WIE97: Tredje Johannesbrev 1

1 Præsten [[sender hilsen]] til Gajus, den elskede, som jeg elsker i sandhed!

2 Min kære: fremfor alle ting beder jeg om, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt!

3 Jeg glædede mig nemlig meget, da brødrene kom og vidnede om din sandfærdighed og om, at du vandrer i sandhed.

4 Jeg har ikke nogen større glæde end dette: at jeg hører, at mine børn vandrer i Sandheden!

5 Min kære! Trofast gør du din gerning for brødrene, ja, til og med for de fremmede!

6 De har vidnet om din kærlighed for Kirken, Som du vil gøre vel ved at følge dem videre på vejen på en måde, som er Gud værdig.

7 Thi for Hans navn drog de ud uden at modtage noget fra hedningene.

8 Derfor skylder vi at tage os af sådanne, så vi kan blive Sandhedens medarbejdere.

9 Jeg har skrevet noget til Kirken, men Diotrefes, som helst vil være den første blandt dem, vil ikke have noget med os at gøre!

10 Derfor vil jeg, når jeg kommer, minde ham om, hvad det er, han gør, når han bagtaler os med onde ord! Og han nøjes ikke engang med det – nej, selv tog han ikke imod brødrene, og de, som ønsker det, hindrer han i det og støder dem ud af Kirken!

11 Mine kære! Efterlign ikke det onde, men det gode! Den, som gør det gode, er af Gud; den, derimod, som gør det onde, har ikke set Gud!

12 Demetrius får godt vidnesbyrd af alle, ja, af Selve Sandheden! Også vi vidner for ham, og du veed, at vort vidnesbyrd er sandt!

13 Meget havde jeg endnu at skrive, men jeg vil ikke gøre det med pen og blæk!

14 Men jeg håber snart at få dig at se, og da skal vi tale sammen ansigt til ansigt!

15 Fred være med dig! Vennerne hilser dig! Hils vennerne, hver enkelt af dem! —– [Johannes’ tredje brev.]

Lignende indlæg:

  • 24. December: Glædelig jul GLÆDELIG JUL Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk […]
  • Endnu er der tid, broder! (eller er der ikke) Den store edderkop. Verdensfreden, ikke sandt — tænk, om vi kunne nå til at besejre krigen. Jamen, er det da krigen, der er vor store, sidste fjende? Er det ikke døden? Det er, som om […]
  • Fred i Mellemøsten? – Esajas’ bemærkelsesværdige profeti Der er ikke meget i Mellemøsten i dag, der tyder på fred. Hverken internt i Syrien og Irak eller mellem Israel, palæstinenserne og de arabiske naboer. Den fredsproces, der begyndte […]
  • 11. juni: Nyt mod hos Gud NYT MOD HOS GUD David var nu hårdt trængt; folkene truede med at stene ham, for de var alle sammen forbitrede over tabet af deres sønner og døtre. Men David hentede nyt mod hos Herren […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development