WIE97: Filemonbrevet 1

1 Paulus, Kristi Jesu fange, og broderen Timoteus [[sender hilsen]] til vor kære medarbejder, Filemon,

2 og til Appia, vor kære søster, og til Arkippus, vor medstrider, og til Kirken i dit hus:

3 nåde være med jer og fred fra Gud, vor og HErren Jesu Kristi Fader!

4 Jeg takker min Gud, hver gang jeg ihukommer dig i mine bønner,

5 når jeg hører om den kærlighed og den tro på HErren Jesus, som du viser alle de hellige.

6 [[Jeg beder om]], at den tro, du har del i, må blive virksom for Kristus i kundskab om alt det gode, vi har modtaget.

7 Jeg har nemlig fået stor glæde og trøst af din kærlighed, fordi de helliges hjerter er blevet styrkede ved dig, broder!

8 Derfor, selvom jeg med stor frimodighed i Kristus kunne pålægge dig, hvad du burde gøre,

9 vælger jeg hellere – da jeg nu er sådan een som Paulus: en gammel mand, og nu også Jesu Kristi fange – for kærlighedens skyld

10 at bede dig for det barn, jeg har avlet i mine lænker: Onesimus,

11 som tidligere var unyttig for dig, men nu er både dig og mig til nytte.

12 Og når jeg nu sender ham tilbage til dig, så tag imod ham, som var det mit eget hjerte!

13 Jeg ville gerne have beholdt ham hos mig selv, for at han i dit sted kunne have tjent mig nu, hvor jeg er i lænker for Evangeliets skyld.

14 Men uden dit samtykke ville jeg intet gøre, for at din godhed ikke skulle være af tvang, men frivillig.

15 Måske blev han netop derfor for en tid skilt fra dig: for at du kunne få lov at beholde ham for evigt,

16 og nu ikke længere som træl, nej, mere end en træl: som en elsket broder! Især for mig – men hvor meget mere da ikke for dig, både i kødet og i HErren!

17 Hvis du da regner mig for en medbroder: så tag imod ham som mig selv!

18 Men hvis han har gjort dig nogen uret, eller skylder han dig noget, så tilregn mig det!

19 Jeg, Paulus, skriver dette med egen hånd: jeg skal betale! For ikke at nævne, at du endog skylder mig dig selv!

20 Ja, broder: gid jeg må få nytte af dig i HErren. Glæd mit hjerte i HErren!

21 Overbevist om, at du vil være mig lydig, skriver jeg til dig, ja, jeg veed, at du vil gøre endog mere end det, jeg beder dig om.

22 Og endnu en ting: forbered mig et gæsteværelse; thi jeg håber, at jeg ved jeres forbønner skal [[komme tilbage]] til jer.

23 Epafras, min medfange i Kristus Jesus, hilser dig,

24 ligeså Markus, Aristarkus, Demos og Lukas, mine medarbejdere.

25 Vor HErres Jesu Kristi nåde være med din ånd! Amen! — [Til Filemon; skrevet fra Rom ved Onesimus, en tjener.]

Lignende indlæg:

  • DA31: Jeremias’ Bog 201 Da Præsten Pasjhur, Immers Søn, der var Overopsynsmand i HERRENS Hus, hørte Jeremias profetere således, 2 slog han ham og lod ham lægge i Blokken i den øvre Benjaminsport i HERRENS […]
  • DNPS26: Jakobsbrev 41 Hvoraf kommer det, at der kriges og holdes Ufred hos jer? Mon ikke af de Lyster, som holder Striden staaende i jeres Lemmer? 2 I higer og har ingenting. I myrder og misunder, men kan […]
  • 15. September: Hel eller halvhjertet? HEL ELLER HALVHJERTET? Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, men ikke helhjertet (2Krøn 25:2) Hvis man trænger til opmuntring, skal man bare læse i bibelen eller hvad? Der er […]
  • Josef i Egypten Ligesom bibelkritikere generelt har svært ved at tro på, at det er Gud, som har skabt verden og alt liv på den, eller på beretningen om syndfloden, babelstårnet såvel som dommen over […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development