WIE97: Johannes’ Åbenbaring 18

1 Og derefter så jeg en anden engel stige ned fra Himmelen. Han havde stor myndighed, og jorden blev oplyst af hans herlighed!

2 Og han råbte med stor, stærk røst og sagde: “Faldet, faldet er Babylon den Store! Hun er blevet et tilholdssted for dæmoner, et opholdssted for al slags urene ånder, ja, et skjulested for alle slags urene og forhadte fugle.

3 Thi alle folkeslag har drukket af hendes utugts vredes vin, og jordens konger har drevet hor med hende, og jordens købmænd er blevet rige i kraft af hendes vellevned.”

4 Og jeg hørte en anden røst fra Himmelen, som sagde: “Drag ud fra hende, Mit folk, så I ikke skal have del i hendes synder og ikke skal blive ramt af hendes plager!

5 For hendes synder har tårnet sig op lige til himmelen – men Gud har ihukommet alle hendes uretfærdigheder!

6 Gengæld hende, som også hun gengældte, og giv hende dobbelt igen for alle hendes gerninger! Skænk hende dobbelt op i bægeret, i hvilket hun selv blandede!

7 Så meget, som hun har brystet sig og levet overdådigt – giv hende nu så megen pine og sorg. Fordi hun i sit hjerte siger: “Jeg troner som dronning og er ikke enke, og jeg skal aldrig kende sorg!”,

8 derfor skal hendes plager komme på een dag: pest og sorg og sult. Og med ild skal hun brændes op, thi mægtig er HErren Gud, Han, Som har dømt hende!

9 Og kongerne på jorden, som drev hor med hende og levede overdådigt med hende, skal græde og jamre over hende, når de ser røgen fra hende, når hun bliver brændt,

10 men selv står de på lang afstand, på grund af frygten for hendes pine, og de siger: “Vé! Vé, Du store Stad, Babylon, du mægtige by; thi på een time kom din dom over dig!”

11 Og jordens købmænd græder og sørger over hende, fordi ingen længere køber deres skibslaster:

12 skibslaster af guld og sølv og kostbare sten og af perler og fint linned og purpur og silke og skarlagen og alle slags vellugtende træ og alle slags kar af elfenben og alle slags kar af meget kostbart træ og af kobber og jern og marmor

13 og kanel og kardemomme og røgelse og salveolie og virak og vin og olie og fint mel og hvede og kvæg og får og heste og vogne og trælle, ja, menneskesjæle!

14 Og de frugter, som var din sjæls lyst, tages bort fra dig, og al pragt og glans er gået tabt for dig, og du skal aldrig finde den igen!

15 De, som handler med disse ting, de, som er blevet rige ved hende, skal stå på lang afstand af frygt for hendes pine, og de skal græde og sørge

16 og sige: “Vé! Vé Den store Stad, som var klædt i fint linned og purpur og skarlagen og smykket med guld og kostbare sten og med perler,

17 thi på een time lagdes al denne rigdom øde”. Og alle skibsførerne og alt mandskabet på skibene, sømændene og alle, som arbejder på havet, stod på lang afstand

18 og råbte, da de så røgen fra hendes brand og sagde: “Hvem er som Den store Stad?”

19 Og de kastede støv på deres hoveder og råbte, mens de græd og sørgede og sagde: “Vé! Vé Den store Stad, i hvilken alle, som har skibe på havet, er blevet rige af hendes kostbarheder, thi på een time blev hun lagt øde!”

20 Fryd dig over hende, Himmel, og I hellige og apostle og profeter; thi Gud har med Sin dom straffet hende [[for det, hun gjorde mod]] jer!

21 Og en mægtig engel tog en sten, så stor som en kværnsten, kastede den i havet og sagde: “Således skal Babylon, Den store Stad, brat blive styrtet ned og aldrig findes mere!”

22 Og lyd af harpespillere og sangere og fløjtespillere og basunblæsere skal aldrig høres i dig mere, og ingen håndværker af nogen slags skal nogensinde findes i dig mere, og lyd af kværn skal aldrig høres i dig mere!

23 Og lys af lampe skal aldrig skinne i dig mere, og røst af brudgom og brud skal aldrig høres i dig mere! Thi dine købmænd var magthaverne på jorden, og ved din trolddom vildledtes alle folkeslag.

24 Og i hende fandtes profeters og helliges blod, ja, blod af alle dem, som er blevet myrdet på jorden!”

Lignende indlæg:

  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 171 Og een af de syv engle, som havde de syv skåle, kom og talte med mig og sagde til mig: "Kom her! Jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder på de mange vande, 2 med hvem […]
  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 91 Og den femte engel blæste i basunen, og jeg så en stjerne fra Himmelen falde til jorden, og nøglen til Afgrundens brønd blev givet den. 2 Og han åbnede Afgrundens brønd, og der opsteg […]
  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 211 Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var borte, og havet er ikke mere. 2 Og jeg, Johannes, så Den hellige Stad, Det ny Jerusalem, komme ned […]
  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 201 Og jeg så en engel stige ned fra Himmelen; han havde Afgrundens nøgle og en stor lænke i sin hånd. 2 Og han greb dragen, Den gamle Slange, som er Djævelen, ja, Satan, og bandt ham for […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development