1 Jeg pålægger dig altså for Gud HErren, Jesus Kristus, HAN, SOM KOMMER for at dømme levende og døde, og med Hans Riges åbenbarelse for øje:
2 forkynd Ordet, stå frem, uanset om det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, irettesæt og trøst med al langmodighed og belæring!
3 Thi der kommer en tid, da man ikke længere vil tåle den sunde Lære, men i stedet efter sine egne lyster vælger sig masser af lærere, [[som forkynder]], hvad der kildrer deres ører,
4 og de vil vende deres ører bort fra Sandheden og vende sig til myterne.
5 Men du: vær du nøgtern i alle ting, lid ondt, gør Evangeliets gerning og fuldfør således din tjeneste.
6 Thi jeg bliver allerede ofret, og tiden, da jeg skal bryde op, er nær.
7 Jeg har stridt den gode strid, jeg har fuldført løbet, jeg har bevaret troen!
8 Nu til slut ligger retfærdighedens krans rede for mig, den, som HErren, Den retfærdige Dommer, vil give mig på Hin Dag, ja, ikke blot mig, men alle, som med hjertets glæde har set frem til Hans genkomst!
9 Skynd dig at komme til mig så hurtigt, som muligt!
10 Demas forlod mig nemlig, fordi han elsker den nuværende verden, og rejste til Tessalonika, og Kreskens rejste til Galatien, Titus til Dalmatien.
11 Kun Lukas er stadig hos mig. Få fat i Markus og tag ham med dig. Han er mig nemlig en nyttig tjener.
12 Tykikus har jeg sendt til Efesus.
13 Når du kommer, så tag den kappe med, som jeg efterlod hos Karpus i Troas, og også bøgerne, især pergamentrullerne.
14 Alexander, kobbersmeden, har voldt mig meget ondt! Måtte HErren gengælde ham efter hans gerninger!
15 Vogt du dig også for ham, for han gik stærkt imod vore Ord!
16 Første gang, jeg forsvarede mig [[for retten]], var der ingen, som bistod mig, nej, alle lod mig i stikken – måtte det ikke blive dem tilregnet!
17 Dog: HErren bistod mig og styrkede mig, for at forkyndelsen skulle fuldføres ved mig, så alle folkeslag skulle få det at høre – og jeg blev friet ud af løvens gab!
18 Og HErren vil befri mig fra alt ondt og frelse mig ind i Sit himmelske Rige! Ham være æren i evighedernes evighed! Amen!
19 Hils Priskilla og Akvila og Onesiforus og hans hus!
20 Erastus forblev i Korint; Trofimus efterlod jeg derimod i Milet, fordi han var syg.
21 Gør hvad du kan for at komme før vinteren! Eubulus og Pudens og Linus og Klaudia og alle brødrene hilser dig!
22 HErren Jesus Kristus være med din ånd! Nåde være med dig! Amen! — [Det andet brev til Timoteus, den førstvalgte biskop i Kirken i Efesus; skrevet fra Rom, da Paulus for anden gang stod frem for Kejser Nero.]
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023