1 Vist nok havde ogsaa det første sine gudstjenestelige Pligter at opfylde og sin Helligdom her i Verden.
2 For det forreste Telt var saadan indrettet, at i det var Lysestagen og Bordet, og Brødene lagdes frem, og det kaldes det hellige.
3 Efter det andet Forhæng kommer et Telt, som kaldes det allerhelligste.
4 Det har et Røgofferalter af Guld og Pagtskrinet over det hele beslaaet med Guld og deri et Guldkar med Mannaen og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagts-Tavlerne.
5 Og ovenover det har vi Højhedskeruber, som skygger over Soningsdækket, hvad der nu ikke her kan tales om i det enkelte.
6 Men saadan er disse Ting indrettede, og saa gaar de Præster, der gør Tjeneste, stadig ind i det forreste Telt
7 og i det andet kun Ypperstepræsten engang om Aaret og ikke uden at frembære Offerblod for, hvad han selv og Folket har fejlet.
8 Og Helligaanden giver dermed tilkende, at Adgangen til Helligdommen ikke er kommen aabenlyst for Dagen endnu, saalænge det forreste Telt indtager sin Plads.
9 Og det viser i Billedsprog hen til vor Tid. Og saadan frembæres ogsaa Offergaver og Slagtofre, som ikke kan føre Gudsdyrkeren til den Fuldkommenhed, Samvittigheden kræver,
10 men som tilligemed Mad og Drikke og Tvætninger er Pligter, der hviler paa det udvortes Liv, indtil Tiden kommer, da det bliver, som det skal være.
11 Men da Kristus kom som Ypperstepræst. for Fremtids-Goder, gik han ind gennem det Telt, der var større og mere fuldkomment og ikke Hænders Værk, det vil sige, hørte ikke til denne Skabning.
12 Og det var ikke Blodet af Bukke og Kalve, der aabnede ham Adgang dertil, men hans eget Blod. En Gang for alle gik han ind i Helligdommen og vandt en evig Udfrielse.
13 For, naar Blod af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie stænket paa dem, der er urene, helliger dem til udvortes Renhed,
14 saa skal langt mere den Salvedes Blod rense jeres Samvittighed for livløse Gerninger, saa I kan dyrke en levende Gud. Som et fejlfrit Offer bragte han Gud sig selv. Med en evig Aand evnede han det.
15 Og naar en ny Pagt gaar gennem hans Hænder, saa er det for at de, der kaldes paa, skulde faa Løftet om en evig Arvelod, naar først Døden var lidt til Udløsning fra Overtrædelserne under den gamle Pagt.
16 For hvor der er en Arvepagt, der maa nødvendigvis Arveladerens Død til.
17 For en Arvepagt gælder efter Dødsfald og kan aldrig træde i Kraft, mens Arveladeren er i Live.
18 Derfor er den første hellerikke indviet, uden at der flød Blod.
19 For da hvert eneste Lovbud overfor hele Folket var kommet til Orde ved Moses, tog han Okseblodet og Bukkeblodet tilligemed Vand og Skarlagen-Uld og Isop og stænkede Bogen selv og hele Folket
20 og sagde: „Det er det Blod, der hører til Pagten, som Gud har oprettet overfor jer”.
21 Og Teltet og alle Redskaber til Gudsdyrkelsen stænkede han med Blodet ligesag.
22 Ja efter Loven er det snart alting, der renses med Blod, og uden at der flyder Blod, kommer der ingen Syndsforladelse.
23 Det kan da ikke være andet, end, at det, der afbilder, hvad der er i Himlene, maa renses herigennem, men selve det himmelske ved bedre Ofre end disse.
24 For det var ingen Helligdom gjort med Hænder, et Billede kun af den rette, men Himlen selv Kristus gik ind i for nu at stedes for Guds Ansigt paa vore Vegne
25 og ikke for mange Gange at frembære sig selv som Offer, saadan som Ypperstepræsten gaar ind i Helligdommen Aar for Aar med Blod, der ikke er hans eget.
26 I saa Fald maatte han have lidt mange Gange, siden Verden blev grundlagt. Nej en Gang ved Tidsaldrenes Udløb har han ladet sig se for med sin Ofring at slette Synden.
27 Og svarende til Menneskenes Kaar, en Gang at dø og saa Dom,
28 har ogsaa Kristus en Gang ladet sig ofre for at borttage manges Synder, og saa er Synden der ikke, naar han andengang ses af dem, der venter ham til Frelse.
Læs resten af Hebræerbrevet
Kapitel 1/Kapitel 2/Kapitel 3/Kapitel 4/Kapitel 5/Kapitel 6/Kapitel 7/Kapitel 8/Kapitel 9/Kapitel 10/Kapitel 11/Kapitel 12/Kapitel 13/
Læs resten af oversættelsen
Matthæusevangeliet / Markusevangeliet / Lukasevangeliet / Johannesevangeliet / Apostlens Gerninger / Romerbrevet / Første Korintherbrev / Andet Korintherbrev / Galaterbrevet / Efeserbrevet / Filipperbrevet / Kolossenserbrevet / Første Thessalonikerbrev / Andet Thessalonikerbrev / Første Timotheusbrev / Andet Timotheusbrev / Titusbrevet / Filemonbrevet/ Hebræerbrevet / Jakobsbrevet / Første Petersbrev / Andet Petersbrev / Første Johannesbrev/Andet Johannesbrev / Tredje Johannesbrev / Judasbrevet / Johannes’ Åbenbaring
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023