WIE97: Hebræerbrevet 9

1 Den første Pagt havde ganske vist også sin gudstjenesteliturgi og sin jordiske helligdom;

2 der blev nemlig rejst et telt, det forreste, i hvilket både lysestagen og bordet med skuebrødene stod, dét, som kaldtes “Det Hellige”.

3 Og bag det andet forhæng var der et andet telt, det såkaldte “Allerhelligste”,

4 hvor der stod et røgelsesalter af guld, og dér stod også Pagtens Ark, overtrukket på alle sider med guld. I Den var der en krukke af guld, som indeholdt mannaen, og Arons stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler.

5 Oven på Den stod herlighedens Keruber, som overskyggede forsoningsstedet, om hvilket der ikke nu skal tales i detaljer.

6 Således var disse ting altså indrettede, og i det forreste telt går præsterne altså dagligt ind og forretter deres liturgiske tjeneste;

7 i det andet går derimod alene ypperstepræsten ind, og dét kun een gang om året, og aldrig uden blod, som han ofrer for sig selv og for folkets overtrædelser.

8 Derved viste Helligånden, at så længe det forreste telt stadig står, er vejen til [[Den sande Helligdom]] endnu ikke blevet åbenbaret.

9 Deri ligger et billede på den nuværende tid, thi hverken gaverne eller ofrene, som frembæres, er i stand til fuldkomment at rense samvittigheden hos dem, der frembærer dem.

10 Det er blot kødelige forskrifter, ligesom reglerne om mad og drikke og forskellige slags renselser, der gælder, indtil genoprettelsens tid kommer.

11 Men Kristus er kommet Som Ypperstepræst for de kommende goder, gennem Det større og mere fuldkomne Telt, Som ikke er gjort med hænder, og Som ikke hører den skabte verden til.

12 Det var heller ikke med blod af bukke og kalve, men ved Sit Eget blod, Han een gang for alle gik ind i Helligdommen og således vandt en evig forløsning!

13 Thi hvis blod af oxer og bukke og asken af en kvie, stænket på de urene, helliger dem til kødelig renhed,

14 hvor meget mere skal da ikke Kristi blod – Han, Som ved Den evige Ånd har frembåret Sig Selv Som Et ulasteligt Offer for Gud – rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene Gud, Den i sandhed Levende?!

15 Og derved er Han blevet Mellemmand for En ny Pagt, idet en død har fundet sted til forløsning for overtrædelserne under Den første Pagt, så at de kaldede kan modtage den evige arv, som var lovet dem.

16 Thi hvor der er et testamente, må det godtgøres, at Den, Som har oprettet det, er død.

17 Et testamente træder nemlig først i kraft ved død; det træder ikke i kraft, sålænge Han, Der har oprettet det, stadig lever,

18 hvorfor Den første Pagt da heller ikke blev indviet uden blod.

19 Alle Lovens bud blev nemlig kundgjort for hele folket af Moses, idet han tog blodet af kalve og bukke, sammen med vand og skarlagenrødt uld og isop, og bestænkede både selve bogrullen og hele folket

20 og sagde: “Dette er Pagtens blod, den Pagt, Gud har oprettet med jer!”

21 Også teltet og alle de liturgiske kar bestænkede han på samme måde med blodet.

22 Ja, efter Loven renses næsten alt med blod, og uden blodsudgydelse gives der ingen syndsforladelse.

23 Altså er det nødvendigt, at afbillederne af det, som er i Himlene, renses på denne måde – men de himmelske ting selv må renses med bedre ofre end disse!

24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som er gjort af hænder, et afbillede af den sande [[Helligdom]], nej, [[Han gik ind]] i selve Himmelen, for Dér at træde frem for Guds ansigt for os.

25 Han gik heller ikke derind for at ofre Sig Selv mange gange, ligesom ypperstepræsterne jo år efter år går ind i helligdommen med blod, [[som ikke er deres eget]] –

26 i så fald havde Han jo måttet lide mange gange lige fra verdens grundlæggelse – nej, Han er nu, ved tidernes ende, blevet åbenbaret een gang for alle, for ved Sit offer at borttage synden!

27 Og ligesom det er menneskets fastlagte lod een gang at dø for derefter at dømmes,

28 således skal også Kristus, efter een gang at være blevet ofret for at borttage manges synder, for anden gang komme til syne, ikke for [[at borttage]] synden, men for at frelse dem, som bier på Ham!

Lignende indlæg:

  • WIE97: Hebræerbrevet 111 Tro er nemlig fuld vished om dét, man håber, overbevisning om ting, man ikke har set. 2 Ved den fik de gamle godt vidnesbyrd. 3 I tro erkender vi, at verden er skabt ved Guds Ord, […]
  • WIE97: Hebræerbrevet 101 Thi Loven ejer blot en skygge af de kommende goder, ikke selve tingene i deres sande skikkelse! Derfor ville de aldrig, med de ofre, som de uafbrudt, år for år frembærer, kunne […]
  • WIE97: Hebræerbrevet 21 Derfor bør vi så meget mere holde fast på dét, vi har hørt, for at vi ikke skal glide bort fra det. 2 Thi hvis Det Ord, Som blev talt ved engle, var urokkeligt, og enhver overtrædelse […]
  • WIE97: Hebræerbrevet 81 Hovedsagen ved dette er dog, at vi har En sådan Ypperstepræst, Som har sat Sig ved Majestætens trones højre i Himlene 2 Som Præst for de hellige i Det sande Tabernakel, Som HErren og […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development