markusevangeliet / Lukasevangeliet / Johannesevangeliet / Apostlens Gerninger / Romerbrevet / Første Korintherbrev / Andet Korintherbrev / Galaterbrevet / Efeserbrevet / Filipperbrevet / Kolossenserbrevet / Første Thessalonikerbrev / Andet Thessalonikerbrev / Første Timotheusbrev / Andet Timotheusbrev / Titusbrevet / Filemonbrevet/ Hebræerbrevet / Jakobsbrevet / Første Petersbrev / Andet Petersbrev / Første Johannesbrev/Andet Johannesbrev / Tredje Johannesbrev / Judasbrevet / Johannes’ Åbenbaring
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023