WIE97: Johannes’ Åbenbaring 17

1 Og een af de syv engle, som havde de syv skåle, kom og talte med mig og sagde til mig: “Kom her! Jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder på de mange vande,

2 med hvem jordens konger drev hor, og de, som boede på jorden, drak sig fulde i hendes utugts vin.”

3 Og han førte mig i Ånden ud i en ørken. Og jeg så en kvinde, siddende på et skarlagenrødt dyr, der var dækket af blasfemiske navne og havde syv hoveder og ti horn.

4 Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og smykket med guld og kostbare sten og perler, og hun havde et gyldent bæger i sin hånd, fuldt af vederstyggeligheder og hendes utugts urenhed.

5 Og på hendes pande stod skrevet et navn, et mysterium: Babylon den Store, moder til skøgerne og til jordens vederstyggeligheder.

6 Og jeg så, at kvinden var drukken af de helliges blod og af Jesu martyrers blod! Og da jeg så hende, blev jeg slået af forundring.

7 Og engelen sagde til mig: “Hvorfor undrer du dig? Jeg skal forklare dig kvindens mysterium og dyrets, som bærer hende, dét, som har de syv hoveder og de ti horn:

8 Dyret, du så, var og er ikke mere! Men det skal stige op af Afgrunden og gå bort til fortabelse. Og de, som bor på jorden, og hvis navne ikke har været skrevet i Livets Bog fra verdens grundlæggelse, skal undre sig, når de ser dyret, det, som var og ikke er mere, og dog skal komme!

9 Her gælder det visdoms erkendelse: de syv hoveder er syv bjerge, hvorpå kvinden sidder.

10 Der er også syv konger: de fem er faldet, den eene er nu, den anden er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være en kort tid.

11 Og dyret, som var og [[dog]] ikke er, er selv den ottende og er [[dog een]] af de syv, og han går bort til fortabelse.

12 Og de ti horn, som du så, er ti konger, som endnu ikke har fået noget kongerige – men de får magt som konger een time sammen med dyret!

13 Disse har een og samme tanke, og deres magt og myndighed giver de til dyret.

14 De skal føre krig mod Lammet, men Lammet skal besejre dem – thi Han er herrernes HErre og kongernes Konge – sammen med Sine kaldede og udvalgte og trofaste.”

15 Og han siger videre til mig: “Vandene, du så, hvor skøgen sidder, er folk og skarer og folkeslag og tungemål.

16 Og de ti horn, du så, og dyret, de vil hade skøgen, og de skal lægge hende øde og gøre hende nøgen, og de skal æde hendes kød, og de skal brænde hende op med ild.

17 Thi Gud indgav dem i hjertet at udføre Hans plan, så at de har een og samme tanke: at overgive deres kongedømme til dyret, indtil Guds Ord er blevet opfyldt.

18 Og kvinden, som du så, er Den store Stad, som har herredømme over jordens konger.”

Lignende indlæg:

  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 181 Og derefter så jeg en anden engel stige ned fra Himmelen. Han havde stor myndighed, og jorden blev oplyst af hans herlighed! 2 Og han råbte med stor, stærk røst og sagde: "Faldet, […]
  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 81 Og da [[Lammet]] brød det syvende segl, blev der stilhed i Himmelen omkring en halv time. 2 Og jeg så de syv engle, som står for Guds åsyn, og der blev givet dem syv basuner. 3 Og […]
  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 151 Og jeg så et andet tegn i Himmelen, stort og underfuldt: syv engle, som havde de syv sidste plager, thi med dem er Guds vrede fuldbyrdet! 2 Og jeg så noget, der lignede et hav af […]
  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 161 Og jeg hørte en vældig røst fra Templet, som sagde til de syv engle: "Drag afsted og tøm de syv skåle med Guds vrede ud over jorden!" 2 Og den første drog afsted og tømte sin skål ud […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development