WIE97: Hebræerbrevet 12

1 Derfor, da vi nu har så stor en sky af vidner omkring os, så lad os aflægge enhver byrde og den synd, som så let indfanger os, og lad os kæmpe med tålmodighed i den kamp, som ligger foran os,

2 idet vi ser hen til troens Ophavsmand og Fuldender: Jesus, Som for den glæde, der ventede Ham, udholdt lidelsen på korset uden at bryde Sig om skammen, og Som nu har sat Sig ved Guds trones højre.

3 Ja, tænk dog på Ham, Som udholdt en så stor modstand fra synderne, for at I ikke skal blive trætte i jeres sjæle og miste modet.

4 Endnu har I ikke gjort modstand indtil blodet i jeres kamp mod synden,

5 men I har glemt formaningen, som Han retter til jer som til sønner: “Min Søn! Ringeagt ikke HErrens tugt og tab ikke modet, når I bliver revset af Ham.

6 Thi HErren tugter den, Han elsker og slår hver søn, Som Han har kær!”

7 Det er for jeres optugtelses skyld, I må lide dette: Gud behandler jer som sønner – thi hvor er den søn, som ikke bliver tugtet af sin fader?

8 Hvis I altså ikke bliver tugtet, som alle andre bliver det, er I jo uægte børn og ikke sønner!

9 Desuden respekterede vi jo vore kødelige fædre, som tugtede os; hvor meget mere bør vi da ikke underordne os åndernes Fader, så vi skal leve?

10 Thi de tugtede os jo blot en kort tid, efter deres forgodtbefindende – men Han [[gør det]] til vort bedste, for at vi skal få del i Hans herlighed!

11 Ingen optugtelse synes vel at være til glæde, mens den står på, men snarere til sorg; senere giver den dog en fredelig retfærdigheds frugt til dem, som er blevet opdraget ved den.

12 Derfor: “styrk de slappe hænder og de svage knæ”,

13 og gør jeres fødders veje rette, så at det halte ikke går af led, men hellere bliver helbredt.

14 Jag efter fred med alle og efter helliggørelse, thi uden den skal ingen se HErren!

15 Og se til, at ingen af jer unddrager sig Guds nåde, og at ikke nogen bitter rod spirer op og volder skade og gør, at mange smittes ved den,

16 for at ingen skal være utugtig eller vanhellig som Esau, der for et måltid solgte sin førstefødselsret.

17 I veed jo, at han senere, da han ville arve velsignelsen, blev afvist – thi han fandt ingen mulighed for at omvende sig, skønt han med tårer søgte [[velsignelsen]]!

18 I er jo ikke kommet til et håndgribeligt bjerg, eller eet med flammende ild og dunkelhed og mørke og storm,

19 og ikke til basunlyd eller en røst, der talte således, at de, som hørte den, bad om, at der ikke skulle blive talt mere til dem –

20 thi de tålte ikke det, som blev befalet dem: “Om så et dyr berører bjerget, skal det stenes eller gennembores med spyd!”,

21 ja, så frygteligt var synet, at Moses sagde: “Jeg frygter og skælver!” –

22 nej, I er kommet til Zions bjerg, til Den levende Guds Stad, Det himmelske Jerusalem og til engles myriader,

23 til en festforsamling og til Kirken af de førstefødte, som er opskrevet i Himlene, og til Een Dommer, alles Gud, og de fuldkommengjorte retfærdiges ånder,

24 og til Den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til renselsesblodet, som taler om noget bedre end Abels.

25 Se til, at I ikke beder jer fri for Ham, Som taler! Thi hvis de, som havde bedt sig fri for Ham, Som talte på jorden, ikke kunne undslippe, hvor meget mindre skal vi da undslippe, hvis vi vender os fra Ham, Som taler fra Himlene!

26 Dengang rystede Hans røst jorden! Men nu har Han lovet og sagt: “Endnu een gang vil Jeg ryste ikke blot jorden, men også Himmelen!”

27 Men dette: “endnu en gang” åbenbarer, at dét, som rokkes, fordi det er skabt, skal forvandles, for at det, som ikke kan rokkes, skal forblive bestandigt!

28 Derfor – da vi modtager et Kongerige, Som ikke kan rokkes – så lad os være taknemmelige og tjene Gud således, som det er Ham velbehageligt: med ærbødighed og frygt;

29 thi “vor Gud er En fortærende Ild”!

Lignende indlæg:

  • WIE97: Hebræerbrevet 11 Mange gange og på mange måder har Gud tidligere talt til fædrene ved profeterne; i disse sidste dage har Han nu talt til os ved Sønnen, 2 Hvem Han har indsat Som Arving til alle ting, […]
  • WIE97: Hebræerbrevet 21 Derfor bør vi så meget mere holde fast på dét, vi har hørt, for at vi ikke skal glide bort fra det. 2 Thi hvis Det Ord, Som blev talt ved engle, var urokkeligt, og enhver overtrædelse […]
  • WIE97: Hebræerbrevet 31 Derfor, hellige brødre, delagtige i et himmelsk kald: se hen til vor bekendelses Apostel og Ypperstepræst, Jesus, 2 Som er trofast mod Ham, Som har gjort Ham dertil, ligesom også […]
  • WIE97: Hebræerbrevet 41 Lad os derfor - da løftet om at komme ind til Hans hvile [[stadig gælder]] - drage nøje omsorg for, at ikke nogen af jer skal tro, at han er kommet for sent. 2 Vi har nemlig fået […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development