1 Præsten [[sender hilsen]] til Gajus, den elskede, som jeg elsker i sandhed!
2 Min kære: fremfor alle ting beder jeg om, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt!
3 Jeg glædede mig nemlig meget, da brødrene kom og vidnede om din sandfærdighed og om, at du vandrer i sandhed.
4 Jeg har ikke nogen større glæde end dette: at jeg hører, at mine børn vandrer i Sandheden!
5 Min kære! Trofast gør du din gerning for brødrene, ja, til og med for de fremmede!
6 De har vidnet om din kærlighed for Kirken, Som du vil gøre vel ved at følge dem videre på vejen på en måde, som er Gud værdig.
7 Thi for Hans navn drog de ud uden at modtage noget fra hedningene.
8 Derfor skylder vi at tage os af sådanne, så vi kan blive Sandhedens medarbejdere.
9 Jeg har skrevet noget til Kirken, men Diotrefes, som helst vil være den første blandt dem, vil ikke have noget med os at gøre!
10 Derfor vil jeg, når jeg kommer, minde ham om, hvad det er, han gør, når han bagtaler os med onde ord! Og han nøjes ikke engang med det – nej, selv tog han ikke imod brødrene, og de, som ønsker det, hindrer han i det og støder dem ud af Kirken!
11 Mine kære! Efterlign ikke det onde, men det gode! Den, som gør det gode, er af Gud; den, derimod, som gør det onde, har ikke set Gud!
12 Demetrius får godt vidnesbyrd af alle, ja, af Selve Sandheden! Også vi vidner for ham, og du veed, at vort vidnesbyrd er sandt!
13 Meget havde jeg endnu at skrive, men jeg vil ikke gøre det med pen og blæk!
14 Men jeg håber snart at få dig at se, og da skal vi tale sammen ansigt til ansigt!
15 Fred være med dig! Vennerne hilser dig! Hils vennerne, hver enkelt af dem! —– [Johannes’ tredje brev.]