WIE97: Hebræerbrevet 7

1 Thi denne Melkizedek – Salems konge, Guds, Den Højestes præst, som gik Abraham i møde, da han vendte tilbage fra sejren over kongerne, og som velsignede ham,

2 til hvem Abraham også gav tiende af alt – hans navn betyder jo for det første: “Retfærdigheds Konge”, dernæst også: “Salems Konge”, det betyder: “Freds Konge”.

3 Han, som er faderløs, moderløs, uden stamtavle og uden begyndelse på sine dage eller ende på sit liv, ligestillet med Guds Søn – han forbliver [[præst]] for altid!

4 Se dog, hvor stor han er, han, til hvem endog patriarken Abraham gav tiende af sit bedste bytte!

5 Vel har de af Levis stammes sønner, som har præstedømmet, efter Loven tilladelse til at pålægge folket – det vil sige: deres brødre – tiende, skønt også de er udgået af Abrahams lænd;

6 men [[Melkizedek]], som ikke er af deres æt, modtog tiende af Abraham, og han velsignede ham, som havde fået løftet!

7 Og det er jo uimodsigeligt, at det altid er den ringere, der velsignes af den større;

8 og her er det jo dødelige mennesker, som modtager tiende, men dér er det een, om hvem det er bevidnet, at han lever!

9 Ja, derved er så at sige gennem Abraham også Levi – som ellers modtager tiende – selv blevet pålagt tiende!

10 Han var jo endnu i sin faders lænd, da Melkizedek mødte ham.

11 Hvis altså fuldkommenheden kunne opnås ved det levitiske præstedømme – på dette hviler jo Loven, som folket fik – hvorfor var der så yderligere brug for, at der blev indsat en anden slags Præst, Een “på Melkizedeks vis”, og ikke een, som vælges efter Arons vis –

12 udskiftes nemlig præstedømmet, sker der nødvendigvis også en udskiftning af Loven!?

13 Thi Han, om Hvem dette siges, tilhører en anden stamme, af hvilken ingen har gjort tjeneste ved alteret.

14 Det er nemlig en kendt sag, at vor HErre er udgået af Juda, til hvilken stamme Moses intet har sagt om præstedømme.

15 Og det bliver endnu tydeligere, når der i lighed med Melkizedek fremstår En anden slags Præst,

16 Som ikke er blevet det ifølge en Lov, hvis bud kræver kødelig afstamning, men ifølge uforgængeligt Livs kraft.

17 Han får jo det vidnesbyrd: “Du er Præst til evigheden på Melkizedeks vis!”

18 Den foregående Lov nedlægges altså på grund af Sin svaghed og nytteløshed –

19 Loven førte jo ingen til fuldkommenhed! Men så indføres der i stedet et bedre håb, ved hvilket vi kan nærme os Gud,

20 og det så vist ikke uden edsaflæggelse! Thi hine er blevet præster uden edsaflæggelse,

21 men Denne med edsaflæggelse ved Ham, Som siger til Ham: “HErren svor, og Han skal ikke angre det: Du er Præst til evigheden på Melkizedeks vis!”,

22 ifølge en så meget bedre Pagt, Som Jesus nu er blevet Garant for.

23 Og mens der af de andre præster har været flere efter hinanden, fordi [[deres forgængere]] ved døden hindredes i at fortsætte,

24 så har Denne et Præstedømme, der ikke kan overføres, fordi Han forbliver til evig tid!

25 Derfor kan Han da også fuldt og helt føre dem, som kommer til Gud ved Ham, til fuldkommenhed, fordi Han altid lever og kan gå i forbøn for dem.

26 En sådan Ypperstepræst måtte også til for os: [[Een, Som er]] hellig, uskyldig, uplettet, udskilt fra synden og ophøjet over Himlene,

27 og Som ikke har nødigt dagligt, som de tidligere ypperstepræster, at frembære ofre for Sine Egne synder og derefter for folkets; dette gjorde Han nemlig een gang [[for alle]], da Han ofrede Sig Selv!

28 Thi Loven indsætter mennesker, der har skrøbeligheder, som ypperstepræster; men edens Ord, Som kom efter Loven, [[indsætter]] Sønnen, Som er fuldkommengjort til evig tid!

Lignende indlæg:

  • WIE97: Hebræerbrevet 131 Lad broderkærligheden vare ved! 2 Glem ikke gæstfriheden; thi ved den har nogle uden at vide det haft engle som gæster! 3 Ihukom dem, som er i fængsel, som om I var medfanger, og […]
  • WIE97: Hebræerbrevet 121 Derfor, da vi nu har så stor en sky af vidner omkring os, så lad os aflægge enhver byrde og den synd, som så let indfanger os, og lad os kæmpe med tålmodighed i den kamp, som ligger […]
  • WIE97: Hebræerbrevet 101 Thi Loven ejer blot en skygge af de kommende goder, ikke selve tingene i deres sande skikkelse! Derfor ville de aldrig, med de ofre, som de uafbrudt, år for år frembærer, kunne […]
  • WIE97: Hebræerbrevet 41 Lad os derfor - da løftet om at komme ind til Hans hvile [[stadig gælder]] - drage nøje omsorg for, at ikke nogen af jer skal tro, at han er kommet for sent. 2 Vi har nemlig fået […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development